For hjerte og sjæl, Lækkerier

DET LØB AF MED MIG…

12/10/2007

Pærertærte…

Ind imellem der er jeg vældig god til at komme til at lave noget andet, end det jeg i virkeligheden skal, i dag skulle der ikke mere til end et par pærer i frugtskålen, før jeg var på afveje.

Egentlig skulle jeg jo pakke det sidste, bl.a. mit strikketøj, altså vigtige sager, men bim-bum, så havde jeg gang i tærtedej, mandler, marcipanmasse, kagerulle og sådan, ud over hele køkkenbordet…

Grønt…

Nogle hyggelige mennesker ville gerne nå at se os inden afrejse, og inviterede sødt på aftenmad, så jeg ikke skulle tænke på det; aftensmaden kommer de til at give, men her i stedet for der, jeg kunne ikke være sikker på, at vi var så langt med pakkeriet at der var tid til udflugt.

De kommer med kylling, ved jeg, og så kunne vi da lige spise en lille pærertærte senere, ikk’?!?

Det håber jeg i alle tilfælde, for nu er den lavet, med den sprødeste bund med knas af hakkede mandler, med pærerbåde søde og tætliggende, og øverst et låg af marcipan, hundrevis af sorte vanillekorn og gode store æg.

Pakkeriet klarede jeg i de perioder, hvor skidtet passede sig selv i ovnen, så jeg er topklar til Sverige, men allerførst til selskab af den allerbedste slags…

Marcipandej…

You Might Also Like

14 Kommentarer

  • Reply Charlotte Illum Larsen 12/10/2007 at 18:24

    Ha – det er jeg altid blevet kærligt drillet med – at jeg sådan liiige lægger en tærte – en kage – eller dej til et brød, men jeg laver andre ting ved siden af… det hedder at multitaske tror jeg.. Tærten ser bare lækker ud. Her har den stået på svensk pølseret efter ønske fra gemalen – og nåda hvor det smagte…

  • Reply Anne 12/10/2007 at 19:10

    Så må vi stå sammen, os to utidelige, Charlotte 😉
    Og er der så nogensiden nogen, der har takket nej til vores ind-imellem-frembringelser? Nej vel…

    Svensk pølseret, det skal vi ha’ i morgen – i Sverige!!

  • Reply Charlotte Illum Larsen 12/10/2007 at 20:09

    Jamen jeg tænkte skam også på dig mens jeg lavede det… og nej de har altid elsket mine kogekoneoverarme når de svinger sig i køkkenet i tide og utide…

  • Reply hannekludekone 12/10/2007 at 21:16

    Rigtig god ferie, jeg ville ønske det var os! Og så kunne jeg da godt tænke mig den opskrift? Den lyder bare lækker, og jeg elsker pæretærte! Hanne

  • Reply britt 13/10/2007 at 10:01

    For katten da – jeg kan slet, slet ikke styre mit mundvand lige nu. Det ser så toplækkert du (har du delt opskriften med os tidligere? – det lyder som en tærte jeg MÅ prøve).

    Og rigtig god ferie i det svenske!!

    KH Britt

  • Reply Hanne 13/10/2007 at 14:29

    Kære Anemone….Tærten var lækker og jeg hygger mig ved tanken om den tærte, som sneg sig med hjem på bagsædet 🙂
    Næste gang prøver vi kyllingen fra den lokale, så maden kan holde sig varm 🙂
    Svenskerne kan glæde sig i den kommende uge…..god ferie til jer alle
    Knus

  • Reply Marie 13/10/2007 at 20:56

    jeg vet ikke hvordan du gjør det, men du tar bilder med duft, du…vakkert!

  • Reply Tina - omme i London 14/10/2007 at 01:39

    Uhmmm… hvor ser den laekker ud!

  • Reply Jonna 14/10/2007 at 15:41

    Er som den her kop kaffe jeg sidder med mangler noget til, efter at have set på din pæretærte er sikker på den smagte godt.
    God ferie.

  • Reply sylvia 14/10/2007 at 15:44

    Mmmm…dette så deilig ut. Ha en god tur til Sverige!

  • Reply Lise 14/10/2007 at 18:02

    “Vi flytter om, hele huset er kaos i to etager, så jeg tænkte jeg, at jeg ligeså godt kunne bage muffins. Har du lyst til at komme og få en kop kaffe?” Legekammeratens mor undrede sig, men det ville du nok ikke have gjort, Anne. Jeg kan heller ikke lade være, og her er der sjovt nok heller ingen der klager over Utidig Bagning. God tur!

  • Reply Johanna 16/10/2007 at 01:02

    Der er sket lidt her.. lækre kager, døde fiskere og masser af skønt strikketøj. Du sidder nok i Sverige nu… håber I nyder ferien sammen. De smukkeste stjerner findes i Sverige 🙂

  • Reply Lone, Mårslet 17/10/2007 at 20:45

    Hejsan.
    Jeg håber I har haft det rigtigt hyggeligt i Sverige.
    Bortset fra det, er jeg nok ikke den eneste der glæder mig til at du kommer hjem igen, så vi kan følge med her på dit dejlige hjørne af det store skræmmende net.
    Glædeligt efterår
    Lone, Mårslet

  • Reply Anne 21/10/2007 at 09:10

    Opskriften på denne tærte er ikke sådan at dele, den opstod hen ad vejen, sådan efter hvad hylder og skuffer gemte.
    Så i må selv i gang med at eksperimentere 😉

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.