Lidt af hvert

DEN AMERIKANSKE FORBINDELSE…

24/03/2007

Der er bytte-leg i gang mellem Californien og Engesvang, tunge pakker flyves over Atlanten, og på begge sider modtages varer, som ikke kan fåes lige henne om hjørnet.

Hos mig er der landet bageforme og soja-garn i flotte farveforløb, og inden længe vil Malle kunne strikke på laaaange Addipinde, måske med Lucca eller noget af det andet garn, der er med i hendes pakke herfra…

Siden Liselotte første gang delte sin drøm om eventyrlige bageforme fra Nordic Ware, har jeg drømt om og planlagt alle de fantastiske kreationer, der kunne bages deri.
Og da hun så modtog en form oppe i Ålborg, og jeg så den næsten live, og hørte at det faktisk kunne lade sig gøre at vende kagerne ud, der har mit hjerte banket endnu hårdere for at få fingrene i en selv.
Nu er den her, og hvor jeg bare glæder mig til at putte første portion dej i de “krummelurede” huller, det bliver en festdag…

Soyagarnet har Malle hæklet et tæppe i, hvad det skal blive til her, det er der ikke planer for endnu, så indtil videre ligger det bare her og ser lækkert ud.
Måske kunne noget af det blive til et Wanna-be-Noro-tørklæde, tørklæder kan man aldrig få for mange af, eller kan man?!Malle havde lagt en skøn overraskelse i pakken, det fineste nøgle Koigu, så mit Chevron nu kan komme til at se ordentligt ud; de 2 farver jeg er startet ud med, ligger alt for tæt på hinanden, så nu bliver Lornas Lace skiftet ud med Koigu, det bliver godt, det er tydeligt.

Jeg håber, at der inden længe er behov og mangler på adressen i Californien, for jeg har masser af nødvendigheder liggende rundt omkring i USA endnu.
Hva’ siger du, Malle?

Jeg kunne selvfølgelig også hente tingene selv, måske gi’r Malle kaffe, og måske har hun endda nogle gamle spejderbilleder vi kan sidde og grine af…

You Might Also Like

8 Kommentarer

  • Reply TinaMAndersen 24/03/2007 at 14:04

    Tillykke med formen.
    Jeg købte en med roser af samme mærke, da vi var i Florida.
    MEEEN, mine kager vil ikke ud af formen, så jeg venter spændt på hvilken slags dej du vælger. ;o)
    Dejligt man har en prof som man kan kigge over skulderen. :o)

  • Reply Onlyangelika 24/03/2007 at 14:52

    Hej Anne, proev at kigge her : http://www.tortissimo.de De har de mest utrolige bageforme . Jeg kan faa timer til at gaa med at kigge der !
    Strikkehilsner (eller bagehilsner?)
    Angelika

  • Reply Mette 24/03/2007 at 16:05

    Nej, de forme er jeg også helt vild og har været det, siden Liselotte skabte et behov hos mig! Jeg er rasende misundelig!! Bag nu noget vi kan se, kvinde!

  • Reply Liselotte 24/03/2007 at 21:35

    Tillykke Anne, med den nye form. Jeg ELSKER min 🙂

  • Reply Karin MALLE Jegsen Petersen 25/03/2007 at 04:29

    anne, det var godt at pakken kom helskindet frem…..kom du bare igang med bageriet….og vis os hvad du kan trylle ud af den nyerhvervede bageform.

    og du kan tro jeg giver kaffen, når du kommer forbi…..

    sig nu bare til, når der skal laves bytte bytte handel igen!

    malle

  • Reply Pedrsn™ 25/03/2007 at 09:32

    Jaaa.. de forme er bare. SÅ lækre!!;)

    Jep vi vil se dig lægge en dej i dem..Ehh.. Eller noget.. hehe

  • Reply Anne 25/03/2007 at 09:35

    Uha, føler jeg et bagepres her?!

    Desværre er dagen i dag ikke til udskejelser af den slags, men i morgen der skal formen indvies, og så må udvendigen briste eller bære.

  • Reply Hverken fugl eller fisk … » AF OG PÅ… 13/01/2008 at 12:37

    […] I går røg Liselotte så på Noro-luffe-strikkeriet, og jeg blev mindet om, at det jo var de der, jeg gerne lige ville strikke – nu – og heldigvis kom jeg i tanke om, at jeg jo havde noget garn, der ville være super til projektet, nemlig noget af det smukke garn, som i foråret var en del af en byttehandel med Malle. […]

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.