Lidt af hvert

1. AF 12…

19/01/2007

Så kan jeg melde klar med det første af de 12 projekter, omend der er meget lidt egern-luffer over denne søanemone.

Efter en meget hurtig, måske for hurtig, strikning af den store brune trøje er mine fingre helt ødelagte, de er ømme og kan ikke holde til hverken alt for tynde pinde eller tungt strik, øv!

egern-lufferne, eller en 3/4 af dem, ligger og hygger sig i strikkekurven, de sidder nemlig på en tynd p.2, og den brune trøje ligger på kanten af sofaen ovenpå, jeg kigger meget på den, men kan bare mærke, at fingrene siger nej tak til at møffe mere med den lige nu…Derfor måtte jeg gribe i skuffen, og der er heldigvis nok at gribe, mohairgarnet her, Quarzo Trends fra Adriafil, blev købt engang før jul, og det passer perfekt til dette fimre-tørklæde, som jeg bl.a. har set hos Susanne.

1 nøgle garn, et par pinde nummer 5, en hel masse retmasker, lukken af og slåen op igen, og så er det projekt klaret, nummer 1 af 12 er færdigt!!

Jeg hygger mig med at liste små projekter op, der kan komme i betragtning til 12 Projekter, der er masser af inspiration at hente rundt omkring, og heldigvis masser af garn og andet godt på lager.
Og dette her tørklæde skal såmænd nok blive brugt, det kan da lyse en grå og kedelig dag op…

You Might Also Like

11 Kommentarer

  • Reply anne (den anden af slagsen) 19/01/2007 at 14:28

    Det var da en fin og sjov ting du der har fået lavet. Smuk farve.

  • Reply Anonymous 19/01/2007 at 15:33

    Jeg synes det er rigtigt fint- dit søanemone tørklæde! Er det muligt at få oplyst,hvor du har opskriften fra ? Jeg kender nogle unge kvinder (og en halv gammel) som ville blive meget glade for at eje et sådan fint tørklæde. Kh Losarinas mor

  • Reply Madam tudse 19/01/2007 at 15:35

    Flot….!

  • Reply Anne 19/01/2007 at 15:51

    Der er altså ingen opskrift til lige dette her, jeg havde luret på et andet, der var strikket på tyndere pinde med meget tyyyyndt garn, ikke til min tålmodighed eller mangel på samme 😉
    Her:
    http://www.pinnsvindesign.no/GarnpakkerHoved.htm

    Kig lidt nede på siden!!

    Måske skulle jeg skrive op, hvordan jeg har gjort, men det må blive senere.

  • Reply Mette 19/01/2007 at 16:18

    …åh, den opskrift havde jeg da en gang. Den forsvandt vist sammen med den gamle pc, da den gik kold! Skønt tørklæde og garnet – dejlige farver!! k.h. Mette

  • Reply Losarinas morOk 19/01/2007 at 16:39

    Ok.Det vil jeg prøve.God weekend.

  • Reply ella 19/01/2007 at 18:02

    Det er så fint, Anne 🙂

    Pas på dine hænder, de skal holde mange år endnu og lave et utal af kunstfærdigheder 🙂

  • Reply Bettina 19/01/2007 at 20:06

    Hvor sjovt, Anne, lige netop Anemone er jeg også startet op på igen (begyndte før Strikkefestivalen), da jeg manglede noget, mens jeg lavede pandekager! *S*
    Jeg laver det med 45 masker, strikker 10 p, og lukker 15 m af i hver side…hvis andre kan bruge det til noget. Det bliver lidt tykkere i “flapperne”.

  • Reply britt 19/01/2007 at 20:45

    Hvor er det smukt – især farverne. Rent guf!
    KH Britt

  • Reply Losarinas mor 19/01/2007 at 21:50

    Ja,Bettina;jeg kan godt bruge dine ideer til noget.Man lukker 15 masker og slår nye 15 op ? Ja undskyld min uvidenhed,men jeg skal åbenbart have det skåret ud i pap …

  • Reply Anne 19/01/2007 at 22:31

    Du er hverken uvidende eller “pappet”, Losarinas mor, og jeg hjælper gerne, så nu er opskriften skrevet ned.
    Du er meget velkommen til at maile eller skrive her, hvis jeg skal hjælpe dig i gang 🙂
    Ha’ en dejlig fredag aften!

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.