Lidt af hvert

2 x PYYYHHHHH…

22/05/2006

Heldet tilsmiler os i dag, endda dobbelt-op!!

No.1
Sophie har bestået sin fagprøve i dag, hurra og tillykke til hende!

Hun afleverede den skriftelige del d.5. og skulle i dag klare den mundtlige del, og det gjorde hun, men ikke uden et par bump på vejen…
Jeg sårer hende ikke ved her at skrive, at alt dette eksamenshalløj har været en biting, et komma i hendes travle liv som næsten bestyrer, der er stadig 2 mdr. til hun er fuldblods, og hun har ikke gjort en pind ved hverken opgave eller fremlæggelse.
Det har været så svært at holde mund, jeg har været ved at eksplodere, jeg kan ikke snuppe “slendrian”, og det har det bare været!

Men jeg kan jo samtidig godt se, at hun lægger fantastisk mange kræfter i butikken, møder tidligt og bliver sent for at sætte sig ind i alle de ting, hun nu har ansvaret for; hun er videre, tænker ikke mere på, at hun endnu kun er elev og har ret til tid til sine eksamener, hun er i gang med sit arbejdsliv.
Så jeg har blandet mig uden om, så godt som, men nu hvor det eksamen er klaret, der kan jeg godt mærke, hvor urolig jeg har været, tænk hvis hun ikke havde bestået.
Men det gjorde hun, fejret bliver hun ikke i dag, hun havde et leverandørbesøg i aften, og det er jo også først d.1.8. at hun sådan for alvor er færdig…

No.2
Jeg har søgt et spændende job og er kaldt til samtale 8.30 i morgen, YES!

Jeg håber selvfølgelig på at få jobbet, men er lige nu bare meget tilfreds med at være blandt de udvalgte, så langt så godt!!
Send en spytklat og en venlig tanke når morgendagen er i gang…

You Might Also Like

5 Kommentarer

  • Reply Mette G. 22/05/2006 at 18:09

    Hej Anne!

    Tillykke med datteren din – og jeg er i gang med at samle mundvand til spytklatten. Pøj, pøj i morgen.

    Hilsen
    Mette G.

  • Reply Anette 22/05/2006 at 18:22

    Hej Anne. Tillykke med datteren og held og lykke til dig i morgen. Skal tænke positive tanker og sende dem mod dig. Hilsen Anette

  • Reply Liselotte 22/05/2006 at 19:51

    Tillykke med datteren – og så spyttes der langspyt her på matriklen nu 🙂

  • Reply Ella 22/05/2006 at 21:00

    Tillykke med hende, det var sørme flot – og spyt og kryds i morgen Anne 🙂

  • Reply Susanne 22/05/2006 at 21:25

    Det lyder dejligt med begge dele !! Glæder mig til at høre mere.
    Kh Svigerinden

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.