Lidt af hvert

DOWNSIZING…

01/02/2014

Instamoments...

Perle zen...

Lys...

Højt skum...

Februar måned er kort, dagene stadig mørke, selvom det lyser i begge ender, energien fra en lang god sommer svinder langsomt ind og jeg begynder at længes efter mere lys.
Ikke varme – bare lys.
Solens lys og også sneens lys, for vi er ikke blevet så “begavede” med det hvide drys her, som mange andre dele af landet er blevet det.

Jeg er sådan lidt mat i sokkerne, arbejder rigtigt meget og har også mange pligter og forpligtelser herhjemme og tiden rækker knap.
Det går ikke, dagene bliver for strenge så og det gider jeg ikke.
For jeg er jo egentlig sådan en landsbytosse, der bare er glad for det der er og tumler lidt afsted uden at ta’ tingene alt for alvorligt.

Ikke på en ansvarsløs måde forståes, nærmere tværtimod, jeg tager det faktisk alvorligt at være ualvorlig og glad.
Men det skal der overskud til at være eller i alle tilfælde bare tid…

Når tiden bliver knap, så bliver jeg stram i betrækkket og kort for hovedet og det bryder jeg mig faktisk ikke om at være.
Jeg begynder at mærke irritationen nappe, når nogen spørger om noget, som de selv kunne finde ud af ved hjælp af Google eller almindeligt fodarbejde, jeg begynder at trække mig og lukke af, jeg bliver ikke-selskabelig både irl og på de platoforme, hvor jeg færdes elektronisk.

Sådan skal det ikke være, så derfor er februar måneden, hvor der skæres ned, skæres fra og gives slip.
For livet er for godt til at lade irritationen blive en velkendt makker, dagene har kun de timer, som de har og jeg har kun den energi, som er til overs efter ret lang og ret travl periode og både timer og energi skal bruges fornuftigt, synes jeg.

Og hvad er så fornuftigt?
For mig?
For mit hverdagsliv?

Det er ro og grounding inden jeg flyver afsted mod ikke-prioriterede destinationer med halvhjertet rejseplan.
Det er noget med at få kigget alle aftaler efter i sømmene og se om det giver mening at holde fast i dem, eller ændre dem eller helt at lægge dem ned.
Det er noget med at få kigget på det, som jeg gør uden følelsen af irritation og booste det og sortere det fra, som jeg gør med en snert af stram mund og mavepine…

SÅ altså –
februar måned bliver elektronisk mager.
Jeg trykker på pauseknappen på et par af de sociale medier.

Instagram, som jeg ellers elsker, vil få lov at hvile.
Ingen billeder i denne måned.
Pause.

For når jeg kan mærke, at jeg knurrer, når jeg ser:
Hvor er den fra??
Hvad er der i??
Hvor er det henne??
Hvad koster den??

Når jeg allerede mærker den stramme mund ved synet at mere end ét spørgsmålstegn, så er det vist på tide med en pause.
På en måde så ærgerligt, for jeg elsker de lynhurtige snapshots af aktiviteter, lækkerier, inspiration og livsglæde, som postes fra gode dejlige mennesker, men jeg klarer for tiden ikke at bruge så meget tid på at besvare alle mulige (og umulige) spørgsmål.

Kunne jeg så ikke bare lade være med at poste så mange billeder? Det er jo oplagt at spørge om, tænker jeg.
Men nej, jeg vil jo gerne ha’ lov at gøre det på den måde, som jeg synes er sjov, uden at skulle bruge energi på at overveje om det er klogt, fordi jeg så kommer til at bruge tid på at svare på spørgsmål eller kommentere kommentarer.

Og forstå mig nu ret –
Det er ikke fordi, at jeg er en syrlig gammel dame, der bare vil ha’ mit for mig selv og bare er interesseret i likes.
Sådan er det bestemt ikke, men mediet har forandret sig, grebet om sig og har fået meget mere opmærksomhed af mig, end jeg egentlig havde forestillet mig. Det er en tidsrøver, en hyggelig én af slagsen, men jeg mærker også, at tiden, energien og lysten til at blogge påvirkes af det og det vil jeg ikke ha’.
Jeg kan se, at det er en tendens, at bloggene sulter og næringen gives til de hurtigere medier, det er okay, hvis man trives med det, sådan er vi forskellige, men jeg bliver bare forpustet.

For for mig er det at skrive i virkeligheden meget mere berigende end kun at give hurtige visuelle glimt.
For mig er refleksionerne, mens ordene skrives og genlæses, mere værdifulde og energigivende og derfor vil jeg hellere holde fast her og give slip på andet.
Jeg vil lægge min iPhone fra mig, holde op med at lade mig hvirvle med i insta-moments igen og igen, og så skubbe min hjerne ind på skrivesporet igen, finde ord i stedet for motiver, gå efter den jordforbindelse, som skriveprocessen gi’r og så bare finde fred med det.

Der er også andre steder, hvor jeg for en stund hopper af, steder, som er hyggelige men ikke energigivende, og så vil jeg i stedet bruge denne korte mørke måned til at få tygget på, hvor og på hvilken måde at jeg vil færdes både i en store og den lille verden…

Måske giver det jeg skriver ingen mening.
Måske vil et par stykker kunne nikke genkendende?
Måske – måske ikke.

Men det er i virkeligheden heller ikke så vigtigt, for for mig giver det god mening at vælge noget andet, end det som sker lige nu, for jeg ved hvad der gør mig godt.
Det gør roen og den skal jeg selv sørge for at skabe.

Så det gør jeg.
Med færre billeder og flere ord.
Med fokus og nærvær og tanker om, hvad der gør mig godt og hvad der gnaver energien tynd.

Og mens jeg tænker og grounder, så leger jeg med perler.
Hama forever.

Og den store skål med alle perlerne i skøn forvirring afspejler egentlig meget godt, hvad der er jeg har brug for.
For jeg kunne jo ha’ valgt at lade hver farve blive for sig, organiseret mig med mange små fine bøtter, så jeg hurtigere kunne snuppe 10 perler i samme farve, være produktiv, få afsluttet og videre til næste projekt.
Men det er ikke lige det, som er på tapetet her, jeg vil bare hænge ud og finde ro og søge efter den rigtige perle i den tid, som det nu tager.

Og jeg vil helt sikkert også bladre igennem Instagram en gang eller to om dagen, for det er jo ikke fordi, at jeg ikke kan li’ det der, jeg er faktisk vild med det, men lige nu vil jeg bare nøjes med at være tilskuer.
En venlig en af slagsen uden alt for mange spørgsmålstegn…

You Might Also Like

15 Kommentarer

  • Reply Ilse Aranti 01/02/2014 at 12:03

    Til lykke! Det er godt og nødvendigt at mærke efter og lytte indad og gøre det, som man derfra kan mærke og høre er det, man skal gøre. At give sig selv rum og ro til fordybelse og til at lytte og høre efter og handle i overensstemmelse med den, du er. Må din februar måned blive og give dig det, som er godt for dig og dermed for andre.

    • Reply Anne 01/02/2014 at 13:24

      Jeg lytter faktisk en del, Ilse, men er også et meget hurtigt menneske, der griber de muligheder, som flyver forbi. Og så er det fint lige at bremse lidt ned engang imellem og tjekke om man er på rette kurs…

  • Reply Helle D 01/02/2014 at 12:40

    HURRAAAA – glæder mig 😉

  • Reply Helle D 01/02/2014 at 12:43

    HOV ps. – jeg spotter da noget bekendt der! – i det lille bitte billede jeg kan snige mig til at lure på… 😉

    • Reply Anne 01/02/2014 at 13:24

      Hov da ja – jeg måtte jo lige ha’ et foto af flokke. De er så vidunderlige, Helle, jeg er helt forelsket i dem…

  • Reply Lone Holst 01/02/2014 at 12:59

    Glædelig februar :-)og til lykke med beslutningen!
    I min optik er du helt uvirkeligt energisk og produktiv;) samtidig med at du hele tiden skifter perspektiv og har et vågent øje med de store og de små.
    Jeg tror det er virkelig sundt det du gør nu, giver dig tid og “ro” til at justere retning; opdage de impulser der kommer indefra. Ofte er ikke særligt tydelige, så engang imellem skal man lytte godt efter for at fange det der er vigtigt.
    Det er ihvertfald min erfaring.
    Og så nyder jeg din blog her, så jeg glæder mig 😉
    God weekend

    • Reply Anne 01/02/2014 at 13:27

      Uvirkelig energisk skriver du, mine børn taler om grænse-ADHD 😉
      Jeg har et højt energiniveau, Lone, efterhånden mere i hjernen end i kroppen, jeg bliver jo ældre, men jeg synes faktisk, at jeg er god til at lytte undervejs og så skal jeg lige ha’ lidt tid på at tune ind på de fine nuancer og finde ud af, hvad det allermest handler om.
      Vi ses lige her på kanalen, hvor du altid er så velkommen, også god weekend til dig…

      • Reply Lone Holst 01/02/2014 at 14:57

        ;-)ingen kan sige det som børnene

  • Reply Birgitte 01/02/2014 at 15:08

    Meget velformuleret. Jeg prøver også at tænke over at bruge tiden på at strikke frem for at surfe rundt og finde endnu mere inspiration til ting, jeg så ikke har tid til at strikke. Ikke nogen dårlig idé at bruge februar til at øve sig lidt mere i det, man egentlig helst vil. Jeg vil lige tage formen op til overvejelse…

  • Reply Malene 01/02/2014 at 15:29

    Jeg synes også at blogland bløder lidt efter Instagram har vundet sådan ind. God pause til dig. Jeg vil glæde mig til du er tilbage igen både her og der 🙂

  • Reply Henriette Hald 01/02/2014 at 16:26

    Faktisk forstår jeg rigtig godt, hvad det er for tanker du gør dig. Jeg kan fortælle, at det er lige omvendt for mig i denne tid. Siden august har jeg rutsjet op og ned, og frem og tilbage i min hverdag,så selvom jeg elsker min blog, og det at skrive og formidle, på den måde jeg har det bedst med, så orker jeg ikke ret meget af det lige nu. Jeg lever alt for (selvvalgt ) isoleret. Har kaos i bolden og også lidt i hjemmet, så jeg kommer til at trække mig fra verden, men ved at det ikke er sundt i alt for lang tid ad gangen, så jeg kommunikerer det jeg kan. Og der er IG super, fordi det er visuelt, med få ord, MEN.. med en respons som betyder, at jeg ikke føler mig så ensom og afskåret fra det virkelige liv uden for mit hus. Som en der altid halter efter med tidens trend, er jeg jo også ny på IG. Måske det er derfor jeg synes det er sjovt. Endnu.. for det ER en tidrøver af værste skuffe.

    Jeg ønsker dig en rigtig dejlig februar, med ro og eftertanke. Tid til dine køkkensysler, interesser og dine piger. Kh Henriette ( som lige nu overlever mørket i en bunke af kulørt bomuldsgarn hihi )

  • Reply Trine 01/02/2014 at 18:00

    Har nogle gange tænkt at der måtte være mindst 30 timer i dit døgn med alle de ting du når … Rigtig god februar og tak for nogle herlige blogindlæg. Mange hilsner fra trinelob

  • Reply Sanne 01/02/2014 at 18:34

    Jeg er en af dem der bare hader de hurtige fix som jeg synes de elektroniske medier oftest formidler.
    Det tager tiden og fjerner fokus fra det væsentligste. Synes jeg.
    Jeg læser med de steder hvor jeg synes jeg får et udbytte, også på den lidt længere bane. Som bla. her hos dig, som er et af de få steder jeg altid vender tilbage til. Jeg gider godt bruge min sparsomme tid på at læse dine livskloge betragtninger, ikke for bare at blive underholdt et split-sekund, men fordi jeg netop får lidt at tænke over, og fordi du inspirerer.
    Jeg venter på at vinden igen vender, mht. de hurtige informationsfix og det behov mange har, for hele tiden at være online. Til den tid er jeg bare helt “trendy” og på forkant…
    Mange hilsner til dig.

  • Reply K-V 03/02/2014 at 22:08

    Jeg GLÆDER mig til flere af dine betragtninger og kloge ord!

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.