SMÅ MÅNEBIDDER…

Sprøde lækkerier...

Mandelmåner...

Der blev bagt i vildskab i går.
Noget der ligner femtenhundrede småkager på 2.5 time.

Plader blev hevet ud og ind af ovnene og koncentrationen var stor og produktionen nærmest fabriksagtig.
Det var vildt og det var fedt.
Bum bum bum og så var der julesmåkager.

Langsommelighed, fordybelse og omhu er også dejligt, men lige i går var det skønt at det gik der ud a’ og kagebjergene voksede sig store på lyntid.
Vi trængte mere til sid-ned, suppe og stille sludder, som ventede bagefter, men selvfølgelig var der hygge og snik-snak og kaffetår og bandeord, når håndryggen kom for tæt på overkanten af ovnen, undervejs…

Der blev bagt brunkager, Meretes chokoladekager og kokoskranse.
Og Blomsterbergs citronspecier.
Og Grigos lakrids og tranebær småkager.
Og så de små buede mandelmåner, som jeg havde lagt dej til.

Opskriften får du lige her og den rækker til ca 100 fine stk.

600 gram blød smør (og jeg anbefaler SMØR ikke et eller andet blandingsprodukt)
200 gram flormelis
700 gram øko hvedemel
200 gram tipo 00
1/2 tsk bagepulver
75 gram hakkede mandler
200 gram smuttede fintblendede mandler
Revet skal af 1 ubehandlet citron
Kornene af en fed vanille stang

Rør smør og flormelis grundigt sammen, rør til det er lyst og helt ensartet.
Rør resten af ingredienserne i og stil dejen på køl i et par timer.

Rul dejen ud i lange stænger i tommelfingertykkelse og skær så stængerne i små bidder. Ca 2.5 cm.
Rul med let hånd så enderne bliver lidt smallere og form så halvmåneformede kager, der lægges på plader med bagepapir.

Bag dem i 8-10 min ved 170 grader. Hold øje undervejs, ingen ovne er ens, og bliver kagerne for mørke bliver de også for tørre.
De skal bare være fint lysebrune på kanterne.

Drys evt med tyndt tyndt lag flormelis ved servering.
Uhmmmmm.

Kagerne opbevares i lufttæt dåse.
Og sæt den LANGT væk, hvis du ikke har lyst til at alle forsvinder på meget kort tid.

Har du lyst til at bladre i alle de andre bageopskrifter på bloggen, så find kategorien Bagværk ude i højre sidebar.
Der er masser at kaste sig ud i, både julet og ikke-julet…

Comments

  1. K-V says

    Hej med dig!
    Når jeg prikker på dine småkager ude th.,bliver der skrevet “siden ikke fundet&
    Hvorfor mon?

    • says

      K-V jeg tror, at du er på vildspor. Først fattede jeg ikke en brik af, hvad du skrev, men måske mener du, at når du trykker på billedet af småkagerne, så sker der ikke noget?!
      Og det har du ret i, for billederne er jo mine fra Instagram :-)

      Når jeg skriver i kategorien bagning, så skal du kigger der, hvor der står “Det handler om”/category ude i sidebaren, når du trykker der, så kommer der en masse forskellige kategorier op og så trykker du på bagning…

    • says

      Har du prøvet at google Vestlandet?
      Det er italiensk hvedemel, men kan du ikke finde det i en butik nær dig, så brug bare almindeligt hvedemel…

    • says

      Måske ikke Marianne :-)

      Mener du sønderjyske fedtkager eller fedtebrød af den slags med glasur på?
      Jeg elsker begge dele…

  2. Annelie says

    Fantastiskt! Vilken bra idé. Men en fråga från en oinvigd, vad är tipo 00?

    Kram!

  3. Lone Holst says

    Det lyder som en herlig julebagning, med fart og bandeord :-) Der er også noget ved at få det produceret. Og hvor det frister! Glæder mig til jeg skal bage.

  4. says

    hold da op en produktion :-) Det ser overlækkert ud! Og hjertelig tak for opskriften.
    God dag til dig i kulden :-)

  5. Julie says

    Er du sunshine, hvor ser de lækre ud ????
    De skal klart på julesmåkage-listen!

  6. says

    Jeg ville elske at kunne samle kvinder til hygge og bagning. Skøn ide, og dine småkager skal vist prøves i weekenden :-)

  7. says

    Tak fordi du deler opskrift :) dem må jeg prøve, og de bliver garanteret lige så stort et hit som dine andre opskrifter jeg har forsøgt mig med, du er en stjerne til god mad. 1000 tak herfra.

  8. Julie says

    Hmmm, jeg er alså ikke herre over alle de spørgsmålstegn, som mine sidste kommentar indeholder – der må være nisser på spil ;0)

  9. KirstenLN says

    Uh, de ser fristende ud. Måske de kunne laves med lidt orangeblomstvand i dejen?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>