Lidt af hvert

EFTERÅRSFERIE…

15/10/2013

Svensk solopgang...

Stille dage midt i oktober, ferie for os og sædvanlige jobdage for andre.
Vi nyder den rigelige tid, hyggelige besøg, sofa, strik, traveture, hundehurlumhej og nybagte boller.

I andre efterårsferier er vi rejst afsted, i sommerhus, til Sverige, alene eller med gode venner, i år er vi “bare” her, hvor vi elsker at være.
Hjemme.
I egne rammer med egne love og leveregler.

Det passer os så fint så fint, for med livlig hvalp og nye rutiner, så er det rart bare at skulle læne sig op ad alt det man kender og ikke skulle forholde sig til uforudsete eller hovsa-agtige oplevelser.
Så vi er her og den ro det giver er vist god for alle os med og uden pels…

Min mor er på besøg og har slæbt en lille influenzabacille med sig, jeg synes, at jeg mærker den rumstere i mig men jeg fortrænger, for hvem gider bruge gode feriedage på feber og sengeligning?! Ikke mig!
Jeg vil hellere hænge ud ved spisebordet og dimse med de første små ting til årets julemarked, jeg vil strikke islænder og klappe hund, jeg vil drikke kaffe og tæske mine piger i spil og læse en bog og endelig få læst og ikke bare kigget i de magasiner, som hober sig i kurven.

Og så vil jeg også til John Mayer koncert!
I aften – og hvor har jeg bare glædet mig til det.
Det bliver SÅ godt, jeg er slet ikke i tvivl.

Og efter i aften er der stadig dage at tage af.
Rolige dovne dage, som jeg synes, at vi trænger til.
En pause fra hverdagen, en pause, som giver energi til at brydes med det, som ikke altid spiller og også masser af ny energi til alt det, som heldigvis bare er i skønneste orden.

Nyd tirsdagen.
Med eller uden ferie.
Men helst med masser af smil og grundglad varme inden i…

You Might Also Like

14 Kommentarer

  • Reply gitte 15/10/2013 at 09:23

    ønsker dig en dejlig ferie og krydser fingre for en sublim koncert… hilsen én af dem der *suk* må arbejde i denne uge

    • Reply Anne 19/10/2013 at 17:15

      Håber at arbejdsugen har været blid ved dig, Gitte, og at du nu nyder weekenden…

  • Reply Helle D 15/10/2013 at 11:01

    Sikke et smukt billede!!! Hav en rigtig dejlig langsom ferie og en super koncert i aften! Måske du også dimser lidt med lysestage til mig? 🙂 Her dimses der for vildt med mit nyeste fund…en sand skat!

    • Reply Anne 19/10/2013 at 17:17

      Koncerten var fantastisk, ferien er vidunderligt, alt er godt.

      Jeg dimser gerne på din lysestage, altså lige så snart at smeden er færdig med lysholderne, vi har ventet og ventet.

      Glæder mig til at se, hvad du får ud af dit fund, garanteret noget helt vidunderligt…

  • Reply Tora 15/10/2013 at 17:49

    Å Anne, jeg får så lyst på Silkeborgbesøk når du skriver sånn! Med morgenhår og slaskebukse (og -boller!) og deilige mennesker og dyr på alle kanter. Hygg dere som dere er aller best på, og send så den influensaen på dør, vet den ikke at den ikker er invitert?

    Hils de søte og de bløte.

    Klem!

    • Reply Anne 19/10/2013 at 17:18

      Åh ja, Tora, et besøg af dit ville ha’ taget ferien til nye højder, du ville ha’ været så velkommen.
      Anette har været her og spurgte selvfølgelig også til dig.

      Influenzaen drog hurtigt videre og vi har nydt ferien uden uønsket besøg.
      Klem tilbage til dig og dine…

  • Reply Britt 15/10/2013 at 18:53

    God tid, tid til samvær og hinanden er så dejligt. Jeg håber, du får en rigtig god koncert

    • Reply Anne 19/10/2013 at 17:18

      Det var en forrygende koncert. Britt, den kan jeg leve længe på…

  • Reply Elisabeth 16/10/2013 at 05:35

    God høstferie, kjære Anne. Jeg følger med på Ig, livet med deres nye Huxihund. Han er til å spise opp.

    • Reply Anne 19/10/2013 at 17:19

      Tak, søde Elisabeth, dejligt at vide, at du er med…

  • Reply marianne 16/10/2013 at 07:30

    så har jeg fået bestilling på din rugbrødslagkage ( 2 stk ) igen 🙂 bager glad til glæde for søn på hans fødselsdag.

    Vil høre dig om du har prøvet at bage bundene dagen før og om det blev godt – ville være en dejlig hjælp?

    hilsen marianne

    • Reply Anne 19/10/2013 at 17:20

      Dejligt at lagkagen vækker glæde, Marianne.
      Det vil være okay at bage bundene dagen før, men lad være med at pakke dem ind, smid bare et helt tørt viskestykke løst henover, så går det fint…

  • Reply Tante T 16/10/2013 at 21:19

    Den der lille influenzabacille, den har du da ikke mere! Den afleverede du vist sammen med det kram jeg fik at dig til Mayer-koncerten. Men den var det hele værd, for det er dog det bedste kram jeg længe har fået…

    Din ferie lyder som efterårsferie når den er bedst. Nyd den fuldt og helt <3

    • Reply Anne 19/10/2013 at 17:21

      Åh nej, Trine, det er jeg ked af at høre, håber ikke at den har været for hård ved dig.

      Og selv tak for kram, det var skønno, lige som koncerten, ikk’…

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.