Husdyr

OTTO IS IN DA’ HOUSE…

03/06/2012

Skrællingen Otto er landet og har (selvfølgelig) allerede tager vores hjerter med storm.

 

Fredag hentede vi ham på Als hos Pia og Bjarne og han har stort set ikke været ude af vores hænder siden, han er blev aet, kysset, krammet, kælet, nusset og ordnet og har sovet på og i arm.

Vi er helt sikre på, at han vil komme til at fylde os med lige så meget glæde og varme, som Viggo gjorde, skønne Viggo, skønne Otto.

 

At han har haft det rigtigt godt, der hvor han er vokset op, det mærkes så tydeligt. Han er trygt og selvsikker, kælen og nysgerrig og ikke engang den store bløde hvide kan få ham til at gemme sig.

Han svanser hjemvant rundt i stuerne her og skynder sig på badeværelset, hvis der er noget af den slags, der skal klares. Han har lige ligget på køkkengulvet i en solstribe, mens jeg har ordnet derude, han vil være der, hvor der er liv og kontakt.

Ind imellem går det over stok og sten, huhej vilde dyr med spjæt og farlige hvæs, men man bliver hurtigt træt, når man bare er en lille kat og ikke en stor tiger, og så hopper Otto lige op i favnen på den af os, der nu sidder og ser ud, som om vi ikke har andet at lave end at holde en sovende kat.

 

Og vi holder selvfølgelig gerne  –

hellere end gerne…

 

I forhold til store tunge brede Viggo, ja så er Otto jo bare en bette fis. Han vejer det samme som Viggo gjorde, da han flyttede ind, lige på den anden side af 1000 gram, men hvor Viggo var kort og kompakt er den lille nye lang og ranglet, Viggo havde tæt og forholdsvis kort pels i begyndelsen, Otto har det modsatte, han har mere “spredt bevoksning” og er langhåret og silkeblød.

Brun i det yderste af pelsen og sølvgrå inde ved kroppen, han er med på beatet med dip-and-dye-frisure. Swag Otto.

 

Vi kalder ham skrællingen med gør det med kærlighed i stemmen, for han er jo helt som han skal være, velplejet og fin, det er jo bare os, der lige har slæbt rundt på og delt sofaplads med en ordentlig kleppert, der vejede 7 x så meget.

Inden længe er skrællingen blev til en bøf, som ikke vælter om på siden, når han kommer til at løbe for hurtigt, inden længe så hænger han en halv meter oppe i luften, når han springer efter en fjer, lige nu er han mest i lavtgående jagt med mælkemaven i sikker gulvhøjde.

 

Velkommen til Otto  –

mon ikke I kommer til at se meget mere til ham…

 

 

You Might Also Like

27 Kommentarer

  • Reply Lea(Lyriklogik) 03/06/2012 at 11:35

    Nårh, hvor er han fin! Tillykke med familieforøgelsen. 🙂

  • Reply Annegrete 03/06/2012 at 12:06

    Nuuser- puuser Sikke en skøn killing.

  • Reply Janne 03/06/2012 at 12:15

    Hold da nu op hvor er han kær. Jeg glæder mig til at følge ham.

  • Reply Fie 03/06/2012 at 12:25

    Åh Otto, du måtte gerne flytte ind hos mig <3

  • Reply Gitte 03/06/2012 at 12:53

    Han er da bare for lækker
    Hilsen Gitte

  • Reply Sidsel 03/06/2012 at 13:20

    Han er godt nok fin 🙂 Så er der liv i huset igen. Dejligt for jer. Stort tillykke herfra. Glæder mig til at se mere til ham og hund:-))

  • Reply Anne 03/06/2012 at 13:29

    Vi havde engang en Otto….dog hed han Alfredo…..uhh som Otto vækker minder….Alfredo? Det var før Pete og blogstart 🙂

  • Reply Anne 03/06/2012 at 13:30

    Aii Peter sæføli 🙂

  • Reply susanne 03/06/2012 at 13:34

    Nøj hvor er han sød… ja der nogle kg. til forskel, endnu…

  • Reply Marianne 03/06/2012 at 13:44

    Åhh tillykke med ham – han er da bare helt vidunderlig – han kommer vist til at bo i det man nærmeste kan kalde himlen ;0))
    Rigtig god fornøjelse

    Marianne

  • Reply Helle 03/06/2012 at 14:26

    Herfra er han lige så lækker som Viggo var det – og jeg kan se at han allerede er helt inde i hjertet på jer (og det forstås godt). Tillykke med skønne dejlige Otto 🙂

  • Reply Maria Jensen 03/06/2012 at 16:11

    Årrh jeg har ventet dette indlæg siden I mistede Viggo hvor er han dog dejlig Jeres Otto.
    KRAM til ham og Jer 🙂

  • Reply Trine F 03/06/2012 at 16:13

    Sikke skøn han er med alt det strithår 😉 velkommen til ham, hvor jeg glæder mig til at følge med i Otto’s liv også 😉

  • Reply Jette 03/06/2012 at 16:29

    Han er bare en misse-skat : )

  • Reply Liselotte 03/06/2012 at 16:59

    Han er da alligevel den sødeste grøn-ørede kat, jeg nogensinde har set. Tillykke med ham, Amanda 🙂

  • Reply unikarina 03/06/2012 at 17:13

    Mums han er lækker…

  • Reply Tante T 03/06/2012 at 17:15

    Hans Kongelige Nuttethed, – ham vil jeg meget gerne høre mere til 🙂

  • Reply Ulla Røjkjær 03/06/2012 at 17:45

    Ham ser vi meget gerne mere til. Tillykke med ham i to..

  • Reply Pernille 03/06/2012 at 17:49

    Nååh 🙂

  • Reply Hanne Lund 03/06/2012 at 17:51

    Viste billederne til min otto og han sagde bare nåååhhhh! Tror godt han kunne tænke sig en mini Otto;-)

  • Reply Helle D 03/06/2012 at 18:07

    Ja velkommen til Otto – smækker lækker kat!

  • Reply Tine 03/06/2012 at 18:44

    Uh jo, ham vil vi rigtig gerne se mere til!

  • Reply Kirsten 03/06/2012 at 19:25

    Nåårrrh, hvor er han nuser. Jeg glæder mig til at følge ham her på kanalen :-))
    Tillykke med ham.

  • Reply Anna 04/06/2012 at 15:20

    Otto är bara för söt! Jag är så glad för er skull!

  • Reply Sidsel 04/06/2012 at 15:31

    Sig mig, er Otto mega-tatooveret???? Mega langt nummer i så fald :-))

  • Reply Anne 04/06/2012 at 17:57

    Tak for alle jeres gode og søde ord om Otto, dem er vi glade for, næsten lige så glade, som vi er for ham, men også kun næsten 🙂
    Og I kan roligt regne med, at der kommer masser af billeder af ham her på kanalen.

    Og Sidsel – de grønne ører havde var sat fast i det ny-tatoverede og vi ville ikke mosle med det, men nu er det ude, han har været i bad og der er knap så meget alien-look over de kæmpestore ører mere…

  • Reply Anita 04/06/2012 at 18:35

    Hold da maul, hvor ser han kær og fræk ud. Han ligner én, der er fuld af lopper i pelsen – på den sjove måde 🙂

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.