SLOWMO…

Jeg bevæger mig i snegletempo, jeg foretager mig tæt på ingenting, jeg flyder og nyder og for fa’en hvor er det godt.

Intet jeg skal, men bare en hel masse, som jeg kan, hvis jeg vil og lyster.

 

Ferie med indbygget udstrækning og pusten efter nogle hektiske uger (måneder?!) på job og i livet.

Det er først nu at jeg mærker, hvor meget jeg trængte.

Amanda flyder med, hoster og sprutter stadig efter sidste uges influenza, først i dag er hun klar til aktivitet, der kræver mere end bare stille trasken og sludren, det er godt at se hende i vigør igen…

 

Vi har været et par dage i København, i lige så meget downbeat tempo som her hjemme, intet vildt på programmet, bare samvær og nærvær og en hel masse snak.

Amanda hentede læseforsyninger i Fantask og jeg provianterede i Irma og hos Il Fornaio, gode råvarer som ikke er indenfor daglig praktisk rækkevidde.

Strøget og de bagvedliggende gode gader fik lov at passe sig selv, hverken energi eller konto var til den slags udskejelser, men det var nu heller ikke det, vi var kommet for.

 

København er smuk og livlig og vi nød det, men hjemme er bedst, sådan er det for os.

 

Hjemme med ro og tid, med hund og kat, med og uden gæster, med lækker feriemad og sofaslummer.

Hjemme med bøger, tv, strikketøj og nybagte grove boller.

Hjemme med lyst til bare at være i langsomt tempo.

Hjemme…

 

 

 

3 kommentarer

  1. Wong Wai

    Det skulle bare forstå`s: ” OKAY” og så`dan……….
    Håber I sover GODT og længe.
    God nat til dig og dine.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *