Lidt af hvert

NØD LÆRER NYSKILT KVINDE AT SPRØJTEMALE…

21/01/2012

I efteråret arvede jeg Farmors mørke Fleur lampe og glæder mig hver dag over at have den stående i min vindueskarm og sende blødt lys ud i det vinterdunkle rum.

Allerede da den kom med hjem tænkte jeg, at jeg skulle skynde mig at få købt en ny skærm, ikke fordi, at der blev røget eller andet grimt hos Farmor, men mange års brug sætter sine spor på en helt lys skærm.

 

Fleur havde i begyndelsen en fin plisseret skærm, men flyttede ind hos mig med en helt enkelt stofskærm med næsten samme mål for oven og forneden. Og det enkle udtryk, som det giver, kan jeg rigtigt godt li’ og tanken er  –  eller rettere var  –  én ny i samme stil.

 

Lige indtil til i går sidste på dagen altså…

 

For sådan en skærm koster 700.- kr.

Syvforbistredehundrede?!

For lidt stof og lidt stativ?!

 

Det er et alvorligt haps af mit ugebudget, der er noget magert lige nu, hvor jeg betaler hus leje 2 steder. Så jeg gik ud af lampeforretningen uden skærm og tænkte, at jeg måtte ønske mig en ny i fødselsdagsgave.

Men uden forældre, søskende, mand og sådan, så er det ret begrænset, hvad der lander på mit fødselsdagsbord og jeg er faktisk ret sikker på, at mine piger vil nedlægge alvorlige protester, hvis jeg siger, at en lampeskærm er hvad jeg ønsker af dem.

 

Jeg tænker nærmest, at de vil nægte.

Og jeg vil i virkeligheden nok også hellere forkæles med noget mere personligt…

 

Så jeg har været forbi et byggemarked og hente en dåse hvid spraymaling og har forpestet både egne og omkringflyvende fugles lunger med en ordentlig gang lak.

Pyf hvor det river, når sådan noget slippes ud af dåsen.

 

Men skærmen er lys og fin og kan sagtens holde i de måneder, hvor jeg sparer op til én ny.

Og så kan jeg jo samtidig lægge penge til side til en Le Klint skærm, der mangler på en anden lille lampe nede fra Farmor.

Selve lampen er inde og blive frisket op med ny fatning og ledning, det er en halvgammel sag, som Le Klint og Den kongelige Porcelainsfabrik engang har lavet sammen.

 

Istandsættelsen koster et par hundrede, skærmen 6 x så meget.

Jeg må ha’ mig en lampeskærmsopsparingskonto…

You Might Also Like

20 Kommentarer

  • Reply Kirsti Hem 21/01/2012 at 14:21

    Du aner ikke hvor stor glede jeg har av å kikke inn på denne siden!
    Jeg er din!

    • Reply Anne 24/01/2012 at 18:10

      Du er altid velkommen her, Kirsti, det glæder mig, at du kan glædes…

  • Reply Anita 21/01/2012 at 15:12

    En anden mulighed er at ombetrække det skærmstativ du allerede har – det har jeg haft held med.
    mvh. og god weekend

    • Reply Anne 24/01/2012 at 18:11

      Det er også en mulighed, Anita, men jeg måtte gøre noget indtil en anden mulighed kan fikses, for nu skulle den bare være hvidere…

  • Reply Eva 21/01/2012 at 15:19

    Jamen nu ser den da så fin ud. Herligt med billige løsninger:)

    • Reply Anne 24/01/2012 at 18:12

      Den ser især fin ud, når der ikke er lys i lampen, Eva, den er nemlig lidt “plettet”. Stoffet har ikke taget jævnt imod. Men lidt dyreprint er altid smart 😉

  • Reply Lis 21/01/2012 at 15:21

    Når du har fået din lampeskærm, så er det jo også noget du vil glæde dig over, for du har sparet op til den og ikke bare købt den!! Sådan har jeg det ihvertilfælde med mange ting. Jeg har fortjent dem fordi jeg har ønsket dem og derfor påskønner det så meget mere.

    ‘En god lørdag til dig med frisk luft til lungerne.

    kh. Lis

    • Reply Anne 24/01/2012 at 18:12

      Der må spares op, Lis og jeg vil glæde mig til at gå ned og hente skærmen, når pungen er fuld af mønster til lige præcis det projekt…

  • Reply Randi Krog Belseth 21/01/2012 at 15:38

    Måske det ville hjælpe, hvis du slap for at betale husleje to steder snart? Lykke til.

    • Reply Anne 24/01/2012 at 18:13

      Det ville hjælpe sådan ca 7500 om måneden, Randi og det er da en slat! Så er der til flere lampeskærme…

  • Reply Lene 21/01/2012 at 16:32

    Der er meget lidt maling kan klare 🙂 God lørdag aften til dig.

    • Reply Anne 24/01/2012 at 18:13

      maling er godt, Lene, til mange ting 🙂

  • Reply Trine F 21/01/2012 at 16:44

    Det var altså smart tænkt Anne.
    Jeg har også haft en lampeskærm på ønskesedlen længe, vores LeKlint skærm har nemlig slået revner og er blevet gul, det er altså ikke kønt. 😉
    Men kommer tid kommer råd, er det ikke sådan man siger ?

    • Reply Anne 24/01/2012 at 18:14

      Det er lige sådan man siger, Trine, så en eller anden dag når tiden er gået, så har du også en ny Le Klint…

  • Reply Erika 21/01/2012 at 17:15

    Nød lærer nyskilt kvinde mangen en færdighed – sådan var det i hvert fald for mig. Og jeg husker stadigt den hænderne helt oppe over hovedet fede fornemmelse, når jeg godt kunne; få tingene til at løbe rundt trods spinkelt budget, udtænke kreative løsninger OG udføre dem. Du er sej, Anne! 🙂

    • Reply Anne 24/01/2012 at 18:14

      Jeg forsøger i alle tilfælde at klare mig, Erika, nogen gange sejere end andre…

  • Reply Gudrun 21/01/2012 at 21:54

    Hvor jeg har vært i samme bås. Men plutselig en dag sto Mr. Handy der, og nå er vi to! Inntil da må du finne løsninger, og du blir ekspert på å se mulighetene. Lykke til!

    • Reply Anne 24/01/2012 at 18:15

      Måske kommer der også sådan en forbi her hos mig en dag. Når jeg er klar og det bliver vist ikke lige med det samme, Gudrun…

  • Reply Tina - omme i London 22/01/2012 at 01:27

    SYVHUNDREDE KRONER??? De maa sgi da have spist papsoem. Min var godt nok ogsaa blevet spraymalet, hvis det var saadan fat.

    • Reply Anne 24/01/2012 at 18:16

      Der må en ny til, Tina, også selv om det er en ordentlig slat at skulle slippe, men den kan vel også holde længe så.
      Men indtil videre: Spray…

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.