Julekalender, Krea, Tosserier

19.DECEMBER…

19/12/2011

En ugle med decemberdelirium.

En juleugle, der har kigget for dybt i glögg-gryden.

Vind og skæv og med rullende øjne.

 

Med tophue og stribede ben.

I restepapir med bjælde og hidsigt ophæng.

 

Tegnet med blyant og klippet med saks.

Limet i Gug, hvor den også fandt en krog at hænge på.

 

Et lille stykke juleklip med en skabelon, som kan hentes lige her

 

Jeg havde egentlig en meget mere mild og børnevenlig juleugle i tankerne, da jeg satte mig med papir og saks, men ind imellem lever papiret sit eget liv og de dele, som faldt fra saksen, kunne kun blive til ham her, der vist faldt i gryden som barn.

 

Hvis du ønsker en mere straight og sober ugle, så lader du bare øjnene kigge i samme retning og vælger en varmere farve til iris, udtrykket vil blive et ganske andet.

 

Brug gerne papir fra magasiner og julereklamer eller små gnattede rester fra denne måneds øvrige krea-udfoldelser.

Der kan faktisk blive en hel masse ud af det rene ingenting.

 

Og hvis du tænker “Hva’ uglenihulen – denne skabelon ser noget ulden ud?!” så er det altså bare fordi, at jeg har scannet mine blyantsstreger ind uden at trække op med tusch.

Men mon ikke det går?

 

Ha en dejlig mandag.

Der er 5 dage til jul…

You Might Also Like

3 Kommentarer

  • Reply Bodil 19/12/2011 at 08:50

    For uglenihulen en skæg juleugle…lige en skøn Anne-krea-ting 😉

    Ha`en god uge op til jul!!!

  • Reply Sonnie 19/12/2011 at 08:53

    Tak for en sød og dejlig skør ugle 🙂
    Det lyder til at det var en super 4. søndag i advent, dig og Amanda fik holdt jer, hvor skønt.

  • Reply Lilli 19/12/2011 at 11:12

    Anne, den er skæppeskøn den ugle. Et skønt projekt for de kommende dage tænker jeg. Kan du fortælle mig, hvor man kan købe de runde, farvede klistermærker, som er i enden af uglenissehuen, og i bunden af det skønne glas med tape, som jeg så hos Liselotte.

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.