Lidt af hvert

HVERDAGSMANDAG…

01/08/2011

Velkommen hverdag –

når det nu ikke kan være anderledes.

 

Slut med lange dovne dage for denne gang.

Feriedage med blandet vejr, blandet aktivitet, blandet humør, men dog ferie.

En rigtig tiltrængt én af slagsen.

Den varede lige lovligt kort…

 

Nu er det bare mandag igen, en helt almindelig én af slagsen.

Med job, indkøb, aftaler, teens, kuffertanskaffelse og andet gøgl.

 

Jeg er ikke helt klar til den slags og lader feriestemningen flyde med ind i denne helt almindelige hverdagseftermiddag.

Kaffe.

Jordbærkage.

Måske en lille lur på et tæppe i skyggen nederst i haven.

Helt dernede, hvor man næsten ikke kan findes og næsten heller ikke kan høre nogen kalde fra huset.

 

Jeg holder også rigtigt meget af hverdagen –

men jeg elsker altså også ferie…

 

 

You Might Also Like

21 Kommentarer

  • Reply Liselotte 01/08/2011 at 16:43

    Åh, som jeg også elsker ferie… og slet ikke er færdig med den endnu. Øv, at hverdagen syntes anderledes 😉

    • Reply Anne 02/08/2011 at 20:12

      Jeg trænger også til mere af slagsen, Liselotte, meget meget mere…

  • Reply Pollyanna 01/08/2011 at 16:43

    Åh ja – det gør jeg dælendytme også – ferie er kommet for at blive 🙂

    • Reply Anne 02/08/2011 at 20:13

      Det er da det nye sort, Pollyanna!
      Har i mon fået visum??

      • Reply Pollyanna 03/08/2011 at 09:38

        Åh ja – Long story, men det var noget med et visum, der havde ligget en uge på posthuset og en mor, der havde glemt post tracking. Så det var godt din blog post fik mig til at undre mig 🙂

  • Reply Gitte 01/08/2011 at 17:19

    gid hverdagen kunne gemmes lidt af vejen lidt endnu – det er umådeligt hårdt at komme i det rette gear til en travl hverdag igen…

    men vi gør det …

    og drømmer os allerede til næste ferie

    • Reply Anne 02/08/2011 at 20:14

      Jeg har faktisk ferie i næste uge igen, Gitte, men den skal jo bruges til at få Laura sendt godt afsted, så det bliver en lidt speciel ferie…

  • Reply Anne 01/08/2011 at 17:29

    ferie er godt, men hverdagen er nu heller ikke tosset :)…siger jeg, der snart har en uge mere (ferie), men først lige to ugers hverdag 🙂

    • Reply Anne 02/08/2011 at 20:15

      Hverdagen er dejlig nok, Anne, men lige denne sommer kunne jeg godt ha brugt meget mere ferie, en lang hård vinter med alt for meget sygdom, et forår i helvede og så en skilsmisse, jeg havde sagte ja tak uden at blinke, hvis nogen havde sagt “Snup bare et par måneders ferie, Anne!”…

  • Reply ThinkingSpace 01/08/2011 at 17:43

    Åh altså, hvor jeg gerne undte dig et par uger eller fire mere i dit helt eget tempo. Godt at se, at du har fundet dine egne små heller idag. 🙂

    • Reply Anne 02/08/2011 at 20:16

      Du vil mig meget godt, Erika, det er dejligt! Har du tid til lige at ringe til kommunen og sige, at jeg gerne vil tage imod det du under mig og at de lige må finde en vikar 🙂

  • Reply Bodil 01/08/2011 at 18:51

    Åh ja, også min ferie var ALT for kort 🙂 Også jeg havde første arbejdsdag efter ferien…og så er det solskin 🙁 Nej det er herligt med SOL og uhm, en lækker jordbærkage som er helt fortjent efter at have været ude i hverdagen igen!!!

    • Reply Anne 02/08/2011 at 20:16

      Jordbærkagen var SÅ god, Bodil, måske skal vi ha en lille kage hver dag i denne uge for at klare at være i gang igen…

  • Reply Sonnie 01/08/2011 at 19:04

    Den første uge er altså lidt svært at komme igennem, selvom man er nok så klar til at tage fat igen.
    Heldigvis plejer det at blive fredag, dejlige fredag inden vi får set os om.
    God uge.

    • Reply Anne 02/08/2011 at 20:17

      Dejlige fredag og så en uges ferie igen, Sonnie, det er i orden med mig…

  • Reply Eva 01/08/2011 at 19:31

    Jeg plejer at holde så meget af hverdagene, men i år er ferien vist ikke lang nok. Jeg kan heldigvis gå langsomt i gang midt på ugen, men jeg kan mærke, at det gerne måtte vare lidt længere.
    Dejligt, at du har fundet små oaser, så du kommer blidt i gang.

    • Reply Anne 02/08/2011 at 20:17

      Vi må være langsomme, Eva, og det går nok også med det, for vi har løbet så meget på alle mulige andre tidspunkter…

  • Reply Anette 01/08/2011 at 19:58

    Her har det også været første dag efter ferien og når man lige kommer i gang igen er hverdagen nu også ganske ok – men ferie kan man jo også altid bruge 😉

    • Reply Anne 02/08/2011 at 20:18

      Den er da faktisk mere end ganske ok, den er skøn og dejlig, men den kunne bare godt ha underholdt sig selv lidt endnu, Anette…

  • Reply Losarinas mor 02/08/2011 at 04:59

    Godt du lige slæbte lidt feriestemning med ind i hverdagen 🙂

    • Reply Anne 02/08/2011 at 20:19

      I dag var feriestemningen at sidde og blunde i solen med min store hund ved fødderne, Miri, bare lige en halv time, da jeg kom hjem, det var herligt…

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.