Skrammer og buler

JULEAFTENSDAG…

24/12/2010


Freden har sænket sig over familiens julehus, gaverne er pakket ind og ligger nysseligt under træet, som pigerne pyntede så smukt i aftes.

Mad, bagværk, konfekt og frugt er linet op i køleskabe, viktualierum, udhus og ovn, vi kommer ikke til at sulte, hverken i dag eller resten af juledagene.

Ilden knitrer i brændeovnen, skønne julemelodier flyder fra radioen, sneen glimter ude, vi er nyskurede og kaffen er varm og god.

Alt ånder fred og idyl –

lige med undtagelse af de to febersyge børn, der ligger og ømmer sig over værkende hoveder og roterende maver.

Stakler er de, synes jeg, og gør mit bedste for at varte og bringe alt det, der kan lindre…

Måske bliver der ikke meget liv og spræl om julebord og træ, men sådan er det så. De, der trænger til bare at ligge med dynerne og snue, skal ha’ lov til det.

Der er en dag i morgen, og en mere derefter, og endnu en – juledage er der nok af, vi når det hele også selv om det ikke lige bliver i dag.

Jeg er helt sikker på, at gaverne stadig ligger der i  morgen og at Ris A La Mande’n smager lige så skøn, selv om den nydes 2.juledag.

Men lidt stakkels, det er de nu alligevel, for selv om man er halvstor, så er juleaften stadig magisk og feber stadig noget møg…

You Might Also Like

27 Kommentarer

  • Reply Olines 24/12/2010 at 13:52

    Ja det er øv, at være syg juleaften! Her er mellemste også ramt af feber og ru hals, så julen iagttages fra sofaen. Jeg håber hun bliver mere frisk og kan være med i aften!
    Glædelig jul til dig og dine.

    • Reply Anne 26/12/2010 at 12:14

      Sygdom er aldrig ret sjovt, men lige på juleaften er det da bare røvtur, Olines, god jul og god bedring i jeres retning…

  • Reply Lene 24/12/2010 at 14:09

    øv det hele var lige så perfekt. Sikke nogle stakler, god bedring til dem og rigtig god jul.

    • Reply Anne 26/12/2010 at 12:15

      Ja, Lene, det var nemlig lige helt perfekt, indtil feberen begyndte at tordne.
      Nu er de heldigvis friske igen og vi nyder juledagene her…

  • Reply Therese 24/12/2010 at 14:18

    Æv, stakkels unger 🙁 Håber I får en hyggelig juleaften, alligevel.

    • Reply Anne 26/12/2010 at 12:15

      Vi havde det rigtigt hyggeligt, Therese, stille og hyggeligt 🙂

  • Reply Tante T 24/12/2010 at 15:09

    Sygdom kommer sjældent belejligt, – men nogle gange mere ubelejligt end andre…
    Alligevel, ønsker om en glædelig jul til dig og dine sendes afsted, fra Trine 😀

    • Reply Anne 26/12/2010 at 12:23

      Tak skal du ha’, Trine, og det samme ønskes du…

  • Reply Solveig 24/12/2010 at 16:27

    God betring og ynskje om ein god julekveld trass alt…;o)

    • Reply Anne 26/12/2010 at 12:24

      Tak skal du ha’, Solveig, alle er friske igen og vi nyder dagene her i det hvide og kolde landskab…

  • Reply ThinkingSpace 24/12/2010 at 17:27

    Åh, hvor er det altså synd for dem!

    Af hjertet god bedring til de syge, og en rigtig glædelig jul til jer alle. 🙂

    • Reply Anne 26/12/2010 at 12:25

      Det var bare rigtigt synd for dem, Erika, de var nok mest kede af, at deres appetit var så begrænset, især da vi var klar til desserten, som for os alle bare er yndlings 🙁

      Og tak og i lige måde med de gode juleønsker…

  • Reply Sonnie 24/12/2010 at 18:16

    Håber det magiske kan få feberen til at svinde lidt.
    God aften til jer alle.

    • Reply Anne 26/12/2010 at 12:26

      Julemagien hjalp ikke rigtigt, Sonnie, der skulle masser af søvn og sofa til at udrydde sygdom, men nu er de klar igen…

  • Reply et cetera 25/12/2010 at 15:12

    Det er smuk livskunst at finde udveje istedet for at henfalde i begrænsninger, Anne – men jeg håber nu alligevel at pigerne kom sig – eller ihvertfald er friske nu – så julemagien kan udfoldes for fuld styrke …

    • Reply Anne 26/12/2010 at 12:28

      Vi gør vores bedste, et cetera, og på en eller anden måde bliver det bare tydeligere og tydeligere for os alle, også pigerne, at det allerbedste er, at vi har hinanden og er her sammen.
      Hjertejul…

  • Reply Hege 25/12/2010 at 16:15

    Ønsker dere en riktig god jul og god bedring til dem som er syke.

    • Reply Anne 26/12/2010 at 12:29

      Tak skal du ha, Hege, alle er friske igen og vi har haft en dejlig jul på trods.
      Håber også, at din har været dejlig…

  • Reply Marina 25/12/2010 at 17:01

    Rigtig god bedring. Her har vi også været helt underdejrede af sygdom, men i dag 1 juledag er alle raske. Det er bare fantastisk. Jeg håber I trods alt fik en dejlig jul sammen.

    • Reply Anne 26/12/2010 at 12:30

      Det er nemlig så herligt, når alle bliver sig selv igen, Marina, godt at det også gik sådan hos jer, så må vi nyde de gode mellemjuledage, der stadig er tilbage…

  • Reply Mette 25/12/2010 at 21:17

    Jeg håber, at helbredet er bedre. Rigtig god jul til dig og dine kære, Anne.

    • Reply Anne 26/12/2010 at 12:35

      Det er meget bedre, Mette, tak.
      Og god og glædelig jul tilbage til jer…

  • Reply Eva 26/12/2010 at 07:25

    Jeg håber, de unge mennesker er blevet raske igen. Og som du skriver, så er der jo heldigvis flere dage i julen.

    • Reply Anne 26/12/2010 at 12:36

      De er raske, Eva, i alle tilfælde tæt på og meget bedre kørende end forleden.
      Så nu stornyder vi fridagene…

  • Reply Lone H 26/12/2010 at 10:02

    Vil ønske de unge rigtig god og rask bedring – og jer alle en rigtig glædelig jul.

    • Reply Anne 26/12/2010 at 12:36

      Tak skal du ha’, Lone og også en rigtig glædelig jul til dig…

  • Reply Dorte Nielsen 26/12/2010 at 22:14

    Kæreste Anne.
    Det er rød jul på den fede måde.
    Dorte

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.