Lidt af hvert

“KÆRT” BARN – MANGE NAVNE…

10/09/2010

Jeg kunne ha’ kaldt det så meget, men jeg valgte ordet “Blogpoliti”.

Kunne ha’ skrevet “Junta” i stedet!

Eller “Efterretningstjenesten”?!

Anita spørger, om de måske i virkeligheden bare er spøgelser, de der polién polito?

Det er de ikke –

jeg kender dem, jeg ved hvor de bor og de trækker ind imellem stavene noget så eftertrykkeligt…

De har ikke været efter mig i denne omgang, men jeg bryder mig nu heller ikke om at møde dem andre steder.

Så derfor indlægget i går.

Ikke fordi, at jeg er blevet jagtet eller hængt ud, men fordi jeg kom forbi én forleden, der blev det og det gjorde mig harm.

Og harme reagerer jeg på, jeg vender hverken det døve øre eller det blinde øje til!

Jeg taler i stedet højt og tydeligt, for mig selv og for dem, der for en stund lige er sendt til tælling.

At finde sig i “noget” er ikke lige mig, slet ikke når det noget er så meget ikke-i-orden.

Rummelig- og overbærenheden slipper jo op på et tidspunkt…

Når jeg tænker “Politi” eller “Junta”, så tænker jeg på dem, der går på fejlfindingsjagt i blogland.

Dem, som synes, at alt hvad de selv er i er smukt, unikt, særligt og af usammenlignelig kvalitet, og så slår hårdt ned på dem, som måske ikke lige er til den slags.

De ser sig sure på de individer, der skifter retning og ikke længere bakker op om dynastiet, de føler sig truede og puster sig derfor op i temmelig smilfremkaldende stil, når man altså bare er en af dem, der står udenfor.

For er man den, der står overfor pusterne, så kan man vælte lidt.

Det jeg havde brug for at sige i går, det blev sagt, og jeg vil ikke forfølge det ret meget mere, men jeg vil give mig tid til at forholde mig og svare på de kommentarer, der er til indlægget, men det må blive i mindre bidder.

Tak for jeres svar, inputs og reflektioner, det er dejligt at i tog jer tid…

You Might Also Like

9 Kommentarer

  • Reply ThinkingSpace 10/09/2010 at 13:31

    Jeg forstod godt brugen af ordet “politi”. Jeg bruger det selv herhjemme, når fx. manden en sjælden gang imellem går i fejlfinder-mode.

    Fejlfinder-mode klæder ingen, tænker jeg.

    Mht. blogverdenen forstår jeg ganske enkelt ikke trangen til at pege fingre. Det er jo så fantastisk her, at vi alle (i hvert fald alle os der gerne vil) har vores helt egen plads i cyberspace at ytre sig på. Jeg elsker min plads, både fordi det er min helt alene og også fordi andre kommer forbi og giver deres besyv med.

    Nå, men vi er vist på linje. 😉 Tak for dine indlæg og hav en rigtig god weekend!

    • Reply Anne 11/09/2010 at 08:15

      Vi er fuldstændig på linie, Erika, hurra for det og rigtig god weekend til dig herfra…

  • Reply Anette 10/09/2010 at 18:12

    Anne – jeg fik ikke lige lagt en kommentar til din anden tråd – vil bare sige godt brølt og hold endelig fast i din egen stil og ha’ en god weekend som ser ud til at være startet rigtig dejlig

    • Reply Anne 11/09/2010 at 08:15

      Du kan bare lige regne med, at jeg holder fast, Anette, jeg kan slet ikke finde ud af andet, tror jeg 🙂

  • Reply Nette 11/09/2010 at 09:38

    Anne, du bliver simpelthen nødt til at fortælle mig, hvad det her drejer sig om. Der er meget, der går min næse forbi, når jeg ikke har så meget tid til at læse blogs, som jeg har haft, og der er meget, jeg slet ikke opdager i farten. Og det her forstår jeg bare ikke?

    Er det sådan, at der sidder nogle enkelte derude, der mener, at deres måde at blogge på, er den eneste rigtige, og som samtidig sidder og skriver grimme kommentarer på blogs, der ikke gør det på den måde?
    Jeg har læst dit indlæg forleden, hvor jeg forøvrigt deler din holdning til give aways med krav for promovering, samt anden form for at forsøge at holde på læseren.

    Gider du skære det ud i pap for mig, please? 🙂

    • Reply Anne 15/09/2010 at 08:33

      Det er faktisk sådan det er, Nette, dumme mails og kommentarer og spydige bemærkninger!
      Det kan også være snakke i mindre forsamlinger, hvor en af deltagerne så bagefter er så “venlig” at formidle videre ud i et offentligt rum.
      Var det pap nok eller er mere nødvendigt 😉

      • Reply Nette 18/09/2010 at 18:16

        Ja Anne, og tak. Pappet var tykt nok. 🙂
        Men det lader mig ikke siddende tilbage uden at måbe. Man finder vel sin egen stil og sin egen måde at gøre tingene på, og så sviner man vel ikke andre til, der gør det anderledes. Det ville være for latterligt. Men den slags findes jo også i den mere fysiske del af verdenen.
        Jeg ved godt, du tager det som en selvfølgelig, men vil gerne sætte fokus på, hvor respektfuldt det er ikke at smide link eller navne ind.

  • Reply KirstenK 11/09/2010 at 11:23

    Nix Bix fejlfinder-mode er en forfærdelig tilstand at befindesig i…Blopoliti/ junta…ordvalget er lidt ligemeget, for de fleste af os ved godt havd der menes, men i virkeligheden er regelrytteri kun årsag til endnu mere stringente tilstande…

    • Reply Anne 15/09/2010 at 08:33

      Regelrytteri er dræbende, Kirsten, for alvor…

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.