Lidt af hvert

DRIVHUSDRIV…

19/06/2010

Jeg har brugt nogle timer i haven i formiddag, har måtte ind imellem løbe zigzag mellem store hagl og også fortrække ind i drivhuset, når der væltede ned med store kolde regndråber, det har ikke været let at være en havenisse i det junivejr, der er her i dag.

Men uanset hvad, så giver det ro indeni at komme ud og hive i lidt ukrudt, at få trimmet potterne og smilet til det, der har været så venligt at dukke frem imens jeg har haft for travlt til at holde øje.

Staudebedene strutter af liv, roserne står med lovende knopper og frugttræerne har sat masser af godt af til senere fornøjelse for os.

Der er friskt og grønt og sprødt alle vegne, så lidt godt har det kedelige vejr jo også bidraget med…

Men rundt omkring er det også tydeligt, at sommeren har været kølig og ikke-ude-venlig ind til nu, for inde i drivhuset står der stadig småplanter af forskellige slags, der venter på at komme ud i bedene.

Ærterblomster, stolte kavalerer og tallerkensmækkere står i potter og kasser derinde, venter på at jeg finder tid, lyst og potter til at få dem flyttet ud, hvor de hører til.

Det skal vist snart til at være…

Men ikke lige nu –

jeg sidder og driver, helt i ro, sipper te og bladrer i havebøgerne og får idéer til nyt.

Til pergola og spejlbassin, til kastanjehegn og endnu et par slyngende roser og til en hel masse andet, som ville kræve en have på størrelse med en slotspark, og det har vi jo ikke, men der er da stadig noget at tage af.

Måske skulle jeg hente en blok og en blyant, lave et par skitser og bagefter en prioriteringsliste.

Allerøverst må der vel hellere stå:

Ærteblomster ud på friland.

Men først lidt mere stille driv…

You Might Also Like

8 Kommentarer

  • Reply Ella 19/06/2010 at 13:46

    Mmmmmm – det er hygge – også selv om det pisser ned med mellemrum 🙂

  • Reply Liselotte 19/06/2010 at 17:37

    Åh så hyggeligt, Anne 🙂

  • Reply Tante T 19/06/2010 at 19:22

    Mmmm, suger til mig af dine driver-ord 😀
    Jeg er nemlig uden drivhus denne sommer, og jeg savner det – meget!
    Men jeg ved at noget bedre venter mig, om et år eller to, bliver drømmene om noget større nok realiseret…
    Indtil da nyder jeg ord og billeder fra dig 😉

  • Reply Karina 19/06/2010 at 20:50

    Lyder som en super hyggelig dag, og det er da bare så dejligt at sidde og drømme om nye projekter til haven :o)
    Vores drivhus står pt uden ruder i, da det skulle flyttes pga omrokering i haven.
    Men jeg glæder mig afsindigt til næste år hvor jeg skal prøve mine talenter med det!!!

  • Reply Lisbeth 20/06/2010 at 08:06

    Det ser hyggeligt ud! Dejligt at have muligheden for at side inde, ude og lytte til regnen på taget – selvom det naturligvis ville have være bedre om solen havde skinnet så planterne kunne komme i jorden. Håber det lykkes for dig i dag, hvor vejrudsigten trods alt er en smule bedre.

  • Reply Kirstenk 20/06/2010 at 08:46

    Jeg har også været i haven og har også måttet løbe ind og ud…det er faktisk mere hyggeligt at være i haven i sommersol…men sådan er denne sommer vist desværre ikke…men kan man ikke få den man eksker må man elske den man får!

  • Reply Anne de Vos 20/06/2010 at 10:00

    Så hyggeligt når du sipper te, kan mærke roen.
    Der er nu noget ved en regnvåd have, når solen titter frem.
    God søndag !!

  • Reply Anne-Mette 20/06/2010 at 11:48

    Det kan godt være, at det regner ind i mellem, men hvor ser det nu alligevel hyggeligt ud hos dig! Bevæbnet med et par gode havebøger og masser af inspiration kan søndagen ikke blive helt dårlig 🙂

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.