Vores køleskab kører med overbelægning i disse dage –
de kan melde om alt optaget!
Sophie og jeg har været på handel og har nu fyldt hylder i viktualierum og køleskabe med gode varer, der i løbet af i morgen skal blive til herlige retter til både store og små.
Det eneste der mangler nu er masser af grønt og så nogle flasker vino, men det klares i morgen og sikkert også med et smut omkring torvet tidligt lørdag…
Jeg glæder mig til at få taget hul på selve madlavningen, absolut yndlingsbeskæftigelse, og med lystsnakkende og handlekraftigt selskab ved komfuret, så bliver i morgen også en dejlig dag.
Der skal steges og brases og bages, der skal fyldes og nippes og vendes og jeg ved, at det kommer til at gå som en leg.
Og jeg er også ret sikker på, at der kommer lækkert føde ud af legen.
Der er linet op til godbidder af
Mousse af røget ørred med radiser og frisk spinat
Kyllingeterrine med svampe
Tynd omelet med spicy flødeost og tun
Fetacreme med grillet peber og oliven
Pesto og tørre pølser
Parmarullet mørbrad
Oksefilet med krydderrub
Små nye sirlige kartofler
Store rösti
Timiansky
Canneloni a la casa Dyrholm
Salat salat salat
Islagkager med chokoladebunde, pistacia og friske hindbær
Ris a la Mande med kirsebær og mandelgave.
Glemte jeg noget?
Skidt pyt!
Vi bliver vist mætte uanset hvad…
13 Kommentarer
Jeg har lige oversvømmet tastaturet med mundvand 😉
Og er blevet inspireret til Janniks 40 års fødselsdag i juni. Jeg håber I får en rigtig god fest og at konfirmanden får et par dejlige dage. Et tidligt tillykke herfra 🙂
Årh mand, hvor jeg bare skal sørge for god plads i maven 🙂
ÅHHH – DET ER DA LIGE SÅ MAN SUKKER AF DYYYYYB BETAGELSE, ANNE…. NØJ, FOR EN GANG KRÆS OG LÆKKERI JERES GÆSTER SKAL HA LOV AT NYYYYDE! LÆKKERT… OG RIGTIG, RIGTIG GOD ARBEJDSLYST I MORGEN!
Mums hvor lyder det da helt elefantastisk lækkert.
Kan godt forstå at du glæder dig til at komme i gang i morgen. Den der særlige forventning, når råvarerne er i hus og der skal jongleres med det hele, er bare skøn.
Rigtig god arbejdslyst
Øj – det lyder godt. Håber inderligt at vi får lov til at savle over nogle billeder. Det er så inspirerende at lure dig over skulderen.
Hvor det lyder godt – meget festligt og overdådigt – så det lige passer sig til en konfirmation
Kan du lejes ? 😉
Imponerende og lækkert, lækkert, lækkert…. Håber konfirmanden med familie og venner får at par gode dage 🙂
Uhhhhm – det er lige før man ville ønske man var en oksefilet hjemme hos dig, Anne, så man kunne blive udsat for en urterub 😉 Det hele lyder SÅ indbydende, så det kan da vist kun blive en succes…
Rigtig god konfirmation 🙂
Parciman-toppene!!! 🙂
MMMMMMMMMMMMMMMM 🙂
Alt er nu transformeret til gode retter.
Vi håber, at gæsterne kommer med tomme maver, for her er nok at fylde dem med 🙂
Sikke en flot menu. Konfirmanden og gæsterne kan vist ikke andet en blive glade. Rigtig god fest…
Uhmmmm, uhmmmmm, uhmmmmm, sikke en heldig konfirmandinde og sikke heldige gæster, hvilken overdådig menu – kunne du tænke dig at dele ud af nogle af opskrifterne?