Hverken fugl eller fisk header image 2

ÅNDEHUL…

Tuesday 2. March 2010klokken 17:53 · 6 kommentarer · Lidt af hvert

Dagens udsigt...

Friskt i vasen...

Når jeg bladrer tilbage i mine mange mange blog-fotos, så finder jeg en tråd.

Èn, der binder mine stille morgener og eftermiddage sammen.

Én der tydeligt viser mig – og måske jer andre – hvor i mit hus, at jeg sidder, når jeg skal finde tilbage til mig selv.

Lige der for ende af langbordet, med udsigt til have og himmel, med tændte lys og blomster i vaser…

Lige der finder jeg ro, falder ned og hænger ud.

Med dampende i koppen, en lille lækkerbid, en bog eller avisen, med blok og skrivegrej inden for rækkevidde, så de tanker og planer, der popper op undervejs i roen, kan fastholdes til senere brug.

Jeg elsker de små pit-stop, som jeg kan lave der ved bordet.

De åndehuller, der giver mig energi til at hoppe op og hoppe videre…

6 kommentarer indtil videre ↓

Læg en kommentar

Jimmy