Lidt af hvert

VINTERVEJR…

10/12/2008

10.december…

Frost…

Der er smukt ude denne morgen – og koldt – men hvor er det dog en skøn og anderledes oplevelse at stå oppe til den knitrende kulde og den blå himmel efter mange dage med vådt og gråt mørke.

Jeg nyder at kigge ud på solopgang og frostpyntet morgenstund, men fryder mig over at det kan lade sig gøre siddende ved knitrende brændeovn med en varm og tung hund på fødderne, en kat på skødet og dampende te i koppen…

Ovenpå ligger et par febersløje piger under dynerne, de skal nurses med kolde drikke og strøg over håret, og om lidt er der friskbagt franskbrød, hvis der ellers er appetit til det.

De sidste dage har de levet af riskiks og te, jeg synes næsten, at jeg kan se dem svinde ind, de to prinsesser, der damper og sukker…

En håndværker med et hult host mosler med vores amaturer, der sender vandet ud i forkerte retninger, lydene fra badeværelserne fortæller mig, at det ikke er en helt let opgave.

Godt at det er hans og ikke min!

Onsdag er i gang, jeg er klar…

You Might Also Like

9 Kommentarer

  • Reply djohanne 10/12/2008 at 10:05

    Det er ganske forunderligt som omgivelserne pludselig tager sig helt anderledes ud, når de er blevet malet med rimfrostpenslen. Smukt smukt.
    Her hos mig står den også på opvartning og omsorg til syge teenagere hele formiddagen. Eftermiddagen skal bruges i selskab med en flok klub-unger der skal lære at filte.

  • Reply Ella 10/12/2008 at 10:10

    Så smukt du har det omkring dig, Anne!

    God bedring til alle 🙂

  • Reply Sifka 10/12/2008 at 10:29

    Hvor er det smukt, og langt at foretrække frem for det grå og kedelige. Friskbagt brød, mon ikke det ryger ned? Jeg gad godt, så måske skulle jeg gøre noget ved det. Dine safransbidder har vi stadig i frisk og skøn erindring. God onsdag:)

  • Reply Anne 10/12/2008 at 11:02

    Teenagere over det hele, djohanne, det kan godt kræve lidt styrke 🙂

    Nemlig er der så, Ella, og du ved, at jeg husker at nyde det.
    Tak fra pigerne, din hilsen er leveret…

    De har indtil videre sagt nej tak, Sifka, selvom hele huset dufter af dejligt brød, de er vist for alvor ramt!
    Kender jeg dig ret, så har du snart banket noget brød sammen…

  • Reply Dorthe 10/12/2008 at 11:09

    Nøj hvor ser det flot ud og det med brændeoven lyder bare SÅ hyggeligt!!!
    Jeg foretrækker helt sikker en kold og klar vinterdag, frem for gråvejr og “råkoldt” som der var her i går.

  • Reply Ulla V. 10/12/2008 at 11:13

    Ja, er det ikke bare fantastisk med vejret!! Jeg holder så meget af dage som denne….

    Vi har også “har-været-syge-men-er-ikke heeelt-friske” børn hos os, som hoster og snøfter i ét væk og har trætte øjne. Dog er de begge afsted, men har været hjemme sidste uge.

    Jeg håber, at dine piger snart får det bedre. Godt at det ikke var tæt på jul de måtte blive i sengen.
    Og nybagt franskbrød…jeg håber det frister dem :0)

    God bedring til dem begge og en dejlig onsdag til dig :0)

  • Reply Helle K. 10/12/2008 at 11:55

    Dejlige og smukke billeder – vejret har virkelilg været fantastisk til morgen.
    Nu skinner solen forsigtigt gennem tågen og smelter rimen.
    God bedring til dine piger – og håndværkeren 🙂

  • Reply Susanne i Silkeborg 10/12/2008 at 14:41

    Herligt når man får det vejr man bestiller :o) Jeg sku’ så godt nok ud af døren tidligere end normalt…. men skidt så længe det er frost og IKKE regnvejr !! Hils pigerne mange gang.
    Kh
    Svigerinden

  • Reply Jane 11/12/2008 at 18:56

    Der er næsten ikke noget skønnere end sådan en frossen morgen – vinter er og bliver simpelthen min yndlings årstid :-))

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.