Lidt af hvert

OP TIL OVERFLADEN IGEN…

20/11/2008

Lys i novembermørke…

Hyazint…

Allerførst skal i alle ha’ så mange tusind tak for alle jeres søde og opmuntrende ord til det sidste indlæg, for mails og sms’er, det har været rigtigt dejligt for mig at mærke al den varme, der er strømmet fra jer til mig.

Af hjertet tak…

Jeg tusser stille rundt her hjemme, strikker, læser, ser tv og tilbringer gode tætte timer med pigerne,og selvfølgelig også Torben, når han kan løsrive sig fra jobbet, jeg tænker og grubler, og prøver at lade være med at lade mig tynge.

Jobbet er på stand by, jeg magter ikke at være på på den måde,som er nødvendig i mit daglige arbejde,men det tog lige en tid at komme til den erkendelse, for så slemt er det jo heller ikke, eller er det?!

Jeg svinger mellem at være kæk og ovenpå, siger til mig selv og andre, at det er noget, der kan fikses på fem minutter, no problemos, for så senere at være bleg som et lagen og fuldstændig lammet af skræk, for hva’ nu hvis?!

Uvished er ikke en helende følgesvend, det gør mig utryg og bange, og i virkeligheden også temmelig irrationel, så nu må de gerne snart gå ind og kigge, så jeg ved, hvad det egentlig er, jeg skal forholde mig til…

2 ugers ventetid, blev der sagt, ikke længe, forbavsende kort faktisk, og da der jo allerede er gået 1, så sker der forhåbentlig noget i næste uge.

Måske skulle jeg få mig taget sammen til at købe den morgenkåbe, der står jeg skal ha’ med, sådan en har jeg ikke ejet siden jeg var barn, har aldrig rigtigt kunnet se fidusen i dem, de er ikke kompatible med mit bevægelsesmønster.

Rodede tanker med rodet indlæg til følge, tjaaaa, men nu er jeg da vist på blogbanen igen…

You Might Also Like

20 Kommentarer

  • Reply Anne, Mandagspigen 20/11/2008 at 12:59

    Dejligt lige at høre lidt fra dig igen..
    Har du fået en dato for dine undersøgelser?
    sagt det før, men gør det lige igen…pas nu godt på dig selv!
    🙂

  • Reply Losarinas mor 20/11/2008 at 13:56

    Kære Anne
    Dejligt at høre fra dig og se at kom ud og køb en dejlig, tyk , blød og smuk badekåbe !
    Godt du er hjemme og sammen med dine kære. Sygdom skal tages alvorligt- det er kroppens sprog , kroppen vil ofte fortælle os noget og så nytter det ikke vi prøver at gøre som vi plejer.
    Jeg kender det selv. Derfor synes jeg at jeg kan “tillade” mig at sige det 🙂
    På på dig selv 🙂

  • Reply Sifka 20/11/2008 at 14:18

    Åh Anne, jeg sender al den opmuntring jeg kan. Badekåber kan være gode at have ved hånden. Jeg har en bag døren, som ind imellem bliver luftet, ikke tit, men når det sker er det vidunderligt, at den er der.

  • Reply Charlotte Illum Larsen 20/11/2008 at 14:45

    Hvor er det skønt at se dette indlæg fra dig Anne – selv om det vidner om en meget eftertænksom bange og utryg tid – både den du har været igennem og den der forestår… forhåbentlig bliver den afløst af tryghed, glæde og overskud… gode nyheder er det jeg håber på for dig. Og se så at få købt den lækreste, tykkeste, blødeste godmorgenkåbe.. den er nemlig dejlig at ha på når man går en morgentur i haven – sådan en kølig forårs- eller sommermorgen… for den tid kommer også igen… lige om lidt

  • Reply Jonna 20/11/2008 at 15:00

    Dejligt du er på igen, Ta den nu med ro og prøv at nyd du har tid til at hygge med pigerne, Snart er du på job igen. En morgen kåbe er bare lækker en kold morgen , hvor der skal hygges.Godt du snart skal ha besked for uhvished kan være slemt.

  • Reply britt 20/11/2008 at 15:02

    Åhhh, jeg krydser fingre, arme, ben og tæer for dig. Ønsker dig det bedste!
    Knus,
    Britt

  • Reply Ulla V. 20/11/2008 at 15:07

    Tomgang og venten på svar er en rigtig træls tilstand – åh, hvor jeg kender den. Jeg håber, at du snart kan få noget at vide, Anne….

    Og så måtte jeg trække på smilebåndet over morgenkåben..måske du kan korte den lidt af, så bevægeligheden bliver bedre ;0))

    Hav det nu rigtig godt – det hele skal nok gå, som min mor altid siger. (Og hun viser sig altid at have ret) Jeg vil tænke på dig… :0))

  • Reply Tina 20/11/2008 at 15:19

    Kæreste Anne hvor er det dejligt at høre nyt fra dig, det er utroligt som man kan savne at “høre” nyt fra nogen som man kun kender fra blogverdenen og mails.

    Jeg har tit tænkt på dig og håbet at du snart kunne “trække vejret” igen.

    Må det hele flaske sig for dig, og husk at købe en dejlig blød og varm morgenkåbe – du fortjener det.

    Sender dig en masse gode tanker.

  • Reply Ella 20/11/2008 at 15:23

    Det er så hårdt at vente, jeg ved det – fra, når vi har gået og ventet på mellemstes operationer og en, da jeg havde en knude i brystet.

    Sådan som du beskriver ventetiden, havde jeg det også. Ofte gik jeg helt amok og ryddede op i skabe og skuffer, syede stropper i håndklæder, alt sammen for at holde hjernen beskæftiget med alt andet. Fordi der ikke kunne laves noget som helst hjernearbejde i forhold til arbejdet.

    Du får mere brug for en god hjemmedragt – at putte i, den kryber ikke op om benene, når du smider dig i sengen til middagsluren. Jeps, det må man nemlig gerne 😉

    Jeg tænker meget på dig, og dine, det skal du vide, Anne.
    ((((((Stort varmt knus)))))))

  • Reply Tine Pedersen 20/11/2008 at 16:14

    Dejligt at høre fra dig igen.

    Jeg sender dig mange tanker, i denne turbulente tid.
    Håber og tror på det bedste.

    Hilsen Tine

  • Reply anne (den anden af slagsen) 20/11/2008 at 16:14

    Kære Anne

    Varme tanker din vej. Det er en hård tid I gennemlever, og jeg kan intet sige der kan gøre det nemmere at komme igennem.
    Men du skal vide, hvad det så er værd, at du er i mine tanker. Og så siger jeg som Ella, drop morgenkåben og hop i en praktisk “hjemmedragt”, det er meget bedre…..

    Håber på en hurtig afklaring for dig.

  • Reply Shabby-Marianne 20/11/2008 at 17:26

    Så er det ud og købe morgenmkåbe….. Venttid er altså ikke sjovt og slet ikke når det gælder hjertet. Jeg frygter det hver gang og i næste uge skal banditten scannes og jeg frygter resultatet. Jeg forsøger i step at tage en ting ad gangen, der er jo intet andet at gøre. Jeg håber det bedste for dig Anne og sender dig en masse kram

  • Reply Lene 20/11/2008 at 18:48

    Jeg tænkte også hjemmedragt 🙂 en smrt og lækker en, som du kan bevæge dig i. Men en badekåbe er jo hurtig at tage af og på, hvis man skal til undersøgelse 😉

    Knus og mange helende hjerte tanker

  • Reply Hanne 20/11/2008 at 19:54

    Godt at se dig tilbage igen og godt du ikke helt har mistet humøret. Jeg stemmer for en morgenkåbe af de fede, med gode farver og indbygget varme og kram 🙂

  • Reply Hege 20/11/2008 at 20:05

    Det kan kanskje være en ide og ikke kjøpe den badekåpen. Kanskje føler du deg mer ovenpå i en myk hyggedress, noe som ligner mer på klær enn en morgenkåpe.

    Hva vet jeg?

    Lykke til, uansett. Du er nok i de beste hender.

  • Reply Anne 20/11/2008 at 20:47

    Der er ikke kommet noget endnu, Anne, i dag forsøgte jeg at komme igennem til afdelingen, men endte i en blindgyde efter gentagne omstillinger, det er til at blive ret så irriteret over.
    Og tak, jeg passer på mig, til husbehov 🙂

    Åh, Miri, jeg har så svært ved at forlige mig med tanken om en badekåbe, det er ved at udvikle sig til en hel joke herhjemme!
    Og du har så evigt ret, det er skønt at være her sammen med dem, der betyder allermest, det giver ro og varme…

    Ja ja, Sifka, min kommer sikkert til at hænge bag døren ALTID, for jeg kan ikke gå i sådan en, jeg bliver viklet ind nede om benene 😉

    Okay, Charlotte, det bliver så morgenkåbetur i haven til fornøjelse, eller fortrydelse, for hele kvarteret, vores have er fløjtende åben endnu 🙂

    Jeg tager den så meget med ro, Jonna, at jeg er lige ved at trimle bagover 😉
    Men det gør faktisk godt…

    Tak ska’ du ha’ , Britt, men at krydse lidt ud ind imellem, så du kan føre pinde…

    Din mor har så ret, Ulla, alt går godt, og det gør det forhåbentligt snart!
    Faktisk så tror jeg, at mine ben bevæger sig for hurtigt i forhold til de lange morgenkåber, så jeg får stoffet snoet rundt om benene i sådan en slags benlås 😉

    Hjemmedragt, Ella, det er sådan en jeg må ha’ lysegrå og lidt tynd i stoffet, så jeg ikke koger over.
    Knus tilbage…

    Det prøver jeg også, Tine, at tro og håbe.
    Ses vi mon til strik hos Fandango igen først i det nye år…

    Det er da rigtigt meget værd, Anne, at vide, at man er i dine, og andres, tanker, det gør godt indeni, så af hjertet tak!
    Og jeg hopper på den der med hjemmedragten, jeg må på jagt i nogle lækre butikker, det er jeg god til, ved du 🙂

    Små bidder og steps, Marianne, det er nok en fornuftig måde at klare strenge dage på.
    Held og lykke med Matthias’ omgang…

    Tør man møde op i hjemmedragt, Lene, når nu sygeplejersken udtrykkeligt sagde morgenkåbe?!
    Jeg tror godt, at jeg tør, eller måske skulle jeg lokke Hanne til at sy en knaldsmart knækort ting i skrappe farver…

    Humøret mister jeg aldrig, Hanne, ikke ret længe af gange i alle tilfælde.
    Jeg bliver bare lidt mat af ikke at vide præcis hvad der er gang i, eller nok rettere ikke er gang i…

    Jeg er sikker på, at jeg er i gode gode hænder, Hege, heldigvis!
    Og jeg tror, at du har helt ret, jeg vil føle mig meget bedre tilpas i noget der ligner, det jeg plejer at ha’ på, der er nok andet der er fremmed…

  • Reply Lene 20/11/2008 at 22:32

    Vel tør man det 😉 især når man hedder Anne 🙂

  • Reply Astrid 20/11/2008 at 23:42

    Ventetid er ikke altid nem at have med at gøre, og specielt ikke i sådan en situation. Det er godt at høre fra dig – men pas nu på dig selv, og gør det, du har brug for at gøre, for at få hold på tankerne.
    En morgenkåbe kan jo være så mange ting… Har du kigget på Etsy? 🙂

  • Reply Karin 21/11/2008 at 07:24

    Af hjertet velkommen igen! Har ofte været her inde på bloggen for at kigge om døren stod åben, men da den stadig var lukket har jeg da haft tanker om hvordan og hvorledes det gik med dig. Godt at du tager konsekvensen og lader andre om arbejdet lige for tiden. Hvis ikke nu, hvornår så?!

    Håber du finder noget rart og meningsfyldt at bruge tiden på så længe du gør det svære, du ved. Venter! Og selvfølgelig at du kommer på benene igen – hvadenten de er indhyllet i vamset badekåbe eller ej 🙂

    Varme tanker herfra!

  • Reply Bodil L 22/11/2008 at 20:15

    Kære Anne.
    Mange styrkende tanker til dig 🙂 Herligt at læse dine indlæg igen 🙂
    Kh Bodil

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.