Arbejdsliv, For hjerte og sjæl, Skoleliv

EN TRÅD TILBAGE TIL DE “GAMLE” BØRN…

26/08/2008

Tråde mellem nu og da…

Med indbygget magi…

Ingen, der læser med her, er vel i tvivl om, hvor hårdt det var for mig at sige farvel til min gamle klasse, at forlade den gruppe børn, som havde fyldt hele mit arbejdsliv i 6 år, det var en stor beslutning, og ikke helt let.

Man knytter særlige bånd, når man er så tæt på børn, der har brug for en hjælpende hånd, jeg har forsøgt af være en ekstra rummelig og omsorgsfuld hånd, en der støtter og skubber blidt, som værner og skærmer og som hepper og opmuntrer, og det sætter spor, i mit hjerte men også i deres.

Ingen er uundværlig, det er jeg ganske klar over, men for nogle af disse børn har det været svært, meget svært, at finde en ny rytme med en ny voksen, de er på vej, men de slingrer og punkterer med hyppige mellemrum…

Jeg er heldigvis ikke længere væk, end de kan tilkalde mig som kranvogn eller slæbebåd, og jeg er glad for, at de benytter sig af det, for det er ikke alt, der kan overleveres eller gives videre på skrift eller i tale. Noget af min viden om disse særlige børn er bundet op på en fornemmelse, der opstår i det særlige rum, som vi samme skabte igennem den forholdsvis lange tid vi fulgtes ad.

Nogle børn kommer længere ind under huden end andre, hvad det er der gør det, er ikke til at vide, dog mener jeg at kunne sige, at hos mig er det ofte de misforståede børn, der fylder mit hjerte, de børn, der bliver opfattet som på tværs og som uopdragne, som ikke ses som de børn de er, hvor forældre og lærere mistolker og misforstår, de børn står mig allernærmest…

Mange af børnene skrev små breve til mig, da jeg skulle stoppe på skolen, og enkelte skrev om deres frygt for, hvordan det skulle gå, når jeg nu ikke viste vejen mere, det var hård læsning, også fordi jeg vidste, at deres frygt og fornemmelser alt for let kunne komme til at holde stik.

Jeg har været på ambulance-tjeneste på skolen nu, været oppe og holde om og snakke ud, og fået lavet nogle aftaler, der skal støtte og hjælpe videre på vej.

Det gjorde godt, både for mig og barnet, der slog sig i tøjret over nye tider, og de voksne, der stod på sidelinien, drog et lettelsens suk, da de så nogle brikker falde på plads…

Jeg tror ikke, at jeg behøver at komme lige med det samme igen, ikke med udrykning på i alle tilfælde, vi fik ro på, men jeg skal alligevel bare et lille smut forbi for at aflevere den “Dimse-snor”, som barnet manglede, for sådan en må et loppe-barn ha’.

Nogen havde snuppet den gamle, som jeg havde hængt under loppens bord, den lille røde snor, der bragte ro og grounding, når uroligheden susede i kroppen, den var væk, barnet var utrøstelig og snu, for straks blev den manglede røde brugt som undskyldning for hopperi…

Andet snor blev fundet frem, og der var lovning om, at alle ønskede farver kunne fremskaffes, men niks nej og stejlhed, snoren skulle være lavet af Anne, det måtte de vel kunne forstå, for jeg kunne putte magi i, den slags magi, der gav mod og overskud til at kæmpe mod de indre lopper.

Så nu laver jeg snor, turkis og forhåbentlig med lidt tryllestøv, den er ventet med længsel og jeg må skynde mig.

Pling pling med tryllestøv og kærlige tanker, og så er det jo sådan at tro kan flytte bjerge, og vi tror, det lille loppebarn eller jeg…

Tanker…

You Might Also Like

18 Kommentarer

  • Reply Anita 26/08/2008 at 18:07

    Hold da op, et rørende indlæg! Puuha…

    Anne, du er sådan én, som de unger og deres forældre aldrig nogensinde vil glemme igen. Vi havde også “en Anne” på ældstes skole og hun var der også, når vi havde brug for hende og det var vi dybt taknemmelige for.

    Ældste har aldrig glemt hende og når hun er stødt på hende i bybilledet, så funkler hun resten af dagen og næste dag med.

    Alle burde ha’ en Anne i deres liv. Tak for læsningen 🙂

  • Reply Anne, Mandagspigen 26/08/2008 at 18:55

    Godt Anne, bliv ved sådan, visse børn trænger til den rigtige person

  • Reply Charlotte Illum Larsen 26/08/2008 at 19:03

    Jeg trækker vejret en ekstra gang – helt ned i maven… jeg bliver så glad for mennesker som dig Anne… som ikke lader sig forblænde af det ydre – men som kan se ind under skallen… det har børnene kunne mærke – at du ville dem… godt du er til… du Anne med det store hjerte. De varmeste og gladeste hilsner fra Ærø

  • Reply Helle K. 26/08/2008 at 20:34

    Det brev fik tårene frem – det rammer lige der, hvor vi alle har et blødt punkt.
    Godt at du er dig og du giver noget af dig selv, selv nu hvor du ikke behøver.
    Hvor er det rart at vide, at der findes mennesker som du. 🙂

  • Reply Malene (Østerbro) 26/08/2008 at 21:46

    Vidunderligt som du beriger verden, du er en øjesten.

  • Reply susanne vestergaard 26/08/2008 at 22:52

    Åh, Anne – der er for få af dig – alt alt for få – eller også er der for mange der har brug for både dimestråde og faste holdepunkter som dig. Du har i dén grad gjort en forskel på en masse børns veje – og jeg elsker tanken om den bette fyr der var vaks nok til at holde på sit med den der magiske Anne-snor…. hvor ER jeg glad for at vide at du rykkede ud med bah-buh bah-buh, Anne! Gid du kunne være overalt – tak fordi du spreder dig så meget som du kan! Vi er nok en del der nyder at have tanken om at du findes…… “Ingen kan hjælpe alle, men alle kan hjælpe nogen” står der i din sidetext, Anne – jeg vil tillade mig at sige, at ANNE kan ganske givet hjælpe de fleste…..

  • Reply Susanne HS 26/08/2008 at 23:36

    – Godt, at den lille loppe-fyr fik mulighed, for at få “lidt af dig” og dit “tryllestøv” igen…. 😉

    – Og godt, at fornemme, at du har et u-udtømmeligt lager af “tryllestøv”, – så der er til både din “private” familie, – og til de familier, du bruget tid sammen med rent proffessionelt! 🙂

    Jeg håber, at du også husker at give dig selv et lille drys ind i mellem ?! 😉

  • Reply Miri 27/08/2008 at 06:37

    Tryllestøv, dimsesnor,overskud og kærlighed…- kan godt forstå du er savnet !

  • Reply Ulla V. 27/08/2008 at 07:33

    Hvor er det vidunderligt, at du er så god til at lave snore – både til urolige hænder og små hjerter – og endda den slags snor som ikke brister…Jeg kan godt forstå, at du savner og er savnet.

  • Reply Nina 27/08/2008 at 09:28

    Hvor er det dog dejligt at der findes mennesker som dig Anne.
    Du kan lige det som mange børn og unge i dag har brug for.
    Du kan forstår dem, du kan sætte dig ind i deres situation og vigtigst af alt, du kan hjælpe dem og du er der når de har brug for dig. Der er brug for rigtig mange af din slags Anne. Rigtig godt gået.
    Knus fra Nina

  • Reply Anne 27/08/2008 at 09:38

    Jeg får røde ører af alle de rosende ord, men også varmt hjerte 🙂
    Jeg vil tillade mig at tage ordene til mig, i stedet for at tilbagebevise eller nedtone, det vil jeg tillade mig, bare i dag og med masser af ydmyghed.

    Jeg gør mit arbejde så godt som jeg kan, det meste af tiden, jeg gør det fordi jeg elsker det, og fordi jeg slet ikke kan lade være, det er i alle tilfælde ikke for lønnens skyld 😉

  • Reply et cetera 27/08/2008 at 09:56

    Det er et meget smukt indlæg, Anne – på mange planer … Smukt skrevet om de lidt “skæve” børn som ikke passer ind i den gennemsnitlige “leverpostejs-kadance” – og som der derfor ofte ikke er rum og forståelse til – og en ubevidst smuk skildring af dig selv, som holder særligt af lige netop de(t) ikke helt lette – det var fine streger at få føjet til portrættet af dig!
    – og så fik jeg tårer i øjnene af udtrykket ” … jeg savner nok bagud …” fra brevet – et lille menneske som kan skrive sådan må have nogle dybder …

  • Reply En anden Anne 27/08/2008 at 14:37

    Hvor bliver jeg dog både rørt og glad af at læse sådan et indlæg. Må sige det, selvom det allerede er sagt mange gange af andre: Hvor er det godt at der findes mennesker som dig. Der er så mange børn der ikke bliver set. Godt at der også findes mennesker, som ser med hjertet!

  • Reply Pia Jensen 27/08/2008 at 15:32

    Med tårer i øjnene vil jeg bare sige
    Godt der stadig findes folk som dig.Giv lige dine egne en stor
    krammer også de små kattekyllinger.

  • Reply Lis by UK 27/08/2008 at 22:12

    Ja, kære Anne nu er det et et par timer eller tre siden jeg læste dette tankevækkende, kærlige, hjertelige, rummelige, omfavnende, og jeg kunne blive ved, indlæg……syntes det er svært at komme med en tilføjelse til alt hvad der allerede er skrevet, men det skulle lige være, du gør en forskel der vil noget og det er så sejt……pas godt på dig selv…..

  • Reply Turbanindehaveren 29/08/2008 at 07:10

    Jeg har først set det her indlæg i dag og jeg sidder her med gåsehud og tårer i øjnene. Puha og dyb indånding. Hold da op hvor det indlæg går lige i hjertet. Og hold da op hvor du gør en forskel og gør verden til et bedre sted for mange! Godt der findes mennesker som dig – det er jeg helt vild med.

  • Reply susan 29/08/2008 at 07:29

    Hej Anne.
    Ja jeg kan ikke tilføje noget som de andre ikke allerede har skrevet. Jeg syntes bare at det er så rart at læse at sådan nogen som dig tager sig godt af vores “loppebørn”.
    Måske ideen bliver kopieret her på djævleøen!!!, for som i kærlighed, gælder alle kneb for at få en god dag.
    Hilsen Susan, mor til “loppebarn”

  • Reply Lisen 02/09/2008 at 18:41

    For pokker – gid der var flere af din slags derude i den virkelig verden for de der unger som kæmper en bravkamp for at overleve deres hverdag. Kan ikke skrive noget som ikke er skrevet før – udover RESPEKT!

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.