Eller historien om den syge moster, der måtte transporteres mange gange hen over Jylland, før nogen satte strikkepindene i hende!
En dag i eftersommeren 2007 kørte et strikkekit ombord på færge i Esbjerg havn, det skulle til strikkefestival på Fanø, hvor det var udlovet som præmie til en af alle de mange kvinder, der lige netop den weekend rejste til øen for at muntre sig med uld, pinde og ikke mindst hinandens gode selskab.
Til manges næsten uudholdelige misundelse landede den grønne syge moster lørdag aften i armene på en lille grinende kone fra fastlandet, hun jublede og lo og lovede, at hun ville passe så godt på mosteren og at hun inden længe ville blive strikket for så at blive båret med stolthed og til skue for alle de misundelige, der ingen moster havde.
Men ak, sådan skulle det ikke gå, den syge blev fragtet tilbage til fastlandet og kom så til at passe sig selv i hjørnet af et strikkeskab, og selv om der mange gange blev spurgt til hendes velbefindende og fremskridt, ja så skete der ikke en pind, den lille grinende kone lod som ingenting, og havde vist nærmest ikke bare den mindste snert af dårlig samvittighed.
En dag blev det dog for meget for den lille grinende kone, og hun tænkte, at hun nok hellere måtte sende den syge moster hen til en, der ofte havde spurgt til mosterens fremskridt og som var kendt for at stikke pindende i lidt af hvert og også få den hevet af igen, når ønskede slutresultat var nået.
Mosteren blev modtaget med åbne arme og der blev lovet snarlig bedring og frelse fra den stramme strikkepose, men så kom et nyt job på tværs og mosteren lå og sukkede, ensom og urørt var hun, og hun følte efterhånden, at hun nok havde været bedre stillet, hvis hun var blevet på Fanø den dag i sensommeren 2007.
Sommerdage kom og gik, mosteren nye plejerske prustede og stønnede og ønskede sig så frygteligt nogle stille feriedage med plads til strik og eftertanke, og sandelig om det ikke gik i opfyldelse, pludselig var ferien der og plejersken fik travlt med at pakke uld og pinde og den syge moster.
De kørte gennem landet og mosteren genkendte veje og landskaber, og pludselig kunne hun også mærke duften af hav og en frisk brise fra det store vilde hav på sine uldne kinder, plejersken havde valgt at tage mosteren med tilbage til øen, for her var der tid og rum til at arbejde med mosteren helbredelse.
Og sandelig om hun ikke på bare nogle dage gik fra at være bløde bundter i en lille snøret pose til at være en flot og frisk fejende moster, der nu kan leve sit liv i lyset, færdigstrikket og elsket, og med livskraft og overskud til at varme andre, så de ikke ender med at blive syge af blæst og fugtig havluft.
Og se, det er en næsten sand historie…
Sifka - Saturday 12. July 2008 at 09:34
Ja, ting skal nogen gange føres tilbage til udgangspunktet for at falde i hak. Den er blevet fin. Du har da vist haft godt af den ferie:) God lørdag.
Anita - Saturday 12. July 2008 at 10:30
Den moster dér, er da lige til at elske!
Tora - Saturday 12. July 2008 at 10:31
Den ble veldig fin nå da den omsider ble ferdig, og historien – sann eller ei – er en herlig en!
Liselotte - Saturday 12. July 2008 at 11:36
Åh ja, det klædte mosteren svært at blive helbredt
Anne - Saturday 12. July 2008 at 12:03
Åbenbart, Sifka, men nu er den strikket, og det er jeg glad for
Hun vil følge mig vinteren igennem, Anita, det er jeg sikker på…
Historien er tæt på meget sand, Tora, og jeg er så tilfreds med resultatet af strikkerierne…
Ja, Liselotte, hun tager sig godt ud nu
Ulla - Saturday 12. July 2008 at 13:05
Den ser rigtig skøn ud, den syge moster.
Annepålandet - Saturday 12. July 2008 at 15:46
Ser lekkert ut – men hva ER egentlig en moster??? Her oppe i det kalde Norge skjønner vi ingen ting… Er det en cape? En jakke?
Hanne - Saturday 12. July 2008 at 15:50
Den blev rigtig skøn og klædelig…
Anne - Saturday 12. July 2008 at 18:56
Hun er lun og frisk i farven, Ulla, og jeg er sikker på, at hun vil blive brugt…
Altså, Anne på Landet, det er såmænd en lille poncho, og grunden til, at den her bliver kaldt moster er, at der sidste år kørte en kampagne i Kræftens Bekæmpelse, der hed “Strik for din syge Moster”, og denne poncho her var Marianne Isagers bidrag til kampagnen.
Alt overskuddet af salg af dette strikkekit og et par stykker mere gik til forskning og oplysningen omkring kræft i underlivet.
http://www.cancer.dk/Cancer/Nyheder/2007kv3/strik.htm
Den er nemlig skøn, Hanne, og når du nu siger klædelig, så siger jeg tak
Ida, silkeborg - Sunday 13. July 2008 at 10:35
Hej Anne
Din historie fik lige mundvigene til at blive brede, på denne dødsyge arbejds søndag, måske får jeg mosteren at se i natura en dag.
Hilsen Ida, Silkeborg
Anne - Sunday 13. July 2008 at 13:15
Det var da dejligt, Ida, at en lille historie om den syge moster kunne lette humøret.
Og selvfølgelig får du den at se, der må snart arrangeres noget strik på heden
Annepålandet - Monday 14. July 2008 at 21:49
Se, der lærte vi noe nytt i dag også! Fikk lyst til å strikke meg en slik en – det kan jeg saktens trenge, for det blir liksom ikke ordentlig sommer i år her oppe i det kalde nord…
KLAR TIL STØRRELSE 45 ÅR… - Sunday 21. February 2010 at 12:38
[...] har fundet min “Moster-poncho” frem og målt lidt på kryds og tværs, og senere i dag, så er jeg top-klar til at sætte pindene [...]
Mette - Monday 14. February 2011 at 22:54
Hej
super sød historie …
Er på udkig efter denne parasol poncho strikkeopskrift. Desværre fåes kittet fra kræftens bekæmpelse ikke længere, og jeg kan ikke finde modellen nogen steder. Kunne der evt. Lokkes en opskrift ud af dig? Måske jeg har noget andet du kunne være int. i som bytte???
Mvh Mette
Anette Stumpe - Thursday 1. December 2011 at 21:04
Hej…
Jeg er også faldet for denne smukke poncho og har ledt efter opskrift og garn i dagevis på nettet… desværre uden held…. sååå var jeg så heldig at du stadig lå inde med opskriften…
kan ikke få den smukke poncho ud af hoved igen…. den passer jo lige til mig – jeg ER moster og er for år tilbage… behandlet for forandringer i underlivet…. ;o))
Mvh Anette !!