Ferie

MORGENSTUND…

01/05/2008

Tid til bare at være…
Lækkermås…
Gode grove…
Det regner, så vi behøver ikke at trække i havetøjet, egentlig behøver vi ikke noget som helst, vi kan bare blive siddende her ved bordet lige så længe, som vi gider, for dagen i dag er uden de store planer, i alle tilfælde for nogen af os, og jeg trænger forfærdeligt til sådan en dase-dag.

Amanda er den eneste, der er oppe sammen med mig, hun ligger på sofaen her i alrummet med tæppe på og hygger sig med Madicken, der lever sit trygge svenske barneliv der på DR1.

Der er rørt dej til gode boller, der er brygget te, i et magasin er en lang artikel med Jamie Oliver, der siger, at nogen må gøre noget, men det bliver altså ikke mig lige nu,  jeg ender måske med at sidde her til numsen er firkantet og flad, dagen er min og der er mange mange timer i den endnu…

You Might Also Like

6 Kommentarer

  • Reply Liselotte 01/05/2008 at 08:21

    Ah… helt ligesom mig. Ingenting på programmet. Bare god tid og stille familiehygge. Uhm 🙂

    God dag, Anne 🙂

  • Reply Susanne i Silkeborg 01/05/2008 at 08:24

    Det gad jeg godt at jeg ku’ :o) Bare sidde på min r** hele dagen, hvis det var det jeg ville…..
    Nu kender jeg jo dig, så du bliver nok ikke siddende :o) Rigtig god nydning !
    Kh
    Susanne

  • Reply Anne 01/05/2008 at 08:36

    Sådan en dag vil jeg førsøge at lave mig, Liselotte 😉

    Ja, du kender mig, Susanne, og lige om 2 minutter, så har jeg nok siddet længe nok 😉
    Jeg skal jo også lave lidt mad til nogen, der skal slæbe, så helt fla’ u’ agtig bliver dagen ikke…

  • Reply Susanne i Silkeborg 01/05/2008 at 08:44

    nej, og vi glæder os til at få noget mad når vi er færdige…. :o)
    OG en kold øl !
    Kh
    Susanne, som bare nyder at formiddagen er “fri”

  • Reply Ulla V. 01/05/2008 at 10:11

    Madicken har lige samlet hele vores lille familie i sofaen under et dejligt lunt uldtæppe….på trods af mine 36 år, elsker jeg stadig bare at se Madicken og hendes frække lillesøster Lisbet :0)

    Men hvem holder egentlig nogensinde op med at holde af Astrid Lindgren og hendes forunderlige univers??

  • Reply Anne 01/05/2008 at 12:28

    Gryden er sat over, Susanne 🙂

    Jeg tror i alle tilfælde ikke at jeg nogensinde holder op, Ulla, det er de dejligste eventyr i verden.
    Vi har set og læst dem alle igen og igen, og de dage vi har tilbragt i Astrid Lindgrens Verden bliver også tit hevet frem fra mindeskuffen og vi er enige om, at vi sagtens kunne klare en tur mere…

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.