For hjerte og sjæl

HERLIG ALMINDELIG MANDAG…

31/03/2008

Lykkelig dag…
Bare sådan en helt almindelig mandag med arbejde, glade børn, lidt sol og fuglefløjt, en stille regnbyge, gæslinger på grenene i dalen bag huset, blikstille vand på søen, hyggelige mails, nogle sider i en spændede bog og lidt hjemmelavet is til dessert, bare sådan helt almindelig og dagligdagsagtig mandag.

Hvor har jeg bare trængt til sådan en dag, en dag hvor jeg kunne cykle hjem fra job med god samvittighed, fordi jeg havde nået omkring alle de børn, der havde brug for det, hvor jeg har fået gået en lang lang tur med min store bløde hund, hvor jeg har haft tid til at høre om alle oplevelserne fra en sej badmintonweekend og hvor jeg har siddet og spist i ro og fred sammen med min familie.

Herlige velsignede almindelige mandag, du har ikke været så ringe endda…

You Might Also Like

9 Kommentarer

  • Reply Jane 31/03/2008 at 19:28

    Det er lykke. Jeg har lige puttet Mathias i seng efter en god hyggestund i sofaen under tæppet med aften/godnathistorie. Vi har også haft en af de rigtige gode mandage her. Med en dag som i dag er vi helt klar til endnu en hverdag i morgen. Spændt på, hvad den nu viser at bringe.

  • Reply Anne 31/03/2008 at 19:33

    Ja, Jane, det er den følelse, jeg sidder med lige nu, lykke!
    Og når det er sådan ved aftentide, så er det også nemmere at gå dagen i morgen i møde med åbent og forventningsfuldt sind.
    Ha’ en dejlig tirsdag dernede sydpå…

  • Reply Liselotte 31/03/2008 at 19:50

    Ah… de der hverdage er fantastiske, når de stille lykkes 🙂

  • Reply Charlotte Illum Larsen 31/03/2008 at 19:58

    Jeg holder af hverdagen – som onkel Danny sagde… her har det været en festdag…

  • Reply Helle K. 31/03/2008 at 20:19

    Som salgi Dan Turell sagde: “Jeg holder af hverdagen” 🙂

  • Reply Helle K. 31/03/2008 at 20:19

    jeg mente selvfølgelig salig 😳

  • Reply Helle K. 31/03/2008 at 20:20

    Nå ja og så havde Charlotte allerede sagt det …

  • Reply Anne 01/04/2008 at 14:36

    Det er nemlig dejligt, Liselotte, og faktisk så er der jo mange af dem, når bare vi lige husker os selv på dem…

    Tillykke med datteren, Charlotte, og ja, Onkel Dannys ord er værd at bære med sig…

    Pyt, Helle, de ord tåler godt at blive gentaget, på den ene eller den anden måde 😉

  • Reply Marianne 02/04/2008 at 05:29

    Vi holder af hverdagen gør vi 🙂

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.