Lidt af hvert

IMELLEM FINSOVNING OG ORGANISERING…

11/10/2007

Næsten i mål…

Hvis alt går efter planen, så strikkes de sidste retriller på Linus i aften, der mangler kun 10 små striber på ærmet, det er til at få ordnet.

Så er der selvfølgelig endehæftning, halskant og montering af knapper, men selve strikkeriet, det er til at se en ende på.

Jeg er ved at løbe tør for den lysende grønne til de tynde striber, jeg satser på at det rækker, og gør det ikke, så snupper vi turkise striber resten af vejen, og lader som om, at det er meningen…

Her er stille og fredeligt, pigerne har taget toget ind til Emma og Kasper, der godt kunne bruge lidt selskab, mens deres mor ordnede t.i.n.g., Torben er kørt til dyrlæge med Nugga, der skulle Sverige-stemples, så jeg sidder her, helt alene, og nyder 10 minutters stirren ud i luften.

Men så, så skal jeg også i gang, dage med sygdom har gennemhullet vores ferieklargøring, det er ikke så godt…

Lille bitte grønt nøgle…

You Might Also Like

11 Kommentarer

  • Reply Lise 11/10/2007 at 17:49

    Anne, lidt panik inden afrejse hører med. Ellers bliver det ligesom ikke en rigtig ferie. Ha´ en rigtig god tur, glæder mig til at se hvad der kommer på pindene hinsidan.

  • Reply Charlotte Illum Larsen 11/10/2007 at 19:07

    Anne – har du fundet paradoxical?

  • Reply Anne 11/10/2007 at 19:15

    Nixen-bixen, jeg er holdt op med at lede, og nu er der fundet andet frem! Men lige pludselig så dukker de vel op et eller andet mystisk sted, blandt nogle skolepapirer måske…

  • Reply Charlotte Illum Larsen 11/10/2007 at 19:19

    ej hvor ærgerligt – nå men jeg er sikker på at du har fundet meget andet godt der skal med til Sverige… nu er det jo ligeomsnart… god tur

  • Reply Charlotte Illum Larsen 11/10/2007 at 19:27

    Jeg har sendt dig en mail med gode ønsker om en god tur til Sverige

  • Reply Anne 11/10/2007 at 19:39

    Jeg har fundet nogle lækre pulsvarmere/fingerløse handsker, som kan strikkes i en ruf, dem bliver det i stedet!

    Og mailen med de gode ønsker, den er også nået frem, tak for den, Charlotte 🙂

  • Reply britt 11/10/2007 at 20:36

    Den bliver såååå fin. Og Cobblestone er også et godt valg. Den er så enkel og fin – og designerens side er guffemam!
    KH Britt

  • Reply Dorte Nielsen 11/10/2007 at 21:40

    Glæder mig til at se den færdige Linus.
    :o) Dorte

  • Reply Britta S 12/10/2007 at 00:11

    Linus bliver flot – det er nogle dejlige farver du har valgt. Kunne være jeg skulle komme igang med min egne udgave 🙂

    God ferie!

    KH Britta

  • Reply Hanne 12/10/2007 at 09:44

    Hanne har altid ekstra grønt på lageret 🙂

  • Reply Anne 12/10/2007 at 14:47

    Jeg blev ikke færdig med Linus i gør, aftenen bød på andre aktiviteter end sofahygge.
    Men i dag, når jeg er færdig med at pakke, så skal den onduleres, den Linus…

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.