Strik

3.5 INCHES…

26/10/2007

Tæt på mål…

Hvis dagen falder ud til strikketøjets fordel, så kan Torben i morgen trække en færdig Cobblestone over hovedet.

Under 10 hurtige cm. er, hvad der mangler, og der skal endda tages mere ind på vejen op, så omgangene bliver hurtigere og hurtigere at strikke.

Herren selv bestilte mere alpaca hos Nusse & Nørkle, og der var som sædvanlig god og hurtig ekspedition derfra, og det er jo ganske dejligt, når man har en forventningsfuld mand til at kredse om strikkepindene…

Hvis Torben kommer til at bruge denne her “salt og peber” udgave af sweateren, så må der én mere på pindene, i en lidt roligere farveholdning. Måske Cascade 220 Tweed, der er flere smukke brune nuancer der, ja eller grå for den sags skyld, det ser så skønt ud, det garn.

Hvor er jeg da bare glad for, at jeg aflivede Fiskeren, til fordel for denne her…

You Might Also Like

13 Kommentarer

  • Reply Gitte 26/10/2007 at 08:51

    Sådan da!! Heldige mand, ham Torben :-). Den ser god ud.
    Får vi ham måske at se i den, når den er helt færdig?

  • Reply Charlotte Illum Larsen 26/10/2007 at 09:17

    han er en heldig kartoffel… den får du jo hurtig færdig kan jeg se.. jeg burde gøre rent idag – men jeg nyder freden her til formiddag med strikketøj og kaffe…

  • Reply Susanne 26/10/2007 at 10:25

    super flot sweaters, kan godt forstå pigerne har bestilt en, de bliver bare så seje. Findes opskriften på dansk, jeg er ikke så god til de der engelske opskrifter. God weekend. kh Susanne

  • Reply Julie 26/10/2007 at 10:58

    Nej, hvor bliver den smuk! Jeg er også glad for fisker-mordet, for ellers havde jeg da ikke stiftet bekendtskab med denne smukke mande-model! Nu venter jeg spændt på på opskrift ét sted fra i USA og garn fra et andet, og jeg ser (for en gangs skyld) frem til et større projekt.

    Hav en dejlig weekend,

    KH Julie

  • Reply anne(den anden af slagsen) 26/10/2007 at 11:20

    Det ser lækker ud – heldig er han ham Torben.

  • Reply Lise 26/10/2007 at 11:50

    Godt at se, at fiskeren ikke døde forgæves… Superlækker trøje. Har lige meldt mig til IK, men får desværre først vinternummeret.

  • Reply Hanne 26/10/2007 at 13:47

    Det bliver en rigtig klassiker:-)
    Du har været hurtig, er du sikker på, at du ikke skal ned og hente forsyninger hos BC i morgen???

  • Reply Anne 26/10/2007 at 14:05

    Ja, han er da lidt heldig, er han ikke?!
    Jeg må se, om der kan komme billeder af mand i trøje…

    Jeg er da glad for, at du kom til at kende Cobblestone, Julie, der er ikke mange mænd, der ikke vil være pæne i den.
    Glæder mig til at se dit garn, det er garanteret lækkert!!

    Susanne, mønsteret er desværre på engelsk, du må forsøge dig, det er altså ikke så slemt, og på nettet er der masser af hjælp at hente i forhold til strikkeudtryk og forkortelser.
    Jeg er godt i gang med Amandas udgave, 12-15 cm. på bullen, vil jeg tro, men den er jo i helt ensfarvet brunt Lucca og ikke så spændende at strikke.
    Måske skulle jeg bestille Cascade til Lauras…

    Jeg er HELT sikker, Hanne, jeg har jo lavet en aftale med mig selv om, at jeg kun skal købe til planlagte projekter, og sådan nogen kan jeg vist ikke lige ryste ud af ærmet for at komme til Kolding.
    Næh-nej, jeg venter skal til vi to skal til Århus og hente den nye Isager-bog, og der skal der grej med hjem til en enkelt Parasol.
    Jeg er standhaftig (indtil videre)…

  • Reply Tone H 26/10/2007 at 16:01

    Så fin den blir – og så bra at Torben selv er fornøyd!

    Jeg var inne på tanken selv med Cascade 220, men har slått det fra meg. Jeg vil så gjerne se farvene IRL før jeg kjøper, jeg er litt feig 🙂

    Ha en god helg Anne!

  • Reply hannekludekone 26/10/2007 at 17:24

    Jeg ved ikke, om jeg kan kommunikere med Julie på denne måde, men hvor i USA får du opskriften fra?
    Hilsen, Hannekludekone

  • Reply hannekludekone 26/10/2007 at 17:26

    Jeg synes forresten også, at den brandgodt ud, og selv om du selv, Anne, har haft problemer med at acceptere farverne, så synes jeg, det ser flot ud. Men det gør Cascade 200 også, så det glæder jeg mig til at se.

  • Reply Julie 26/10/2007 at 18:14

    Hej Hanekludekone,
    Jo, vi kan godt kommunikere via kommentarboksen for en kort bemærkning, det har du nok ikke noget imod, Anne? Well, jeg tager chancen: jeg har købt det -iøvrigt udsolgte , eksemplar på Ebay, og det var faktisk lidt smådyrt med fragten, men jeg VIL bare eje den opskrift 🙂
    Mange hilsner
    Julie

  • Reply Julie 26/10/2007 at 19:11

    Hov, der skulle selvfølgelig have stået: Hannekludekone 😉

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.