Lidt af hvert

TUNGE DAGE…

28/08/2007

Tidligere i år blev Lauras allerkæreste og tætteste venindes mor ramt af alvorlig sygdom, meget alvorlig og livtruende, men dog med en chance for helbredelse.

Længe så det ud som om, lægerne havde situationen og sygdommen under kontrol, vi håbede og bad alle, men hen over sommeren har der været tegn på, at sygdommen havde flere kræfter end videnskab og medicin, og for et par uger siden fik vi en trist trist opringning om, at der nu ikke var mere at gøre.

Vi græder, både udenpå og indeni, det er så hjerteskærende at være vidne til, at en pige på bare 12 år skal igennem oplevelser som disse.
Vi græder for hende, for den angst og sorg hun står midt i, for de ting hun aldrig kommer til at dele med sin mor, for den plet af ensomhed der kommer til at bo i hendes hjerte til evig tid.

Vi sørger for og med familien, der i disse dage må igennem nogle af de tungeste dage af deres liv sammen, et liv sammen der slutter før end nogen tør tænke på…

Vi rykker sammen om Lauras veninde, der bruger vores hjem som ventil og frirum, vi ved det hele og hun behøver ingen facade, vi snakker frit, når det behøves og lader også mange stunder være som de var engang, glade og lette og uden alt for meget alvor.

Jeg har selv været der, lige der hvor hun er nu, mistede først min morfar, der døde af kræft, og tre måneder senere min far, der omkom i en ulykke, det ved hun og det giver hende tryghed til at spørge om det, som hun tror jeg ved.
Hun er en fantastisk pige, stærk og meget tapper, i hendes øjne er der ro og erkendelse, og også tryghed, når hun kigger på Laura, det varmer mit hjerte…

Bedstevenindens familie har ønsket at vi skal være tæt på, og det ønsker vi også selv, for vores piger er uadskillelige, hinandens livsnerve, og Laura viser et mod og en styrke, som vi måske har fornemmet, men som først nu brænder igennem for alvor, hun er så sej, og så trofast.
Men når mørket sænker sig, og det er tid til dyner og nattesøvn, så krymper hun og skuldrene falder frem, hun skal ligge tæt og holdes om.

Mange tanker om længst passerede dage, om nutidige og fremtidige fylder mine tanker og mit hjerte, jeg gemmer mig bag travlhed og afmålt kommunikation, for indeni er jeg ved at gå i opløsning, jeg sørger for den familie, der i disse dage lider, for veninden hvis liv vil være forandret for evigt, men også for min egen lille Laura, der må forholde sig til noget så smertefuldt som tabet af en mor…

You Might Also Like

2 Kommentarer

  • Reply Tora 30/08/2007 at 18:57

    Det er hjerteskjærende når barn blir nødt til å møte den rå virkeligheten på denne måten.Tårene triller, jeg håper dere finner mye støtte i hverandre.

  • Reply Hverken fugl eller fisk … » FORBI… 31/08/2007 at 09:46

    […] er hun sovet stille ind, og vores hjerter bløder for den lille familie, der må sige farvel til kone og […]

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.