Lidt af hvert

STILLE-LEG…

06/03/2007

Jeg sidder her ved vores spisebord og vegeterer, det eneste energien kan svinges op til er at sippe lidt te og bladre i strikkebøger, jeg er træt.

Kombinationen af et gråt vådt vejr og en skoleklasse på kollisionskurs med med alt og alle, det var bare mere, end der var energi til i dag, og jeg nægter at foretage mig noget som helst ansvarsfuldt eller hjernekrævende resten af dage, jeg har ikke åbent…Pigerne tager det oppe fra og ned, jeg er her, fjernsynet er her, der er mad i køleskabet, det skal nok gå; så den ene flyder på sofaen og den anden leger, de snakker ikke ret meget med mig, jeg tror de fornemmer, at skodderne er lukket.

Mens jeg sidder her banker behovet for lysere og lune dage på, jeg trænger til haveliv med jord under neglene og sol i nakken, duften af friske blomster af egen avl og et stille plet under parasollen på terrassen, jeg lukker øjnene og drømmer.

Måske kan jeg hente lidt energi der i sommerlyset, jeg håber det, det ville være rart, for her ligger et strikketøj , jeg gerne vil kigge lidt nærmere på, når jeg nu alligevel bare sidder her og sumper…

You Might Also Like

9 Kommentarer

  • Reply Mette G. 06/03/2007 at 17:13

    Kender det så godt. Er lige kommet hjem med en taske fuld af blomsterfrø/-knolde i håbet om, at foråret snart kommer.

    Håber, at din dag i morgen bliver lysere.

    Hilsen
    Mette G.

  • Reply Linda 06/03/2007 at 17:18

    uhm, jeg lægger mig lige ved siden af dig, og drømmer om solskin og varme og en lille baby der plamrer sund og rask i barnevognen….
    Mere hyldeblomstsaft, fru Stange?

  • Reply Liselotte 06/03/2007 at 18:34

    Jeg er også energiløs, men det er sikkert årstiden. Det hjælper nu, at dagene er blevet så meget længere. Det er dejligt 🙂

    PS – Har du set min mail?

  • Reply Losarinas mor 06/03/2007 at 19:05

    Jeg tror altså det må være præ-forårssyge..
    Vi er mange der har det sådan.
    KH Miri

  • Reply Dorte Nielsen 06/03/2007 at 21:33

    Uha, de blomster måtte gerne stå hjemme hos mig… Her er både Carla og Jalte syge… Sov ikke meget i nat, håber det kan lade sig gøre i nat.
    Fortsat god aften til dig.
    Duddelutte

  • Reply ella 06/03/2007 at 21:34

    Hvis jeg havde en posefuld energi, ville jeg gerne dele med dig, Anne 🙂

  • Reply Karen S 06/03/2007 at 23:52

    Et digitalt knus må det blive ved, men måske det kan give lidt lys i sindet. Savner selv forårslyset, men ved at det kommer snart! (7-9-13)

    Gode ønsker om ro og lyse stunder
    Karen S

  • Reply Charlotte Illum Larsen 07/03/2007 at 10:05

    Ja – ungdomssløvsind er det vel ikke – men almindelig træthed og vegeteren er også sundt for sjælen – når man lytter til kroppen. Mediter du dig bare videre ind på foråret og de lyse timer.. de er lige om hjørnet

  • Reply Anne 07/03/2007 at 11:13

    Jeg er vist ikke den eneste, der mærker at lys og varme er tiltrængt, godt at begge dele rykker nærmere med hastige skridt 🙂

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.