Fra værelserne ovenpå lyder der høje hvin og pigeskrål, der er knald på anlægget, guitaren og klaveret får også nogle tæsk, luften er fuld af fis og ballade.
Laura og bedsteveninden kom lige ud for at gi’ mig en besked, de var klædt ud i herretøj, skjorte, sorte sko, overfrakker og hele møget.
“Vi er managere for The Beatles!”lød det, og så blev døren klasket i igen…
Jeg elsker at sidde her i alrummet og høre deres smukke stemmer, de synger højt og klart, og Let it Be er åbenbart favoritten!
Og lad det består, lad det fortsætte, deres vidunderlige venskab, deres sjove hitte-på-somhed, deres glæde ved livet; jeg værdsætter deres anti-iver for at være små voksne, jeg ser dem gerne som børn i børneudgave en tid endnu…
1 kommentar
Livet er dejligt. :o)
Duddelutte