Lidt af hvert

GRUS OG TUNGE ØJENLÅG…

20/01/2007

Det er ikke let at sparke dagen i gang, vi sad alt for længe og “ordnede” den nye computer i nat, alt for længe.
Men nu er blodet rullende efter et koldt styrtebad, termokoppen fyldt med stærk skoldhed kaffe og jeg vil sætte mig ud i bilen og køre ind til byen for at kunne få fyldt køleskabe og hylder…

Jeg kan li’ at komme på torvet, før de fleste andre, jeg kan li’ at fræse op og ned ad supermarkedets gange og det kan man her lidt over 8 en lørdag morgen, mens mange andre nyder et lun rundstykke og en tyk avis.

Vi bor på landet, næsten da, en Dagligbrugs og en Spar dækker kun de allermest nødvendige behov, så listen over indkøb og andet, der skal huskes inde i byen er laaaaaang denne morgen, jeg må afsted ud i mørket…

You Might Also Like

6 Kommentarer

  • Reply jeanette hegaard 20/01/2007 at 09:34

    – go´ tur. Gad vide hvad du skal lave når du kommer hjem? *S*, der bliver slet ikke tid til at strikke i dag, når man har hyt teknik i huset…..

  • Reply Susanne 20/01/2007 at 10:16

    Tillykke med det nye maskineri! Utroligt så hurtigt det kan gå, når det også er noget min lillebror kan bruge :o) Hmmm, det kan være at man skal på “barselvisit” hos jer ?!? Kh Susanne

  • Reply Fríða 20/01/2007 at 13:08

    god tur, Anne! jeg tager det roligt denne morgen. manden er syg og ligger i sengen og sover, börnene passede mindre börn hos min veninde i aftes, så hun kunne deltage i mit strik-in. de overnattede så hos hende og nu har hun taget dem med op til bjergene for at stå på ski. så jeg er helt alene, og nyyyder det!
    kh.Frida

  • Reply Liselotte 20/01/2007 at 14:09

    Tidligt ude er tidligt hjem, så det er en fornuftig strategi, Anne 🙂

    Jeg håber du nåede det du skulle og nu kan nyde resten af lørdagen foran dit nye isenkram 😉

  • Reply ella 20/01/2007 at 17:22

    Gid jeg havde din morgenenergi, Anne – det føles så godt bagefter – som en indre sol 🙂

  • Reply Anne 20/01/2007 at 19:16

    10.30 var jeg hjemme igen, og havde klaret det store mad-indkøb samt alle de hyggelige ærinder i småbutikkerne.
    Dagen føles stadig lang, når jeg gør det på den måde, og i dag gik det ekstra hurtigt, det dårlige vejr havde lagt gågaden øde 🙂

    Klokken er nu 18.14 og jeg har for første gang mulighed for at sidde lidt her, det har ikke været let at skubbe de andre væk!
    Men pyt, jeg har fået strikket en masse!

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.