I går var der i medierne snak om den dårlige mad børnene tilbydes, når vi spiser ude, mad, der er alt for fed og portioner, der ikke passer til det barn, der serveres for.
Debatten udspringer af en undersøgelse, som Hjerteforeningen har fået folk fra Suhrs til at foretage i Københavnsområdet.
Spisestederne omtales som familierestauranter, men hvad det begreb dækker det over, ved jeg ikke, og jeg fornemmer heller ikke, at man har forholdt sig til, hvordan maden på det regulære spisekort var, måske var den også for fed og lavet af lige så dårlige råvarer??
Sagen er vel mere nuanceret, end som så; hva’ med forældrene, der helst ikke betaler mere end 25 ører, for det, der skal serveres for poderne??
Hva’ med børnene, der nægter at spise noget, der bare ser lidt avanceret ud, og som ikke er sovset ind i ketchup??
Jeg vil med det samme sige, at jeg på ingen måde forsøger at undskylde på restauranternes vegne, det er aldrig i orden at servere dårlig mad, og så er det jo sådan set lige meget om det er til store eller små!
Men debatten, den er god, og det er godt at den er rejst, og det er fint at der er lavet “felt-undersøgelser”, det giver en bedre basis for diskussion…
Jeg har aldrig været kok et sted, hvor der har været en decideret børnemenu, jeg, og mine kolleger, har taget udgangspunkt i, at børn kan spise det samme som voksne, og så har vi ellers forsøgt at rette nogenlunde ind efter de behov det enkelte barn har haft, og det er altid sket gennem dialog med barnet, også selv om vi måske har haft rygende travlt…
Vi har brugt de samme råvarer som til de voksnes retter, men måske tilberedt på en mere børnevenlig måde; det kunne f.eks. være et morkel- og kalvefarseret perlehønebryst, der til barnet blev tilberedt uden at være farseret, men ellers serveret med tæt på den samme garniture som til forældrene.
Jeg har nu også løbet til slagteren for at hente en god pølse, hvis det var det eneste der kunne redde barnets oplevelse; dog aldrig en rød, der sætter jeg grænsen, og pommes frites, det er det heller aldrig blevet til, men mange mange børn har også været rigtigt glade for, at få noget mad, der lignede de voksnes…
2 ud af mine 3 børn spiser stort set alt, undtagen svampe, og de gør det med glæde og interesse; den sidste er noget mere selektiv, men overhovedet ikke i nærheden af, hvad jeg vil kalde kræsen, hun er bare ikke så optaget af mad, som vi andre, og fred være med det, næsten…
De er vant til at spise det samme som os andre, og bliver altid opfordret til at smage på det, der nu er med på tallerkenen, når vi er ude.
Nej, lad mig være helt ærlig, de SKAL smage!
I fredags, da vi spiste på Hotel Dagmar, var der en jordskokke-terrine på tallerkenen, og hvordan finken skulle man kunne vide, om man kunne li’ den eller ej, hvis der ikke kom et stykke i munden??
Den ene sagde “Uhmmm!”, den anden sagde ikke rigtigt noget, og spist blev det heller ikke…
Store unger på 15-18 år, der stadig er på pom-frit-og-pølse-stadiet, er de mon nogensiden blevet “udfordret” af forældrene til at vælge andet?
Forældrene kan forklare og måske hjælpe børnene til at forestille sig, hvordan maden smager, drage paralleler til retter børnene kender, og gå i dialog med tjeneren om hvilke muligheder der vil være for at tilpasse retterne en anelse.
Nogle forældre efterlyser også spændende ting, når børnene skal med på restaurant, hvad dækker det “spændende” over, en ballon på Bones eller et stykke legeøj på McDonalds??
Det spændende ved at være på restaurant skulle gerne være maden, samværet, hele situationen og ikke en gul papskygge og en æske farveblyanter!!
Rigtige restauranter har nok ikke et børnehjørne eller legeborg, men jeg tror ikke, at nogen ville løfte et øjenbryn, hvis man selv havde et par gode bøger eller lidt tegnegrej med.
Måske skulle man også afstemme sit besøg med barnets formåen, ikke ret mange børn har tålmodighed til at sidde og konversere med forældrene, der gerne vil nyyyyde 3-4 retter mad, der så efterfølges af kaffe og cognac.
Måske skulle man nyde den slags uden børnene, og så “nøjes” med 2 lækre retter sammen med børnene.
Ha’ fokus på samværet med dem omkring maden og oplevelsen, kaffen og en hel flaske cognac kan så nydes hjemme i sofaneseren, når Clara-Emilie er puttet i seng.
Bøfhus og Bones er ikke andet end en opgradering af McDonalds, så kan man kalde det restaurant lige så mange gange man vil.
Vi besøger både McDonalds og Bones, men ser det ikke som restaurantbesøg, det er fastfood, bare pakket ind på to forskellige måder.
Og hvor mange børn spiser så for øvrigt af den ellers udemærkede salatbar på Bones? 1/5 måske, og de læsser majs, ærter og rosiner op i rå mængder, nå ja og croutons selvfølgelig, og lader så for øvrigt det meste af det stå…
Jeg synes det er rigtigt godt, at debatten kører, børn spiser generelt for dårligt, ikke bare ude, men også hjemme hos forældrene.
Tit og ofte er det ikke en manglende vilje til at servere det gode, men fordi madjunglen er uigennemsigtig og uoverskuelig for mange forældre, maden pakkes ind og gives navne, som associerer til noget sundt, og så lægges det i vognen.
Snydt!!
I daginstitutionerne har jeg ofte hørt forældre snakke om Ostehapsere, “Så får han da noget ost, lille Otto-Valdemar, det er jo sundt.!”
Nej, den slags ost er ikke sundt, det er slet ikke ost, det er fedt så det basker, stik ungen en gulerod og et glas mælk, det er sundt!
Hvidt dårligt brød, billigt kødpålæg, 3 slatne skiver agurk og et skriggrønt vokset Granny Smith, så kører det…
Det er jo en helt anden debat, og den vil jeg lade ligge, for indeværende!
Men gi’ os god og lødig børne-mad på restauranterne, så kunne det være vi kom lidt oftere!
Og nu vil jeg ha’ mig en kop kaffe og et godt stykke brød…
6 Kommentarer
Godt sagt!
Jeg er helt enig, og jeg når mine børn har ytret ønske om at komme på McDonalds, har det ikke været for madens skyld men for legepladsen, så vi kan ligeså godt gøre det om til et is-besøg.
Når de vælger efter maden, ønsker de at komme på kineserrestaurant, og det skal helst være buffet. For så kan man selv vælge, at de så vælger kyllingespyd sammen med frugt er jo deres sag. ;o)
Fra en hvis yngste dreng ALDRIG har spist rugbrød, men drengen har overlevet. :o)
Dejligt at du ytrer dig, Tina, jeg havde nok troet, at flere ville ha’ noget at sige, enten for eller imod 😉
Godt indlæg Anne!
Mine forældre har samme filosofi som dig og aldrig spildt penge på “familierestauranter”, istedet gik de/vi i byen 6-10 gange om året, nogle gange med børn og andre gange uden. Hjemme og i byen har det altid været ordentlig råvarer, jeg foretrækker stadig at bruge flere penge på ordentlige råvarer og så spare andre steder på budgettet.
Som 5 årig var jeg på de fire årstider til frokost og tjener måtte hente frikadeller hos slagternaboen. På lignede steder har vi fået det samme som på voksenmenuen ellers tjeneren selv foreslået mulige børnemenuer. Jo ældre vi blev, dets mere “voksent” spiste vi. Jeg har været rigtig selektiv i min kost, men har fået afprøvet grænesr og kaster mig nu ud i de mere eksotiske dele af menukortet mmmm sushi og krabbe.
Desværre er dansk madlavning og restauranter igang med at lære alle de amerikanske unoder. Man tror det går hurtigere og er biligere, hvis man køber færdigretter og andet processeret skrammel, der er fyldt med e-numre, tilsætningsstoffer og andet lo..
Det eneste, der blive lettere er ens pengepung, for den slags er meget dyrere end at købe råvarerne, mens vægten stiger hastigt.
Jeg har virkeligt svært ved at tie, når jeg ser alt det færdigprocesserede skrammel min svigerfamilie serverer og fylder i familiens yngste. Tæææænk, det tager kun 5 min længere at lave pandekager fra bunden end at åbne en pose færdigmix og det smager meget bedre :-))
Uuuuups, det blev et langt indlæg.
Ulla
Jeg er fuldstændig enig. Her i huset laver vi faktisk alt fra bunden da vi har en søn der er multiallergiker. Faktisk ved han ik navnene på ret meget slik, men han kender alle frugter og grønsager ved navn. Vi får aldrig lørdagsslik, nej vi bager en god kage eller nogen lækre boller istedet, og hvor vi da bare hygger os for vi er nemlig sammen og så pyt da med at der nogen gange ryger et kilo mel på gulvet.
Hilsen Jane
Det lyder som om, at i forstår at hygge jer sammen, Jane, og samvær ved køkkenbordet er godt, både snakken og produktionen 🙂
Og velkommen hertil!
Bravo Anne
Jeg kunne ikke være mere enig med dig – hvorfor give børnene dårlige madoplevelser, er det ikke den sikre vej til at gøre dem kræsne.
Mine to poder (5 og 3 godt og vel) spiser ALT. Der er aldrig blevet lavet specielmad til dem, aldrig blevet taget hensyn til at det skulle være mere eller mindre børnevenlig og de er aldrig blevet præsenteret for mad fra et børnemenukort.
Det handler vel i bund og grund om at vi forældre tager ansvar for det mad vores børn indtager. At VI siger nej tak til de dårlige fødevare og ikke tillader at vores børn spiser sådan.
Vi var for et par måneder siden, på en forholdsvis fin Århusiansk restaurant, som slet ikke var indrettet til børn. Heldigvis var tjeneren frisk og hentede kokken. Denne tog mine piger seriøst og inviterede dem med i køkkenet, hvor de selv udpegede deres mad. Det var en stor oplevelse både kulinarisk men også som event. De spiste den dejlige mad med stor appetit.
Min yngste læser for øvrigt kogebøger som godnat læsning. Hun elsker god mad og vil prøve det hele.
Min holdning er at den sikre vej til kræsenhed er at tage specielle hensyn til børnene. Selvfølgelig spiser mine børn også både burger og pølser, men når de gør, er det fordi vi som forældre har truffet et bevidst valg om at det er okay og sikre os at kvaliteten er i orden på det de indtager.