Lidt af hvert

LØRDAGS-LOPPE-LÆKKERIER…

05/08/2006

På vej hjem fra en hurtig handle-tur i Silkeborg, kørte jeg forbi en gård med et Loppe-skilt; jeg kørte videre, skulle jo hjem med varerne, hjem og spise sen frokost med familien, meeeeen jeg kunne jo også lige…

Og det gjorde jeg så, altså vendte bilen og ræsede tilbage til gården!

Det var mere lort end lagkage, men dog alligevel noget guld, og for bare 125.- blev jeg ejer af denne søde bænk.
Den er næsten 100 år gammel, og havde stået i den nærliggende lille bys forsamlingshus, og indtil vi gider sætte en rystepudser på den, og give den en hvid gang interiør-lak, der kommer den til at stå som den er…

Og værktøjet kommer i alle tilfælde ikke frem i dag, vi dovner den, og indtil jeg skal lave aftensmad, ja der skal jeg bare flyde, jeg bliver bedre til det efterhånden!
Torben har bestilt Kötbullar med gräddesaus og lingon, mon han også vil ha’ mig til at klæde mig ud som Mor Alma fra Katholt…

You Might Also Like

14 Kommentarer

  • Reply Marie-louise 05/08/2006 at 16:25

    Ja, man har da lov til at være heldig, bænken er meget sød og rørende billig.
    Kh.
    Marie-Louise

  • Reply Anne 05/08/2006 at 16:30

    Jeg havde da gerne betalt det dobbelte, men det vidste de jo ikke, og bare sådan for konceptets skyld, da pruttede jeg den da også lidt ned 😉

  • Reply TinaMAndersen 05/08/2006 at 17:18

    Sød bænk, og så for ingen penge.

    Jeg har iøvrigt sendt dig en udfordring på mailen. ;o)

  • Reply anne 05/08/2006 at 17:21

    skøøøøøn bænk, næsten synd at fikse den op.
    kattekillingerne er jo stadigvæk helt igennem bedårende dejlige, jeg er bange for at jeg har forelsket mig, den grå der ligner missemor eller en lys-grå-strib. Jeg skal bare lige ha brugt lidt kvindelist.

  • Reply Helle 05/08/2006 at 18:31

    Det er jo blevet moderne, at ting ser slidte ud. “Patina” hedder det, har jeg ladet mig fortælle – så måske skal den slet ikke pudses om males op?

  • Reply Anne 05/08/2006 at 19:04

    Denne her bænk er altså lige i overkanten shabby til at den er chik 😉
    Jeg kan godt li’ at kigge bligreportager fra “slidte” hjem med roser og hvidt i hvidt, men jeg kan ikke selv bo sådan.
    Ting må gerne være slidte og gamle, men denne bænk ville ende med at falde fra hinanden, hvis der ikke bliver puslet lidt om den, og det ville da være synd.
    Men den kommer nu nok til at stå sådan her en tid endnu, vi har mange andre projekter…

  • Reply Karin MALLE Jegsen Petersen 05/08/2006 at 19:27

    den bænk er bare et fund…. og den var rørende billig.

    dine misser er så nuttede….og lige nu er jeg bare så glad for, at du bor i DK og jeg i USA for ellers havde jeg sørme da lagt en bestilling ind på en lille mis!……men vi rejser altså for meget og for længe af gangen til at have kat i huset.

    ønsker dig en god slapper dag inden du må trække i mor alma klæderne! he he he

    knus fra
    malle

  • Reply britt 05/08/2006 at 21:38

    Fed bænk, Anne! Godt du fulgte din intuition. Det er SÅ fedt når gamle skønne ting får nyt liv.
    Og misserne….suuuuuuukkkk, hvor er de bare nuser!
    KH Britt

  • Reply Bettina 05/08/2006 at 22:04

    Fed bænk, sådan nogle fund sætter jeg altid, så jeg kan gå og kigge på dem maaange gange i starten af vores bekendtskab, det er så fedt. :o)

  • Reply DetBlåTehus 06/08/2006 at 09:16

    Misundelig! – på den fede måde…
    ;-))
    KH Lone

  • Reply Anne 06/08/2006 at 09:50

    Du kan få lov at sidde på den, Lone, og måske være knap så misundelig, for det foregår med MEGET ret ryg 🙂

  • Reply strikkeforsker 06/08/2006 at 14:55

    Flot bænk, den berømte nål i loppemarkeds høstakken 😉
    Så lige et par blomstrede puder og et hjemmesyet/strikket tæppe og den er klar til Alt For Damerne 🙂

  • Reply Kamilla 10/08/2006 at 23:59

    Hej Anne

    Jeg faldt lige over din blog.
    Du har da gjort et skoop af en bænk og den ser bare så dejlig ud som den er, så jeg ville bare hører hvorfor den skal pudses ned?
    Er den nusset? Eller er du ikke god til maling der skalder?

    Der er jo en masse andre muligheder end at bruge timer med en rystepudser.

  • Reply Anne 11/08/2006 at 21:45

    Hej Kamilla, og velkommen her!
    Bænken er gammel, og for ikke at den skal gå i stykker, så bliver vi nødt til at fikse de enkelte skader den har, ellers ender den med at falde fra hinanden, og det ville være ærgerligt.

    Jeg er nok ikke rigtigt shabby-chik-typen, men lige denne her bænk den var ikke til at stå for, og jeg kan godt holde ud at ha’ en enkelt “skaldet” ting, så vi får se, om det bliver en hovedrenovering eller bare lidt lapperier.

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.