Lidt af hvert

LIDT HAR OGSÅ RET…

16/06/2006

Jeg har lige rundet drivhuset, efterhånden et lille ritual, når jeg kommer hjem fra job, og sørme om ikke den første blomst på agurkerne er dukket op!
Indtil videre er der bare denne ene, men som nybegyndere ud i driveriet, så er vi jo glade for alt, der gror…


De seks forskellige tomatplanter, vi har sat, vokser sig store og kraftige med kanonfart,
og vi binder op og binder op.

Den ene cherrytomat, som pigerne glæder sig til at plukke af til madpakkerne, den har mange mange blomster, så mange, at jeg tænker på, om man mon burde fjerne nogen, eller om den selv regulerer??

Pigerne går lige så meget op i det, som Torben og jeg, og de har lavet en lille liste, der ligger klar derude, så vi kan føre regnskab over høsten. Vi hygger os med drivhuset, gør vi…

You Might Also Like

Ingen kommentarer

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.