Lidt af hvert

PRØV LIGE AT SE DUM UD…

10/05/2006

“Prøv lige at se dum ud for en femmer! Stop, stop jeg er jo ikke millionær!!”

Er det i “Lars Ole 5.c” eller “Kundskabens Træ” replikken falder?
Ærlig talt, så passer den da udemærket på disse to dåse-kyllinger, de ser altså latterlige og ynkelige ud, som de troner der med en dåsebajer i måsen!

Men smagen, ja jeg siger jer, smagen UUUUHHHHHHMMMMMM….

Grillkilling er vores top-sommer-spise, masser af frisk krydderurter ned i den halve øl, en kvart citron op i skroget, der så sættes ned ovenpå dåsen, 1 times tid under låg.
I dag var tilbehøret nye kartofler, læsøsmør og en frisklavet coleslaw, det var forrygende!

Dagen i dag er smuldret mellem fingrene på mig, jeg bryder mig ikke om det, men det er jo det jeg skal blive bedre til, det der med ikke at suse rundt fra tidligt til sent.
Jeg har drukket kaffe med naboen, kigget på katte, biler og biller med Sebastian 2 år, inviteret genboen på aftensmad med friskbagte hindbærsnitter til dessert.
Jeg har bladret i havebøger, for der er stadig meget plads her på matrikelen, jeg har læst det nye Alt, jeg har slentret i naturen med hunden, jeg har anstrengt mig for at være helt rolig!

Det eneste, der nager mig, er at jeg ikke fik plantet de nye roser; jeg satser på, at de klarer sig til i morgen eftermiddag…

You Might Also Like

9 Kommentarer

  • Reply Mette 11/05/2006 at 06:57

    Ja, jeg har tidligere hørt om de “dåse-kyllinger”, men har ikke helt forstået det. Hvordan kan dåsen “bære” dem? Fortæl, fortæl for nu skal det prøves! k.h. Mette

  • Reply Anne 11/05/2006 at 07:12

    Der er stadig øl i dåsen, og det giver vel den tyngde, der skal til, men det er da lidt af et balancenummer 🙂
    Jeg sætter dem altid i et gammelt tærtefad, det gør det lettere at få dem til at stå og samler jo også det dryppende fedt op.
    Det gør dem ekstra gode, hvis du laver en blanding af olivenolie og salt, og kommer et ordentligt lag på hele kyllingen.

  • Reply Marie-Louise 11/05/2006 at 08:22

    Det er vist i ” vil du se min smukke navle” 🙂 Uhm…Jeg elsker hjemmelavede hindbærsnitter. Kender ikke grillkillingtricket, måske fordi vi ikke har mulighed for grille her hvor jeg bor.
    Kh.
    Marie-Louise

  • Reply TinaMAndersen 11/05/2006 at 09:09

    Det ser spøjs ud. :o)
    Jeg tror heller ikke jeg lige har forstået tricket, det skal vist ind med skeer.
    Duuu, Anne, har du ikke lyst til at bringe en god opskrift på hindbærsnitterne.
    Det er nemlig de mandlige elementers yndlingskage her i huset.

  • Reply Susanne 11/05/2006 at 10:07

    Nogle er jo til garn og strikkebøger, mens andre er til kogebøger og ugeblade :o) Godt at vi har forskellige svageheder !! Lyder godt at din dag er smuldret for dig; et skridt i den rigtige retning….. Kh svigerinden

  • Reply Anonymous 11/05/2006 at 11:20

    Nu skal jeg prøve det, har tit haft lyst til det. Ja , jeg kunne også bruge en god opskrift på hindbærsnitter, uhm 😉
    Lene

  • Reply Anne 11/05/2006 at 13:12

    Tricket med dåsekyllingerne er, at de bliver usandsynligt saftige, ikke indsunkne og tørre som en helstegt kylling i grillen ellers godt kan blive!
    Krydderurterne afgiver meget aroma efterhånden som øllet fordamper, det er virkelig guf :-))

  • Reply Ella 11/05/2006 at 13:24

    Godt gået Anne – du kommer efter det 🙂

    Du må samle på den slags dage 😉

    Vi har ikke prøvet dåsekyllingen, men nu skal det vist være.

  • Reply Dorte 12/05/2006 at 13:53

    uha uha … det bekymrer mig lidt, at grill-KILLING er en af dine hof-retter …. ti hi …
    kh Dorte

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.