Lidt af hvert

RAKU…

27/04/2006

I aftes var denne sæsons sidste i keramikkens tegn, sørgeligt, specielt da jeg jo måtte ind og smide den blide frue med det smadrede hår i containeren.

Det var stillet en Raku-ovn op, og når den nu var der, så måtte jeg også prøve! Det var spændende at stå og kigge ned, og se hvordan keramikken stod med kogende glasur og nærmest blev gennemsigtigt, eller i alle tilfælde hvidglødende af varme…

Der blev sprøjtet med vand, så glasuren krakelerede, der blev smidt savsmuld på, så tingene fik de sorte lag, der blev kølet i vand og gnubbet med ståluld, det var rigtigt skægt.
Jeg har skrevet mig på sedlen til efterårssæsonen, jeg er slet ikke færdig med at lege!

Denne skål modellerede jeg den allerførste gang, og har fra starten skulle være til et flyndende blomsterhoved; den er bestemt brugbar og jeg glæder mig til at kunne dumpe et svulstigt Dahlia-hoved fra haven i, indtil da må vi klare os med de købte…

You Might Also Like

3 Kommentarer

  • Reply strikkeforsker 27/04/2006 at 14:38

    Det ser eddermame flot ud de raku. Enkelt og elegng. Jeg kan godt forstå du skal lege mere med det.

    Tak for tippet med Mermaid.

    Ulla

  • Reply Fríða 27/04/2006 at 15:10

    hvor flot! sikke kunstnerisk du er Anne! til lykke med den!
    hilsen fra Island
    Frida

  • Reply Mette 28/04/2006 at 16:21

    Glæder mig til mere ler-lej fra dig. Man kan tydelig se, at du kan lide det!

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.