At jeg samler lopper sammen hver eneste uge er vel ingen nyhed?!
Jeg samler og så spreder jeg dem lidt igen til børn og gode veninder.
Ingen lopper er for lille eller for stor, hvis bare den er rigtig.
Og hård.
Sådan har det i alle tilfælde været indtil nu, jeg har haft mit fokus på lækre, skæve, skøre, brugbare, smukke og funktionelle ting, ikke det hele på samme tid, men altid noget af det, hårde pakker ikke bløde.
Jeg har veninder, der er knaldhårde til at spotte smukke vintagekjoler eller labre kernelædertasker, jeg ser det aldrig.
Måske fordi øjnene altid er klistret på boligtilbehør og ikke på klæder.
Indtil forleden…
For da jeg kiggede efter et lækkert læderbælte, der kunne bruges som ophæng, ja så faldt mine øjne på en grå og krøllet fake fur, som måtte kigges nærmere på.
Kiggeriet blev til prøvning og jeg tænker, at den dame, der for længe siden købte frakken, må ha’ været skåret over samme læst som jeg, for den passede som var den lige bestilt til netop det.
Om jeg nogensinde får den på kan jeg godt tvivle lidt på, måske må den transformeres til en poncho og en løs stor halsedisse, før jeg kommer til at promenere i kunstigt og lidt for langhåret persianer, det må tiden vise.
Lige nu hænger “pelsen” til luftning på verandaen og må måske en tur omkring renseriet for at komme af med duften af gammelt pudder og kaffesalon med cerut.
Men den er her, første bløde loppe i så stor udgave, for 75.- kroner grå krøller med indbygget guldmærke.
PARIS.
Made in France…
