EFFEKTIVITET…

Stadig hjemme med en sløj pige, hun har det bestemt ikke bedre i dag, den stakkel!
Hun ligger og hoster og snøfter på sofaen, godt puttet under en lun dyne, og så med te og fjernbetjening inden for rækkevidde, det er ikke helt galt.

Moderen, ja egentlig har hun mest lyst til at smide sig ved siden af barnet, finde strikketøjet frem, og få strikket Mermaide 2 færdig, meeeeen man kunne jo også lige flytte lidt om, bære møbler frem og tilbage mellem rum og etager, pruste og stønne, og forhåbentlig nikke bifaldende til resultatet af egne anstrengelser….

Jeg gør det, effektivitet gør mig godt, ja det er jeg sådan set nødt til at messe for mig selv mange tidlige morgener, ellers ville min hverdag ikke kunne klares med smil på!
Og så lige en spand Ajax for at sætte trumf på!
Strikkeriet må vente…

Fik Torben til at kigge nærmere på Flickr i går, og sød som han er, har han selvfølgelig, meget grundigt, forklaret mig, hvordan jeg uploader billeder fra Iphotos, jeg smiler og lader som om jeg kan huske ALT det han sagde ;-))
Måske følger der billeder, måske får jeg dem endda sorteret i kategorier, måske….

HJEMMEDAG…

Endnu en dag hjemme med et hostende barn; Amanda skranter, bare sidste års mange ugers sygdom ikke rammer hende igen!

Det er gråt, råkoldt og bare trist vejr ude, vi følger regnen fra sofaens lune hjørne, slapper af til Møgunger, hænger lidt op ad hinanden, og ind imellem strikkes der et par omgange på et pulsvarmer-forsøg.
Amanda er så spinkel og fin, fryser let, og vil gerne ha’ et par pulsvarmere, så her eksperimenteres med størrelse og placering af tommel-hul; faktisk ser det godt ud, så nu fortryder jeg lidt, at jeg bare tog den første rest i kurven…
Men i den størrelse gør en times strikkeri meget ved det, så der må følge flere i noget kønnere garn!

I ovnen står et franskbrød, lynbagt med alt for meget gær og alt for kort hævetid, men hva’ gør en mor ikke, når nu barnet sukker efter en franskbrødsmad, og brødskuffen er støvsuget for alt, der kunne minde om hvidt brød!

SLET ALT……

Slet alle mine gamle blogadresser, glem alle mine halvhjertede forsøg på at blogge, tilgiv mig min tendens til at flakke hid og did i min søgen på det rigtige sted!

Nu er jeg her, og her bliver jeg, i alle tilfælde lige til den dag, hvor jeg får en rigtig hjemmeside, designet til mig af min mand, laaaaaange udsigter…

Men, STAY TUNED, denne gang vil jeg blogge mindst 2 gange om ugen, jeg har meget på pindene og på hjertet.