Om mig

49 år, mor til 3 skønne piger, Sophie 29, Laura 19 og Amanda 18. Jeg er så heldig at dele hverdagen med dem alle tre. Vi deler nemlig en skøn, gammel kasse af et hus med verdens sejeste, frækkeste hund Huxi – altsammen midt i Silkeborg.

Jeg arbejder med familieterapi, men har valgt at realisere en af mine drømme, så jeg har planer om at indtage Vrads Station og indrette med god mad, hygge og sjove arrangementer. Jeg håber selvfølgelig, at se dig.

Jeg kan lide at holde mine hænder beskæftiget med strik, papir, maling, ler, haven og andet tilgængeligt.

Fylder gerne huset med masser af gæster, men nyder også de stille dage. Bogorm og kaffesøster, og så er livet rigtigt godt, når der er fuld blus på komfuret!

5 Kommentarer

  • Reply Vivi Frølich 14/12/2014 at 15:11

    Kære du,

    Tak for en inspirerende blog. Jeg har fået din side anbefalet af min bror, da han har lavet opskriften med ingefær booster. Jeg ELSKER selv ingefær og vil høre om det vil være OK at jeg bringer opskriften på min blog, hvis jeg linker til din side og skriver det er herfra jeg har opskriften? På forhånd mange tak – og RIGTIG GLÆDELIG JUL!

    Kærlig hilsen
    Vivi
    http://www.foodloonies.dk

  • Reply Torben Nielsen 15/12/2014 at 19:31

    Glæder mig til at se dig på Vrads Station. Jeg har leveret honning af Brune bier til butikken derude. Det håber jeg kan fortsætte 🙂 Velkommen!

  • Reply Susanne Møller Jensen 11/08/2015 at 18:47

    Hej Anne.
    Jeg har set cardiganen Folklore på Ravelry, og faldt bare for den med et brag. Den må jeg bare strikke. Men jeg kan ikke finde opskriften nogen steder. Vil du hjælpe mig?
    Mvh Susanne.

  • Reply Bodil Vind 07/10/2015 at 09:32

    Fantastisk blog og fantastisk sted samt fantastisk arbejde ?

  • Reply Lise Tulinius 03/12/2016 at 19:02

    Hej Anne.
    Jeg havnede på dine dejlige sider, da jeg ledte efter Isagers “Grantræet” i voksenstørrelse. Jeg har fundet børnestørrelsen i hendes bog på biblioteket, så nu mangler jeg “bare” at forstørre den.
    Det har du jo gjort og også skrevet om det på din side, men jeg ville egentlig gerne have det lidt mere detaljeret. Er det muligt?
    Jeg bor selv i Silkeborg, og nu har du min mail, så måske kan du maile detaljerne til mig.
    Hilsen Lise Tulinius

  • Skriv et svar til Torben Nielsen Fortryd kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.