Husdyr, Skrammer og buler

ULYKKELIGE HJERTER…

14/05/2012

Send ikke mere skidt og møg og sorg i vores retning, tak!

Giv os nu bare mulighed for at være i ro, at være smilende og glade for og i det, der er vores liv og hverdag og lad os slippe for flere knuste hjerter og salte tårer.

 

Viggo er blevet kørt ihjel søndag nat og vi er ulykkelige.

Amandas unge smukke hjerte er knust, den skønne kat har været hendes terapi og hendes bedste ven i dette år, hvor hun skulle finde sig selv i det nye liv.

Hun har måtte sige farvel til alt for meget i det sidste års tid og dette her er næsten mere, end der er til at bære…

 

Viggo blev det lys, som vi havde brug for at hvile vores øjne på, han blev det sjove og positive indslag og i følge Amanda det helt store plus ved at skulle opgive det liv, som hun kendte og var tryg i.

Hendes dage har været helliget Viggo, han fik dagens første knus og dagens sidste og hvor har han dog bare gjort en forskel.

 

“Bare” en kat tænker nogen måske, og ja, det var han, en kat, men ordet bare hører ikke til sammen med ham.

Han var ALT for Amanda og sørme også rigtig elsket af os andre…

 

Katte og trafik er en livsfarlig cocktail, det ved vi, men indtil søndag har han været i haven eller lige omkring og vejen har blev fundet på er ikke lige ved vores dør, så han har været på tur, måske på jagt efter en fugl i flugt eller måske selv på vej væk fra en af kvarterets store og potente katte.

 

Nu ville vi selvfølgelig ønske, at han aldrig var blevet introduceret til udelivet eller at han var blevet holdt i en løbegård, men han var en kat fuld at krudt og spilop og med stor trang til udeliv og frihed og det fik han, fordi vi kunne se og mærke, at det var sådan han var i trivsel.

Det kan ikke gøres om, men det betyder jo ikke, at vi ikke ville ønske, at vi kunne…

 

VI græder og vi bander.

Nok er nok  –  og vi har fået mere end nok.

Dette her var urimeligt!

 

Vakre vakse Viggo  –

vi var ikke færdige med at nyde dig…

 

 

You Might Also Like

65 Kommentarer

  • Reply Kirsten 14/05/2012 at 21:11

    Årh, hvor er det en trist nyhed. Jeg føler med Jer og især Amanda. Jeg ved hvor meget man kan elske en kat. Katte forstår jo at gengælde den kærlighed, på deres helt egen måde.
    Hvil i fred, vakre kong Viggo.

  • Reply Pernille 15/05/2012 at 07:54

    På et øjeblik føler jeg mig bombet et par og tyve år tilbage. Tilbage til dengang jeg selv havde kat. Til dengang et lille hvidt fnug blev påkørt og jeg nåede at se sammenstødet. Dengang fyldte det langt mere, end jeg nogensinde havde forestillet mig.

    Nu sender jeg tanker til Amanda, dig og alle dem, der føler et helt afsindigt savn.
    For Søren da også 🙁

  • Reply Solveig 15/05/2012 at 08:04

    Å nei! No er det nok synes eg. Hadde eg berre kunne gjort noko for dokke.

    Vi opplevde det same og veit kor vondt det er å miste pusen. Det er tungt og sårt.

    Mange varme tankar og klemmer frå meg.

    Solklem

  • Reply Frau Putz 15/05/2012 at 08:57

    Åh nej, nej, nej!
    Jeg sidder her i sofaen og tuder med og for jer. Det er så forfærdeligt at miste, og jeg kan godt forstå, at der bliver grædt mange salte tårer.

    Vi vælger også at lade vores katte leve det frie liv. På trods af de mange tårer vi græd, da vi mistede vores Darcy. Fordi en fri kat bare er en gladere kat. Og fordi der heldigvis findes masser af eksempler på katte, som bliver meget, meget gamle, selv om de bor nær trafikerede veje.

    Jeg sender masser af tanker i jeres retning.

    Kærlig hilsen
    Karina

  • Reply Helle K. 15/05/2012 at 10:30

    Åh nej der er fandeme da ingen retfærdighed til 🙁
    Jeg forstår jer fuldt ud – jeg har haft katte hele livet – og har da også mistet flere i trafikken, men jeg synes altså stadig, at katte skal være ude i det frie og virkelige katteliv.
    Kærlige katte-elsker-kram til jer.

  • Reply Irene 15/05/2012 at 11:18

    Nååååhh……..lille pus. Den søde fine missedreng. At hans liv skulle være så kort. Han vil være elsket og savnet og det kan jeg sørme godt forstå. Katte kan ikke holdes indendøre. Det er ikke et katteliv. De skal da ud og ligge på lur.
    Vores Sofus blev også kørt ned og min mor så det ske og bar ham hjem bagefter. En kat er ikke “bare” en kat men et familiemedlem, som man elsker.
    Mange tanker til Jer.

  • Reply Sidsel 15/05/2012 at 13:43

    Jamen jeg storhyler!!!! Åh for den ledeste lede.. Det er så sørgeligt, Anne. Jeg kan ikke finde ord! Al min bedste langdistance-trøst til jer alle-
    Den dejligste lille mis….
    Sidsel

  • Reply Ulla V. 15/05/2012 at 17:44

    Kære Amanda og Anne, hvor er det bare trist med jeres søde Viggo. Det havde hverken i eller Viggo fortjent – overhovedet. Den skulle have nydt alle sine ni katteliv hos jer, som holdt så frygtelig meget af den.
    (Vores elskede kat Fie blev også kørt over og døde. Det er overhovedet ikke nemt at miste sin kat).
    Kh og knus

  • Reply Charlotte Thaarup 15/05/2012 at 22:46

    Kære søde mennesker! Det er bare ikke til at bære! Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige – så jeg stopper bare her<3

  • Reply Ann-Christine 16/05/2012 at 10:49

    Åh nej! det er sgu næsten for meget!
    Kram til jer

  • Reply Anne 16/05/2012 at 10:53

    Af hjertet tusind tusind tak fra både Amanda og jeg. Tak for trøst, kram, opmuntring og gode forslags, vi tager alt med os og det varmer helt usigeligt…

  • Reply Therese 17/05/2012 at 09:53

    Åh, lille Viggo. Æv, det er jeg ked af at læse :-/

  • Reply Anna 18/05/2012 at 09:54

    Kan inte säga med ord hur ledsen jag är för Viggos skull och för er skull. Så obeskrivligt sorgligt. Men ni ska absolut inte känna skuld över att Viggo fick vara utomhus – jag har själv en Maine Coon-hanne och han mår inte bra om han bara får vara inomhus. Dessa katter behöver ett friare liv än de får mellan fyra väggar bakom en stängd dörr.

    Varma hälsningar!

  • Reply susanne 18/05/2012 at 13:24

    Åh nej, det var ikke lige det der var brug for…. ja der ryger også en tåre her i huset, uden at kende ham, men når man er kattemenneske kan man bare ved at se på dem, mærke at de er noget helt specielt… og det var han, skønne skønne Viggo R.I.P.

    Og nu må heldet da for pokker godt komme til Jeres lille familie, for det fortjener I bare så meget….

  • Reply Marianne 19/05/2012 at 07:53

    Åhh nej , har ikke ord men sender varme tanker

  • 1 2

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.