Eller:
Skilsmissetrøjen fra Helvede!!
Se den lige!
Fin og klar hænger den der, parat til at trække i, når der er monteret et par knapper. Ønsket er neutrale med neutral tråd, ikke noget neon-gejl eller pop her, bare plain and simple, lige sådan som Sophie drømmer om.
Hun har prøvet den og den sidder perfekt på hende, de noget smallere ærmer er lige i skabet og der er fed fed lykke over hele linien.
Alle fejlstrikningerne og tårerne er glemt, alle eder og forbandelser og henkylinger i hjørnerne er forduftet, vi er glade, storsmilende og SÅ tilfredse.
Lykkelige lykkemor og datter…
SOM OM!!!
GGGRrrrrrrrrrrr – den er åbenbart et never ending MARERIDT denne trøje.
For efter fotograferingen i går skete der nemlig noget.
Noget skidt.
Jeg havde lagt trøjen på spisebordet.
Jeg havde lagt et tørklæde på bordet.
Jeg havde tændt fyrfadslys på bordet.
Jeg havde spist aftensmad ved bordet.
Jeg var gået væk fra bordet.
Jeg havde siddet i sofaen ved siden af bordet.
I en time.
Og så pludselig brænder det sgu.
Meget!
Med høje flammer!!
På bordet.
I tørklædet –
der ligger oven på trøjen!
Jeg løber ud i køkkenet med det brændende tørklæde i hænderne, avavavavav, smider i vasken og får tændt for vandet. PPPSSSFFSSSSS – sagde det og røg bølgede op, stinkende røg, kan oplyse at pailletter, der brænder lugter fælt.
Og alt imens jeg stod der og slukkede, tænkte jeg
“Ikke trøjen, ikke trøjen, ikke trøjen!!??”
Men ak –
der var hul var der, lige midt i ribben bagpå.
F@ck f@ck f@ck.
Jeg magter ikke mere Amanda strik – overhovedet – har siddet og kigget på hullet og tænkt, at jeg jo kunne sprætte sidesømmene op, trævle ryggens rib og strikke den igen.
Men jeg gør det ikke!
Niks nej njet no nein!
Så der kommer en lille strikket lap på, samme farve som resten af trøjen, men måske en lille snoningslap for jeg vil ikke prøve at gøre branden usynlig, den må leve med på trøjen, der for mig altid vil symbolisere e virkelig sej og slidsom periode i mit liv.
Når lappen er monteret, så kommer her en faktabox og så er det dæleme UD med den trøje.
Ud af huset, væk herfra.
Men jeg vil glæde mig over at se Sophie i den og det ved jeg, at jeg kommer til.
Med lap og det hele…
26 Kommentarer
Du er en sej kvinde, og at lapper skal kunne ses er jeg helt enig i.
Mit håbefulde afkom siger tit :”Man skal have nogle gode historier at fortælle”, og det vil jeg absolut mene, at historien om Sophies Amanda er.
Åhh Anne for f*nden, hvor er det altså strengt!
Til gengæld må man sige at Sophie får en trøje som der garanteret ikke findes magen til i kongeriget Danmark 🙂
Åh, for pokker.
Jeg er sikker på, en lap vil være en helt igennem rigtig løsning 🙂
Nej for fanden da !!!
Da jeg begyndte at læse, nåede jeg lige at tænke at det var katten der havde været på spil, det var det “heldigvis” ikke, for så tror jeg da nok han havde været boligløs nu.
Hold nu op, hvor kunne man kloge sig, hvis man var Freud eller noget. Jeg vil nøjes med at sige, hold da op, hvor er du vedholdende. Og sikke da en smuk trøje!!!!!
Sikken en historie med den trøje. Man skulle tro at den var forhekset 🙂
Ej , altså !
Den var dog utroligt !
Men , det er godt nok en fed trøje !!!!
Jamen for filan da, skynd dig at få den trøje ud af huset, før der sker mere!
Det er tydeligvis ikke meningen, at den skal være ved dig, men videre til Sophie… Hurtigst muligt, før nogen kommer til skade.
Kærlige knus
Hvor er den smuk Anne. Enkel, klassisk og smuk. Forstår godt Sophie har villet den sådan. Enkeltheden er netop det der gør den så fin. Den er jo uopslidelig sådan en sag, noget der for altid vil kunne bringe varme.
Ærgerligt med brandsår, men mon ikke det er lige præcis den patina der gør at trøjen bliver endnu mere elsket.
Gid der lige var en mor der gad kæmpe sig igennem sådan en sag til mig.
Huff og huff, godt at det ikke vart meir skade, sjølv om det er meir enn nok!
Det verkar som om du ikkje skulle lage den jakka…. Men det at du ikkje gav opp viser at det likevel var meininga at Sophie skulle ha den. Godt jobba!
Eg vil tru at jakka blir enda flottare med lapp og knappar!
God helg!
Solklem
Som Therese, var jeg også bange for at katten skulle hænges, inden jeg fik læst færdigt!
Er det ikke underligt, som det nogen gange går – helt utroligt, hvis ikke man vidste, det er sandt.
Men trøjen er smuk – meget, og historien er fantastisk.
Medalje for udholdenhed! Hold nu op, som den trøje har været tvær, men du er i havn om lidt og den vil komme til at hænge på Sophie med eller uden lap 🙂
!!!Jeg tror du er alldeles rusk!!!!
Hele huset kunne jo brent ned!
Ellers er dine kommentarer helt overlegne.
Smiler av deg!
Jeg sidder med min Amanda i hænderne lige nu mens jeg læser dit indlæg! Inspirationen til at lave den kommer fra dig og da jeg var så heldig at få bogen med den i julegave måtte jeg straks i gang.
Jeg flytter liiiiige sterinlysene lidt væk….;)
Godt det ikke gik værre end det gjorde, men jeg forstår godt hvis du er mere end almindelig træt af den trøje!
Pyhh, Anne, jeg har også gang i Amanda, og jeg tænker på dig hver gang jeg tager den frem. Jeg er sikker på den bliver et hit efter alle trængslerne på vejen, og lappeløsningen giver den bare ekstra personlighed. Godt gået! Må vist lige overveje det med de smallere ærmer.
Hold da op hvor har du vaeret uheldig med den tröje, men den er nu super flot 🙂
Send lige et billede af katastrofen. Måske kan jeg et trick eller to, der ikke involverer hverken lap eller optrævling.
Knus
SanneB
Ouch!!! Sikke en historie. Jeg holdt nærmest vejret, da jeg læste mig nedover. Ikke engang løgn!
Helt utroligt som du fighter! Godt kæmpet! Jeg troede ikke mine egne øjne, det er da en ren gyser med den trøje, men den er jo fantastisk smuk og klassisk.
Sofies Amanda-trøje er utrolig smuk. Den har givet dig kamp til stregen.Med Sofie inden i den vil du sikkert få et anderledes dejligt billede på nethinden, for det har da været en sej trøje. Du kæmpede ….og du vandt, nu hvor du snart kan aflevere den.
Du godeste sikke en uhyggelig historie, hvor var det godt, at branden ikke blev mere omfattende, det kunne godt være gået rigtig galt.
Trøjen er nu smuk og måske når du er faldet lidt ned får du alligevel lyst til at lave en ny ribkant bagpå. Hvis ikke bliver den sikkert også fin med en lap.
Jeg kan dog godt forstå, hvis du ikke orker den mere, for den har vist været lidt af en udfordring.
Der er bare nogle ting i livet, der ikke skal lykkes. For dig er det nok Amanda trøjen. Sådan er det nok bare – til gengæld lykkes du jo så med så meget andet.
Godt man ikke er overtroisk :-))
Ej for fanden ogsaa og lidt fnis – den troeje bliver garanteret et klenodie! 🙂
Tak for alle jeres opmuntrende ord om trøjen fra helvede 🙂
Den har nu fået ny rib og er rejst med Sophie hjem, ikke et sekund mere med den i huset, tænkte jeg…
Hej……….. Spørger lige, hvilken garn du har strikket Amanda i – og er der fejl i opskriften…. Den vil jeg gerne i gang med – og øv da for en oplevelse, du har haft med din trøje.