Strik

REGNESTYKKE…

17/03/2011

Jeg drømmer om en lun forårscardigan.

Med lommer, sjalskrave og bindebælte.

Med indlagt rumpevarme og hygge.

Målen er taget, modellen er foldet i papir og strikkeprøverne er klaret, ja sådan set er jeg for længst i gang med at strikke, men jeg strikker lige så meget baglæns som forlæns.

For ikke alt vokser på pindene i den takt og form, som man drømmer om.

Men pyt  –

der er tid endnu, foråret kommer, men ikke lige i morgen…

Jeg har bladret i mønsterbøger for at finde lige den slags strukturstrik, som passer til projektet, perle frister selvfølgelig, men noget nyt og friskt ville måske øge tilfredsheden og jeg tror, at jeg er i mål med ét, der har rækker af små toppe over bakkedale.

Det ser fint ud og er formfast nok til at holde en lang krave på plads og sørge for, at bæltet ikke vokser sig kilometerlangt.

Garn er  –  surpriseeeee –  et tynd uldgarn med lang løbelængde, som jeg har plukket direkte fra Kenneths hylde oppe i Gug, hvor spole efter spole står skulder ved skulder og bare frister et stakkels fiberafhængigt menneske over evne.

Måske er jeg nødt til at køre tilbage dertil og sætte mig i sofaen i butikken for at finde mit strikkefremadmodus?

Måske trænger jeg bare til, at arbejdsugen slutter, så jeg kan holde maskefokus?

Måske kommer en strikkefe forbi i nat og drysser lidt samarbejdsviljestøv på de fine forårslyse nøgler?

Jeg vil jo gerne ha’ den lune trøje  –

NU!

Måske kan jeg lige nå nogle centimer, før natten falder på…

You Might Also Like

21 Kommentarer

  • Reply Annette 17/03/2011 at 22:55

    Jeg bliver dybt imponeret over, at nogen kan visualisere, beregne og udvikle sådan en opskrift.
    Jeg nøjes med at strikke det, der er gjort klar til at gå til – og glæder mig over det – men tænker også, at der må være en stor tilfredsstillelse i at skabe noget helt unikt.
    Håber det ender med mere forlæns end baglæns 😉

    • Reply Anne 18/03/2011 at 08:12

      Det skal nok komme til at gå mere i den rigtige retning, Annette, det kræver bare lige lidt “prøve”strik 🙂

  • Reply Ulla V. 17/03/2011 at 22:56

    Det er lidt sjovt som vi alle sidder her på den forkerte side af klokken ti. Men roen falder så godt over én når natten nærmer sig, synes jeg…

    Det ligner et spændende projekt du har gang i, og jeg kan lige forestille hvor god din forårscardigan vil blive. Jeg beundrer virkelig din evne til at skabe lige de mønstre du drømmer om. Dét kan jeg altså bare overhovedet ikke i strik – nej, der er stof en helt anden snak.

    Jeg håber at du ser cardigan projektet med det helt rette blik inden længe, så alle drillerier slutter. Måske er det nattens mørke og morgenstundens komme der skal til.

    Sov nu godt, kære Anne. 🙂

    • Reply Anne 18/03/2011 at 08:14

      Jeg elsker timen mellem 22 og 23, der er nemlig den helt særlige ro omkring en og også inden i, Ulla.

      Hvor projekt cardigan ender, det må vi se, men jeg har håb og energi på det, så mon ikke det går…

  • Reply Trine F 17/03/2011 at 23:09

    Dit foldede projekt ser meget spændende ud, glæder mig til at se, den i strikket udgave, engang når du finder vejen frem med pindene.
    Jeg holder mig til kendte mønstre, lidt omregning så det passer med det garn jeg vil bruge, lidt krydsen fingre og så derud af.
    Det går langsomt for tiden, mon det har noget at gøre med at vi er solhungrende ?

    • Reply Anne 18/03/2011 at 08:15

      Det er altid godt med lidt origami til at starte med, Trine, sådan for at have lidt at kigge på 😉

  • Reply lise 18/03/2011 at 00:43

    Har du set “Mere feminin strik” af Lene Holme Samsøe ? Den nye bog er fyldt med jakker,trøjer og frakke i hendes sædvanlige gode design.
    Nu er jeg nok forudindtaget,da jeg holder meget af hendes form især hendes børnemodeller.
    Men skøn er den nye bog.

    • Reply Anne 18/03/2011 at 08:16

      Den bog har jeg ikke set, Lise, måske skal jeg finde den et sted og bladre den igennem.
      Tak for tippet om den…

  • Reply Marie 18/03/2011 at 02:14

    Det lyder til at blive en rigtig dejlig “sag”.Må det bare gå fremad……
    Jeg tror, det kan være farligt at vende tilbage til sofaen i Gug med alt det
    nye garn, der er kommet i hus i dag. Hvad merer du?

    • Reply Anne 18/03/2011 at 08:17

      Jeg tror godt, at jeg kunne holde strikkefokus på det startede projekt, mens jeg sad der, Marie, men jeg ville sikkert fylde bilen op med uld, når jeg kørte af gårdspladsen igen…

  • Reply Christina 18/03/2011 at 05:15

    Glæder mig til et billede af ulden på pindene!

    • Reply Anne 18/03/2011 at 08:18

      Jeg skal se, om der ikke kan knipses lidt i dag, Christina, der er i alle tilfælde håb for dagslys ved hjemkomst fra job, når det er fredag…

  • Reply Liselotte 18/03/2011 at 06:36

    Det var sjovt at tegne, beregne og tælle på fingre. Jeg er så spændt på at se, hvordan den vokser og hastigheden er jo ligegyldig, Anne. Den er ikke langsommere, end det nok skal ende med en forårscardigan og hvis ikke, så i hvert fald en cardigan 🙂

    • Reply Anne 18/03/2011 at 08:19

      En cardigan ender det med at blive, Liselotte, det er jeg sikker på.
      Men jeg ville jo gerne have den på i går 😉

  • Reply Sonnie 18/03/2011 at 07:16

    “Maskefokus” det ord kan jeg lærer noget af. Jeg har også været mere baglæns end forlæns de sidste par dage.
    Dit projekt lyder spændende, og garnet det kan vist ikke være andet end super lækkert.

    God dag.

    • Reply Anne 18/03/2011 at 08:20

      Det er frygteligt, når man rammer sådan en periode, Sonnie, hvor strikkerierne bare ikke samarbejder!
      Grrrrr – det er i sådanne dage at jeg ender med at starte 17 forskellige projekter op! Men det hjælper ikke, det bliver bare til 17 gange så mange fejl…

  • Reply Lisbeth Bula 18/03/2011 at 07:39

    Ja, med dette forarbeidet, dine strikkeferdigheter og Kenneths garn kan det ikke slå feil. Drømmene blir opfylt, det er jeg sikker på! Er spent på neste episode om farge- og kvalitets-valg.

    • Reply Anne 18/03/2011 at 08:21

      Uha, Lisbeth, du må ikke lægge pres på mig, det ender jo med præstationsangst! Men jeg vil jo på den anden side rigtigt gerne ha’ den cardigan, så jeg må bare strikke og så se, hvad det ender med…

  • Reply Lone H 18/03/2011 at 09:14

    Ved bare at din cardigan bliver fin.
    Dejlig at høre at det ikke kun er mig der starter 17 projekter op, når man er røget ud af strikke-modus.
    Jeg har ikke noget på pindene lige nu, men vil strikke mig en poncho, har bare ikke bestemt mig for modellen endnu. Tålmodighed….

  • Reply unikarina 18/03/2011 at 12:41

    Åh Anne det ser spændende ud. Resultatet glæder jeg mig til at se – men husk processen med tanker, ideer og krumspring er også dejlig… Selvom man godt kan blive lidt utålmodig og drømme sig hurtigere til resultatet. Bare fordi det føles SÅ rigtigt…
    Jeg tror iøvrigt at du ville falde i fordærv (igen), hvis du kørte tilbage til sofaen i Gug ;o)
    God strikkelyst…

  • Reply Helle Odgaard Christiansen 18/03/2011 at 23:37

    Skønt med et nyt strikkeprojekt, det lyder helt vildt spændende, sikke en cliffhanger, jeg glæder mig til at få et smugkig på ulden, bare et lille billede. Jeg nyder alle dine indlæg med strik, de er til stor inspiration for mig, her blev det ugen hvor jeg fik startet på folkloren, den er sjov at strikke har lige delt til ærmer og bul.

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.