Strik

JOHANNA MARIA…

10/07/2009

Johanna Maria…

Johanna Maria…

Johanna Maria…

Johanna Maria…

Også kendt som Mega-monster-færøske-storfamilie-sjal!

Jeg er i mål med det smukke tørklæde, som jeg startede på for en måneds tid siden, jeg har strikket og strikket og strikket, ret og ret og ret, og det var et kæmpe stort stykke strik at sidde med til sidst, både da det sad på pindene men også da der skulle hækles kant rundt.

Og når jeg skriver kæmpe, så er det altså ingen overdrivelse, sjalet er næsten 3 meter bredt lang den øverste kant og tæt på 1.5 højt midt på ryggen, megamonsterstort, men lige så lækkert og smukt som stort!

Jeg elsker det allerede, og kan let forestille mig, hvor skønt det bliver at svøbe sig i, når vi engang får køligere dage…

Jeg plagede Gudrun om at få opskriften, før den var helt færdig, og det viste sig at give mig en del tusinde retmasker mere at strikke, end meningen var.

Da jeg var færdig med hulmønsteret var jeg også færdig med at strikke det garn op, som skulle ha’ rakt til hele sjalet, og jeg mailede til Gudrun for at høre, hvad pokker jeg mon havde gjort galt, og sød og hjælpsom, som hun er, gik der ikke mange minutter før der tikkede svar ind.

Der var ikke overensstemmelse mellem udkast og endelig opskrift, og siden jeg jo strikkede efter allerførste udgave, ja så var der altså en fejl i maskeantallet, sådan rundt regnet 100 masker for meget ved start, og det er da en sjat…

Der blev straks sendt mere garn i den skønne gul-grønne farve, uden beregning og med mange undskyldninger, sød er hun jo, og jeg besluttede mig for at færdiggøre sjalet i størrelse xxl, for det vejer jo ingenting og kan faktisk svøbes på en smuk og diva-agtig måde alligevel.

Gudrun har sendt mig den “rigtige” opskrift nu, så jeg også kan strikke mig et sjal i almindelig størrelse, og det vil jeg helt bestemt gøre, jeg skal bare lige beslutte mig for, hvilken en farve det så skal være.

Lilla?

Safran?

Gråt måske?!

Et mere skal jeg i alle tilfælde ha’, og mon ikke jeg skulle prøve med et af de mange andre mønstre, der er imellem de 215 i den færøske sjalsbog…

You Might Also Like

8 Kommentarer

  • Reply Fríða 10/07/2009 at 15:47

    læææækkert! og tænk sikke et arbejde vores færöske söstre lagde ned, da disse sjaler jo för i tiden blev fodret med et ligeså stort et i glatstrik, altså to sjaler der blev hæklet sammen i kanterne, dobbelt sjal = dobbelt så varmt.
    kh.fra Island
    Frida

  • Reply Sifka 10/07/2009 at 16:36

    Det er et magamonster flot sjal.

  • Reply Eva Anette 10/07/2009 at 16:46

    Så lekkert!! For en nydelig farge også da! Det blir sikkert skjønt å ta på seg når vi får kjøligere dager. Jeg har også kjøpt Jóhanna Maria hos Gudrun, det ble jeg helt nødt til etter at du viste link til sjalet 🙂 Jeg valgte den lillafargen “velvet” og er superfornøyd med både service og rask leveranse. Jeg er stadig innom Noda og kikker på mer garn…
    Så må du ha en herlig helg, Anne! Fortsatt god sommer til deg og dine 🙂

  • Reply Laila 10/07/2009 at 16:59

    Uha, for mig det ikke være noget spørgsmål för jeg sä Safran hos Hanne. Jeg ville til hver en tid nørkle i lilla!

  • Reply jeanette hegaard 10/07/2009 at 18:52

    Uha, det ser lækkert ud – ikke så svært?

  • Reply Anne 10/07/2009 at 19:19

    De må ha’ været MEGET tålmodige, jeg nøjes med retriller og bare et enkelt lag…

    Ja, du har jo set størrelsen live, Sifka, og ved at det virkelig er megamonster det ene og det andet 🙂

    Jeg har lige set, at du også har købt det, Eva Anette, du kan glæde dig, det er en fornøjelse at strikke.
    Og så i lilla, nam-nam…

    Lilla er skønt, Laila, men Safran er også indbydende, måske skal der strikkes 2…

    Niksen-biksen, ikke svært, Jeanette, det kan du snildt strikke, sagtens…

  • Reply Bodil 10/07/2009 at 21:35

    Det ser skønt ud, dit sjal – næsten et tæppe!

  • Reply Anne 12/07/2009 at 07:01

    Ja “tæppe” dækker meget godt, Bodil, og senere i dag vil det blive pakket i bilen, så vi kan sidde under det – alle sammen – oppe i det svenske land…

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.