12 Projekter, Strik

PLISSE…

26/04/2009

Med blonder til…

I fuld figur…

Stolper…

Plissé, plissé og mere plissé…

Her er hun så, Frøken Plissé, der har taget næsten al min strikketid i den sidste måneds tid, fiks og færdig og lige til at hoppe i, og det har jeg en fornemmelse af, at jeg vil komme til at gøre rigtigt mange gange denne sommer.

Med korte jeans og hvide toppe under, med bare tæer i sandaler og sølv i ører og hår. Andre dage måske med en lavendeblå tunika og ditto leggings til og når sommeren igen lukker ned, så er jeg sikker på, at den krasse koral vil pynte flot på gråt…

275 gram garn er alt, der er brugt på dette projekt, og da det er købt på det vildeste udsalg til bare 25.- kr pr 100 gram, så har dette skønne stykke strik kostet mig mindre end 70 kroner!

Nå ja, og så lige en ny Addi rundpind, for den første opgav ævred halvvejs igennem de mange lange rækker på skøddet, der var stort, tungt og lidt langsommeligt at strikke.

Garnet er vel det samme som Junik fra Noda, 100 % uld fra Holst og Supersoft fra Garngalleriet, kært barn og lækkert garn har mange navne, og jeg er sådan set ligeglad med hvad det hedder, hvis bare jeg kan få lov at muntre mig med det, for det er mit absolut yndlingsgarn, for alvor!

Det er lidt vanskeligt at fotografere så farven forbliver naturtro, men det øverste billede er nok det der er tættest på, varm koral altså.

Plissé ryger direkte i puljen med de 12 Projekter 2009 og så er jeg ellers klar til nye strikkeeventyr, måske på mit Seyfartsjal, måske på min Spice-jakke, måske-måske-måske, der er frit valg på alle hylder…

You Might Also Like

30 Kommentarer

  • Reply Ulla V. 26/04/2009 at 12:51

    Den er blevet utrolig flot…jeg kan lige forestille mig hvordan farven vil tage sig fantastisk ud til solbrun hud. Og kombinationen med sølv og hvid lyder bestemt heller ikke ringe.

    En perfekt konfirmations trøje :0))

  • Reply Annette 26/04/2009 at 13:29

    Wauw!!!
    Den er helt vildt flot – og må have været spændende at strikke, med sine utraditionelle “vinkler”.
    Jeg er ikke mindst målløs over prisen. Jeg gad godt lære at spotte godt garn til så gode priser!!!

  • Reply et cetera 26/04/2009 at 14:25

    Vores hjerter banker jo i takt lige i tiden, Anne, m.h.t. de ting der skal nås og være klar, inden vi skal fejre vores dejlige pigebørn. Frk, Plissé er ualmindelig smuk – og jeg kan se at den du og hun vil klæde hinanden fantastisk …

  • Reply Liselotte 26/04/2009 at 14:40

    Meget, meget flot, Anne – jeg glæder mig til at se dig i den, for den er garanteret ualmindelig klædelig, med dine medfødte, smukke og varme farver 🙂

  • Reply Fríða 26/04/2009 at 15:05

    åh hvor er den blevet lækker! farven er altså bare slik og vil helt sikkert komme til at stå ualmindelig godt til dine brune öjne.
    kh.fra Island
    Frida

  • Reply britt 26/04/2009 at 15:10

    Suuuperflot! Simpelthen – den jakke vil du slide op er jeg sikker på. Og jeg er også ret sikker på at den farve er magen til det Supersoft Mandarin jeg pt strikker Pine i. Fantastisk farve – jeg er helt og aldeles skudt i den.
    KH,
    Britt

  • Reply pernillepaa1 26/04/2009 at 15:28

    Hvor er den bare super lækker din nye trøje. Der er jo rigtig mange anvendelsesmuligheder i den, jeg ville ønske at jeg lige turde springe ud i at lave sådan en tingest, men det kommer vist ikke til at gå godt :9
    God søndag

  • Reply Ulla 26/04/2009 at 16:02

    Piiiiiiiiiiiiiift den er simpelthen superflot. Farven er lige præcis dig. Plissé skal jeg vist have kigget nærmere på, for den ser ualmindelig anvendelig ud.

  • Reply Lone Ringskær, Maarslet 26/04/2009 at 16:08

    ….lækkert garn. Det kunne også lige så godt være Supersoft fra min ynglingsgarnpusher http://www.mariannesvit.dk. Marianne har nogle super priser og en dejlig service.
    God søndag.

  • Reply Lone Ringskær, Maarslet 26/04/2009 at 16:10

    Øv! Jeg havde puttet et punktum for meget på url´en.
    http://www.mariannesvit.dk

  • Reply Marie-Louise 26/04/2009 at 16:59

    Ja, som sagt synes jeg også at den er meget flot og sikken et lækkert tørklæde du har til.
    🙂

  • Reply jeanette hegaard 26/04/2009 at 17:31

    Helt PAF, er jeg. Den er bare helt vildt lækker at se på og så lige det tørklæde der, det sætter lige prikken over i´et. Det kan kun blive en god fest, lækkert tøj, lækkert mad, lækker konfirmand og garanteret også lækre gæster 🙂

  • Reply Tina 26/04/2009 at 18:27

    Den er blevet utrolig smuk og med dine mørke farver bliver det helt perfekt.

    Jeg tror jeg må prøve det garn, det ser skønt ud.

    Fortsat god søndag. :o)

  • Reply Tanni 26/04/2009 at 18:54

    SUPER Flot!!!!!!!!!!!! Er du vild manner ……..

  • Reply Linda 26/04/2009 at 20:28

    Den er godt nok flot. Farven er vild, men den klæder dig garanteret (hvem dælen vælger også en farve der ikke klæder dem….) og jeg kan sagtens se den sammen med de nævnte ting.

  • Reply anne (den anden af slagsen) 27/04/2009 at 08:19

    Hold da op Anne hvor er den fiiiiiiin. Dejlig frisk farve, skøn model og garnet er jo lækkert. Tillykke med den nye sag.

  • Reply Suzanne 27/04/2009 at 08:57

    Hvor flot! Og hvor ville jeg ønske at den koralrøde var én der klædte mig, det er altså en fantastisk sommerlig farve 🙂

  • Reply Lise (Fru Kvist) 27/04/2009 at 09:07

    Superflot, en af de smukkeste Plisséer jeg har set. Anne, alle dine læsere ved du hader det, men alligevel: det kunne være rigtig dejligt at se den på!

  • Reply Anne 27/04/2009 at 13:23

    Tak for alle jeres søde og rosende ord om min Plissé 🙂
    Jeg har haft den på på job i dag, jeg måtte bare, den hang jo der og blinkede til mig i morges.
    Den vil blive brugt rigtigt meget, og hvis ikke den var så ensformig at strikke, ja så slog jeg straks op til en i grå, meeeeeen jeg har vist plisseret nok for den næste lange tid!

    Der bliver ikke fotos med damefyld i lige nu, men måske bliver der fotograferet af andre end mig på lørdag og så kunne det da være…

  • Reply Pia 28/04/2009 at 07:04

    Hej Anne!
    Sikke en dejlig trøje – og en fantastisk farve! Må man spørge, hvilken det er? Jeg følger med på din side og bruger mange af dine skønne madopskrifter 🙂 Venligst Pia, Ribe

  • Reply Hanne 28/04/2009 at 07:47

    Du bliver så fin, så fin på lørdag :O)

  • Reply Marianne 28/04/2009 at 07:58

    Misundelse er en grim ting – men du får alligevel lige sendt noget misundelse her fra ønskeøen.

  • Reply Helle 28/04/2009 at 09:31

    Sikke en vidunderlig farve, jeg kan godt forstå at du er vældig tilfreds med den. Den bliver fantatisk mod solbrun hud her i sommer 🙂

  • Reply fisefornemme Pernille 28/04/2009 at 13:05

    Den er virkelig smuk. Det er et rigtig fint stykke håndarbejde! Jeg kan godt se, at det må have taget lang tid.

  • Reply Anne 28/04/2009 at 16:36

    Jeg må blive dig svar skyldig, Pia, jeg fik slet ikke kigget efter farvenummer eller navn, da jeg hamstrede på udsalget.
    Men det kunne sagtens være den der hedder Coral hos Noda:
    http://noda-handil.fo/product.asp?product=151
    Eller mandarin hos Holst:
    http://holstgarn.dk/100-uld-2/74-mandarin-230.html

    Det gør jeg bare, Hanne, men jeg er vist kommet til at købe noget helt andet tøj, som også lokker 😉

    Kan man ikke godt være misundelig på en god måde, Marianne…

    Det gør den nemlig, Helle, og havearbejdet har allerede hjulpet lidt på vej…

    1 hel måned, Pernille, det er ret lang tid, synes jeg, men den er det hele værd…

  • Reply Ella 28/04/2009 at 18:29

    Hvor er den smuk, og jeg tilslutter mig Liselottes kommentar – dine smukke mørke farver er som skabt til trøjen 🙂

  • Reply Lone 11/05/2009 at 23:13

    Det er ganske simpelt den flotteste Plissé, jeg har set – hmm, må da vist have gang i én til mig selv

  • Reply Elise 01/12/2010 at 07:24

    Hej Anne 🙂
    Nu ved jeg godt, at dette er et gammelt indlæg. Men det er sådan, at du kunne være en helt enorm hjælp for mig! Min mor mistede et sjal, som jeg har i sinde at genskabe til hende i julegave. Det hun elskede ved sjalet var farven – som så ud præcis som denne smukke koral. Jeg håber sådan at du har et navn på farven, som jeg må få? Eller måske købt så mange ruller ind at jeg kan købe nogle af dig 😉
    Strikkevenlige hilsner Elise

    • Reply Anne 02/12/2010 at 17:06

      Velkommen hertil, Elise, og skidt med, at du falder ind her i et gammelt indlæg, jeg svarer gerne alligevel 🙂

      Garnet til Plissé købte jeg engang på et lagersalg, men jeg ved, at Holst Garn har en farve, der hedder Mandarin, der er helt mage til.
      http://holstgarn.dk/search/118-mandarin-230.html?q=mandarin&qf.x=0&qf.y=0

      Jeg har ikke mere, det er blevet brugt til at strikke julegrise af, men jeg er sikker på, at Holst leverer i løbet af igen tid.

      Og hvor er det så for øvrigt sødt af dig at glæde din mor på den måde.
      Hun bliver lykkelig…

  • Reply Marianne Hamacher 10/11/2016 at 10:36

    Smuk smuk jakke ? Ved du hvor jeg evt kan købe opskriften henne ??
    Mvh Marianne

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.