Skrammer og buler

MERE MØG…

28/07/2008

Itu…

Skår…

Dum og irriterende og møghamrende brandærgerlig kædereaktion:

Fremmed kat i haven, hund kigger ud og bliver vred, meget høje bjæf, egen kat laver rejehop af bar forskrækkelse, bang krajs klir, ituslået Fiducia, møg!

Den høj hvide fidus er så meget slået i stykker, at der nu kun er 4 til at holde sammen, ØV…

Jeg er så ærgerlig over det, jeg elsker min skæve vase og lysestage, og er endnu mere ærgerlig over, at jeg for pokker ikke bare snuppede en håndfuld af de løsdele, der stod billigt til salg, da vi gæstede Holmegård og Kähler i sidste uge.

Hvis der nu skulle være en eller anden barmhjertlig sjæl fra Næstved eller omegn, der læser med her, og vedkommende ind imellem kommer forbi fabriksudsalget oppe i Fensmark, ja så er jeg næsten villig til at gi’ en halv arm for en ny høj hvid makker til de andre Fiducia’er…

You Might Also Like

5 Kommentarer

  • Reply Dorte Nielsen 28/07/2008 at 09:53

    Hej Anne.
    Jeg har en kollega, der bor i Fensmark. Vil lige høre om hun kunne lokkes til at hjælpe, så kunne man jo også selv få en… tror du de er der sådan stort set altid eller var det et special tilbud?
    Mange tanker fra Dorte

  • Reply Helle W. 28/07/2008 at 20:38

    Anne, jeg farer forbi der hver dag, så sig endelig til. Jeg får det endda billigere og det gør jo intet, vel.
    Ja, pokkers ærgerligt, men der er håb forude ;o))

    Helle

    • Reply Cecilie Busch 12/07/2011 at 20:18

      Hej Helle!
      Jeg søgte på ituslået Fiducia stage, og faldt over dette indlæg. Jeg er nemlig i næsten nøjagtig samme situation – min kat var alene hjemme – og under et tordenvejr blev den åbenbart bange og fik skubbet mine Fiducia stager på gulvet. Det kostede også mig den høje hvide…måske er den særlig skrøbelig. Har du mulighed for også at hjælpe mig? Ville blive super lykkelig, hvis jeg igen kan få min Fiducia familie samlet. På forhånd tak.
      Mvh. Cecilie

  • Reply Anne 28/07/2008 at 22:05

    Det var sødt af dig, Dorte, men jeg har slået til på Helles tilbud, så behøver vi ikke at ulejlige din kollega, altså med mindre at du selv må eje 😉
    Der stod en masse enkelte vaser på 2.sorterings bordet, og mon ikke det er noget, der kommer løbende, den samlede Fiducia kostede det samme som den plejer…

    Tak, Helle, du er dagens kvinde i skysovs…

  • Reply Hverken fugl eller fisk … » GENFORENET… 08/08/2008 at 18:25

    […] er der igen samling på Fiducia’en, og jeg behøver ikke længere at begræde den ituslåede del, med super hjælp fra Helle, der læser med her, er der fremskaffet en reservedel fra Kähler, jeg […]

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.