Browsing Category

Loppefund

Loppefund

FOR 6 KRONERS FREDAGSLYKKE…

26/03/2010

En perfekt lille Lotte sukkerskål.

Fin fra Norges land, designet af Turi Gramstad-Oliver for Figgjo.

For 6.- kr blev den min i dag, og når den har fået en omgang med sæbe og vand, så er den klar til at passe på lidt sukker til at søde pigernes eftermiddagste med.

Se det er da en slags lykke på sådan en dejlig fredag…

Fredagslykke lige i dag er også

– at nyde de første timer af en lang påskeferie…

– at høre mine pigerne bumle rundt og pakke deres grej til en weekend med badminton…

-at vide at huset er ordnet og sofatid ligger lige for…

– at mærke roen og tilfredsheden sænke sig indeni efter vellykkede missioner i arbejdslivet…

– at smage på en stor sej chokolademarengs…

Mon ikke at den hvilende ungersvend på den lille skål vil mene, at fredagsglæde er at blive stillet i skabet ved siden af tallerkenen med den mø, der engang bar rundt på et tebrød…