Browsing Category

Krea

Krea

ENETIME…

04/04/2008

Hækleøvelser…Pang…
Jeg får hækleundervisning af en pædagogisk uddannet dame, der dog kan finde den skrappe tone frem, når eleven får for travlt med andre gøremål end hæklingens kunst.

Jeg er og bliver en tumpe med en hæklenål, men fandme om det skal afholde mig fra at få omsat alle strikke-dukketøj-til-pigerne-rester til et eller andet farvestrålende og tjuhej-agtigt terrassegøjl.

Tæppe eller puder, firkantet eller rundt, det er såmænd et fedt, jeg skal bare ha’ det lært…

Krea, Strik

TOSCANA…

11/01/2008

Anns projekt…
For en tid siden fik jeg en dejlig pakke fra Ann, som efter sin ferie i Danmark nu er vel tilbage i Canda.

Garnet har ligget øverst på min strikkekurv i stuen ovenpå, så jeg har kunnet kigge og tænke, når øjnene faldt på det, og nu tror jeg altså, at jeg er klar, klar til at strikke og knappe…

Jeg har som udgangspunkt gerne ville lave noget, hvor både garn og de smukke taks-knapper kom i spil, og ville også gerne ha’ lidt blade flettet ind for at følge op på garnet navn, Wine Country, det er trods alt lettere at strikke vin(blade), end det er at strikke et landområde.

Der er lavet en lille skitse nu, med en lille strikket halssag gravet frem fra hukommelsen som inspiration, jeg så den i Skals i sommer, og har tænkt på den ind imellem siden da. Jeg har ikke noget billede af den, men jeg tror såmænd, at jeg husker rigtigt…

Hulmønsteret er det samme som i Amy Singers smukke sjal, der er med i bogen No Sheep for You, det hedder Tuscany, og den del af Italien kan man vist også roligt kalde Wine Country, endda med en rigtig god smag i munden.

Jeg har strikket et par rapporter, og indtil videre ser det lovende ud, også selv om mønsteret selvfølgelig er lidt bumlet her inden opspænding.

Jeg må strikke lidt videre, så jeg kan forsøge at få det foldet om halsen og se, om det mon kan sidde ordenligt, uden at rulle helt sammen, hvis det bliver lukket med 3-4 knapper i den ene side.

Det er hyggeligt strik, dette her, garnet er fantastisk blødt og lækkert, og så varmer jeg mig også ved tanken om, at Ann har givet sig tid til at finde disse dejlige ting til mig…

Toscana…

Krea, Strik

ENDNU EN BABYSAG…

10/01/2008

LILLA BABY…

Så er den lille lilla færdig, mangler bare lige knapperne, men der er intet tråd i huset, der kan bruges, så det må vente til en dag, hvor vejen falder forbi en forretning, der er leveringsdygtig.

60 g. Højlandsgarn fra Isager er nu forsvundet fra lageret, så jeg vil udnævne den til 1 af 12 projekter, som Mette har taget initiativ til endnu en omgang af.

Jeg er godt tilfreds med trøjen her, og mon ikke en dag, der kommer en baby forbi, der har brug for netop sådan en sag…

DETALJE….