Browsing Tag

strik

Faktaboks, Garn, Gode sites, Strik, Strikkeopskrifter

LUX VEST…

20/10/2019

Forleden skrev jeg ‘Måske en vest’ – i dag kan jeg skrive ‘Der blev en vest!’

Den dejligste bløde vest, som kommer til at være en god makker hen over vinteren, helt perfekt til jeans, til bløde tynde t-shirts, til mine mange skjorter uden flip og måske endda over kjole de to gange, som det er sandsynligt at jeg hiver sådan en på.

Jeg ved allerede nu, at den vil komme på igen og igen og at den sikkert også får sig en makker, måske en mørk med en masse mohairrester i blå toner, måske…

Et hurtigt, enkelt og meget nemt projekt og den slags er altså også rart ind imellem. Jeg gider godt de langsommelige og udfordrende strikkeprojekter, men der skal altid lige været lidt let i sidevognen. Men det er ikke hver gang at der kommer et så skønt resultat ud af det lette strik.

Jeg smider en faktaboks herunder, både til jer, som skulle kunne få noget ud af det, og så også lidt til mig selv, så der er noget at søge tilbage i, hvis jeg går vild. Jeg vil også forsøge at få vesten lagt på min side på Ravelry, har aftalt med mig selv, at jeg skal blive bedre til også at få gemt der i den uendelige skattekiste af inspiration, viden og underholdning…

FAKTABOKS

Mønster:

Lux Vest af Sanne Fjalland

Garn:

155 g. Shetlandsgarn – lagergarn fra Garnudsalgs barndom. Løbelængde ca 220 m pr 50 g

75 g Kid Seta Gepard farve 406 fra Sanne Fjalland

8 gram Madeleine Tosh merino light farve ? fra Yarnfreak

Alt garnet lå lige der oppe på vores repos, hvor mit lager bor i store plastkasser; jeg holder af at kunne gå op og fiske i kasserne og så ende med så dejligt et resultat som her.

Str:

Large

Pinde:

3.5 mm 4 mm og 4.5 mm Min strikkefasthed var samme som i opskriften på anbefalede pinde.

Egne krumspring:

Ingen – jeg har fulgt opskriften til punkt og prikke.

En gennemarbejdet og let tilgængelig opskrift med en fin teknisk detalje ved ærmegab og hals. Lidt af en prøvelse lige i første forsøge indtil jeg fik krammet på de to opslagningspinde, men hele arbejdet værd for at få de fine fine kanter.

Jeg måtte bruge en rest merino til halskanten, havde 3 g shetlandsuld tilbage og kunne se, at det ville jeg ikke nå i mål med. Jeg synes faktisk, at det er en fin fin løsning at vælge et helt andet garn til halskanten, bedre end hvis jeg har fundet noget frem, der havde været næsten mage til resten af vesten men så alligevel ikke det samme.

På fotoet øverst ser det ud som om, at merino kanten trækker lidt til den ene side og det gør den også, men ikke så meget som der. Jeg har været meget omhyggelig med både opsamling og aflukning og tænker, at det er en af ulemperne ved at strikke med éntrådet garn. At det så nemt som ingenting drejer lidt. Men jeg kan leve med det. Det er håndlavet og perfektion kan være mange ting.

Dette her fungerer. Fuld tilfredshed og ingen shetlandsuld tilbage.

Strik dig en vest, du bliver glad for den, klassisk og rolig og fin til så mange forskellige outfits.

Lidt af hvert

EN VEST – HVIS JEG ER HELDIG…

12/10/2019

Jeg har gang i lidt forskelligt strik for tiden, det fine tørklæde fra forleden, en top til Laura, en Kumulus til Laura, færdiggørelse af Amandas egenstrikkede cardigan, som hun har brug for lidt assistance til monteringen af og vel også et par projekter til de små i familien. Alle projekter er vigtige og kan nogen hver især og i den anden ende af dem står der et par utålmodige sjæle og venter.

Men i dag er de alle sparket til hjørnet for en vest.

LUX vesten fra Sanne Fjalland, en lækker enkel vest med fine detaljer ved hals og ærmegab. Strikket i lammeuld og silk mohair.

Jeg ser mig faktisk allerede trække den over en af mine utallige hvide eller lyseblå skjorter og tilsætte et par jeans og et par støvler her til vinter. Det bliver jo så lækkert. Forestiller jeg mig i alle tilfælde, reelt ser jeg det jo først, når jeg er i mål med strikkeriet, men forestillingen og især vesten, som jeg har prøvet oppe hos Sanne, er fino fino…

Jeg har været på lageret og hente garn til den; stort set alt strik på mine pinde i 2019 er klaret med lagergarn og jeg overvejer at fortsætte i samme spor i 20, for der ligger uendeligt meget dejligt garn oppe i kasserne og det skal bruges, skal det.

Jeg fandt en spole med noget gråbrunt og let meleret lammeuld og kunne ved hjælp af den lille mærkat inde i papspolen regne mig frem til en løbelængde på ca 220 pr 50 gram og med en strikkeprøve i hus så ved jeg, at strikkefastheden passer. Jeg har en fornemmelse af, at garnet er tilbage fra de dage, hvor Garnudsalg lå hjemme i længen hos Liselotte og Kenneth.

Jeg fik viklet garnet af og vejet. 159 g gram og der er noteret et garnforbrug på 200 g til en str l, som er det der passer til mit brystmål.

Str xl har samme forbrug så jeg ved, at l ikke helt bruger de 200, men jeg tænker nu alligevel ikke, at jeg helt kan undvære 40 gram garn. Så jeg kiggede i resterne efter mulige garner til kanter ved ærmegab og hals og har hevet to forskellige farver Madeleine Tosh med ned en gråbrunrosa og en lys lys brun. Begge er gode og passer på hver deres måde til lammeulden, men jeg ender nu nok med at gå med den brune for at kunne bruge så mange forskellige farver skjorte som muligt under vesten.

Jeg satser på, at jeg når i mål på den måde. Måske er jeg heldig at det rækker. Og gør jeg ikke, så må ribben forleden trævles op og garnet bruges foroven og så må jeg lede efter et alternativ garn til ribben…

Den slags strikke-sudoku kan jeg faktisk godt li’. At få noget til at passe. Nogle rester med lidt forskellige strikkefastheder, der forvandler sig til et lækkert stykke brugbart beklædning, også når der ikke er helt nok af det garn, som ville ha’ været det allerbedste.

Jeg er ikke bange for at ende op med noget ubrugeligt, for jeg har ikke noget garn, som jeg ikke har lyst til at bruge, og jeg er vel efter snart 50 års strikkeri drevet nok til undervejs at opdage, hvis det ikke fungerer.
Og så skal det lager bare nedbringes, alt andet ville være tosset, der er så meget lækkert garn deroppe, garn til mange gode projekter i både børne- og voksen størrelse og for hver gang jeg får hentet noget ned deroppe fra og får det forvandlet til et stykke godt strik, ja så smiler jeg faktisk lidt lidt bredere.

“Brug hvad du har” passer mig godt. Både i strikkekurven, garderoben og i køkken- og køleskabet.

Det er også en slags LUX…