Browsing Category

Krea

Krea

PERLE-PJANK…

13/02/2014

Skull...

I hundredevis...

Tidsfordriv af den gode slags...

Der er gået fuldstændig Hama i den herhjemme.
Sophie og jeg har siddet i timevis ved spisebordet de sidste dage og der er så stille, at man fristes til at tro, at det er en lodret løgn.

Vi sidder der lige så stille og plukker perlerne op én efter én fra en kæmpe skål og stille vokser der både dødningehoveder og moderne mønstre frem. Inspiration og mønstre er hentet på Pinterest.

Hva’ vi skal med dem?
Ikke så meget – bare hygge os med at lave dem og måske stryge en enkelt eller to til ophængning på et udvalgt sted.
Resten ryger bare tilbage i skålen og så gik der da tid med det.

God og hyggelig tid…

Krea, Lidt af hvert, Med maling og lærred

LAG PÅ LAG PÅ LAG PÅ LAG…

12/02/2014

1...

2...

3...

4....

5....

Imellem fortsat oprydning og omrokering og afhentning af hjemvendt Østrigsfarende skidatter.
Imellem hundeluftning og vasketøjstørring og klapsammenmadsspisning og brevskrivning.

I alle de små pause og øjeblikke ind imellem males der.
Lag på lag på lag på lag.

Fra mange mange tynde spraglede lag til mørkt gråt.
Så den første gang gult og sort på.

Og nu er hele lærredet langsomt ved at dækkes af lysere grå.
Efter det gult og sort igen og til allersidste et næsten transparent rosa felt.

Jeg tror da faktisk at det ender helt godt.
Efter mange flere lag end nu…