strik i haven

• 

• 

• 

Eller i stuen.

Eller i drivhuset.

I et telt.

I spisestuen.

Eller hvor der nu ellers er plads til at samle en dejlig flok.

Jeg kan så meget anbefale at gøre det og det er egentlig det, at denne post skal handle om. Om glæden, om forberedelserne og lidt om det med bare at gøre noget, man måske kan få lidt koldsved over. At invitere nogen ind og give lidt af sig selv og det man har og er.

Jeg har i de sidste år samlet en broget flok af dejlige kvinder til strik i min have og i år mødes vi igen. Nogle er gengangere, andre er med for første gang. Der er på en eller anden måde altid plads til flere. Også fordi nogen måske skal noget andet den dag og deres stol så er ledig. Man kommer ikke med på afbud, for hvis alle altid kom, så ville jeg bare sørge for ekstra stole. The more the merrier, ikk?!

Jeg elsker fælleskaber omkring en fælles interesse; strik, have, bøger, fugle, natur, whatever. Det at være sammen med nogen, der er optagede af det samme, som man selv er, kan skabe helt særlige stunder, som får betydning for ens samlede trivsel, man bliver tanket op, spejlet og får måske endda ny og nyttig viden.

Jeg elsker at komme til strik rundt omkring og fik virkelig lyst til at samle en større flok her hos mig selv. På landet i min dejlige have til samvær, snak og spisning. Det skulle være nemt og enkelt, ikke det store show med 7 retter mad eller snorlige bede i haven, det skulle ikke være et show, det skulle være et dejligt samvær med plads til bare at være og nyde.

Formen for Strik i haven blev lavet, så alle kunne byde ind med noget og at det også skulle være en forholdsvis nem dag for værtinden, mig i dette tilfælde, men også med en tanke på, at “konceptet” kunne copy-pastes andre steder og med andet indhold.

• 

• 

• 

Så herunder kommer en slags tjek liste for deltagere og vært og så kan man jo lave sin egen version med tillæg og overstregninger, så det passer præcis til det, man ønsker at skabe.

Rammen for dagen er samvær i haven fra kl 11 til kl 16. Det er rart for alle at vide, hvor længe man skal være afsted og kunne planlægge resten af ens weekend omkring det og det er rart for den, der lægger hus til, at vide, hvornår man kan smide sig på sofaen, smække benene op og tage dagen ind.

Alle tager deres egne kolde drikkevarer med og jeg sørger for, at der er lavet en station for varme drikke. Jeg sørger for, at der er kaffekapsler til en gammel Nespresso, at der er en termokande med kogende vand til te, te og tefiltre, mælk og sukker. Og et udvalg af kopper.

Alle tager en lille smule nipserier med til et fælles snackbord, der står fremme fra kl 11. Det kan være frugt, nødder, chips, grøntsager, knækbrød, chokolade, alt muligt. Noget, som man selv kan li’, og gerne vil introducere og forkæle andre med. Bare en lille smule, for når 10-20 personer hver især sætter deres nipseri op på et fælles bord, så bliver det til ret meget.

Alle hjælper med den største selvfølgelighed med at sørge for, at alt er kørende. Fylder mere vand på, henter mere mælk, rydder lidt op og sørger for at bordene ser rare ud. Det er en dag med fælles indsats, jeg lægger hus til og sørger for, at her er det, som skal bruges af service og den slags.

Senere sættes der service frem til en fælles frokost. Jeg har købt tallerkener mm i genbrug, så der altid er rigeligt af det. Det står i en kasse i skuret i haven resten af året. Man kunne selvfølgelig også have sit eget med i tasken, igen en ting, der kan planlægges efter lyst og behov.

De første år lavede jeg en frokost, i år har vi bestilt ude og hver især har betalt deres andel på forhånd.

Senere er der kage og sødt på bordet og sidst på eftermiddag er der varme Vi ses og vink ved havelågen.

Strik, samtaler, mad, kaffe, te, kolde drikke, havekig og klap til hunden. Blomsterbede, smil, udveksling af gode fifs, garnmisundelse, inspirationer, skraldgrin og hjertevarme. Jeg kan kun anbefale, at man rækker ud til sine strikkebekendtskaber, både de nære og lokale, de lidt mere perifere, dem, man kun kender fra Instagrams små firkanter og nogen, som en veninde måske kender fra en anden tid.

“Jeg har veninder nok” tænker nogen måske. Og ja det kan da sagtens være, at det er sådan man har det. Men der er vel altid plads til nye og inspirerende mennesker i ens liv. Eller?

• 

• 

• 

I år ser min huskeseddel og tjekliste sådan her ud:

Kaffestation:

Nespressomaskine

Kapsler

Termokande med tevand

Te og teæg

Mælk

Sukker

Kopper

Vandglas

Vandkander

Små servietter til nipserier

Frokostbord:

Tallerkener

Bestik

Servitter

Bestille frokost – afhente frokost.

Eftermiddagsbord:

Juleplatter

Teskeer

Servietter

Byg-selv-æblekage Æblemos Crunch Flødeskum

Det er selvfølgelig også muligt at uddelegere eftermiddagskagen. Og andre af de små opgaver. Jeg har nok bare brug for også selv at have lidt styring, det indrømmer jeg.

Måske kunne man også samle en flok haveinteresserede på samme måde. Eller lave en dag med tøjbytte. Eller samle læseglade mennesker, der hver især kunne fortælle om to favoritbøger. Mulighederne er uendelige.

Og jeg synes personligt, at det man får “ind” ved at være den, der samler, er så meget mere, end det man giver. At åbne sit hjem eller sig selv for mennesker sætter en masse gode karma på kontoen og åbner op for nye perspektiver, nye muligheder og nye glæder.

Det kan føre til oplevelser, som ellers aldrig var kommet din vej.

Man skal aldrig være fedtet. Og da slet ikke med sig selv.