For hjerte og sjæl, Husdyr, Killinger

HELT OG ALDELES FORLIEBT…

23/11/2014

På vej hjem....

I armene på Amanda...

Tryg og tillidsfuld...

 

He’s in da house.

Saxokatten . den lille bløde røde – mylingen – mislingen – og vi er alle fuldstændig forelskede i det lille væsen.

 

Han er så tillidsfuld og kærlig og sidder bare i armene på Amanda og tager det hele ind med stort og roligt overblik og masser af nysgerrighed.

Der er ingen trang til at gemme sig eller trække sig væk fra os, han er her bare, helt lige som om, at han havde været her længe og det er en stor og dejlig overraskelse, at han ikke går lidt i panik over den store hoppende hund, for Saxo har aldrig mødt andre firbenede end katten og man må sige, at Huxi er noget af en mundfuld at blive konfronteret med, men det klarer han bare så fint, den lille fine Saxo…

 

Huxi er ved at gå ud af sit gode skind af nysgerrighed og forelskelse, men han har brug for at blive styret lidt i det, for ellers så bliver det for voldsomt, så Amanda styrer Saxo og jeg styrer Huxi og så går det fint og jeg får som bonus trænet mine biceps rigtigt meget. Nogle og tredive kilo ivrig hund kræver sin kvinde.

Sigga er en blandig af skræmt og fornærmet, hun er i alle tilfælde ikke imponeret over Saxo og skrider med hovent blik og løftet hale ind i soveværelset og gider ikke deltage i alle andres jubel, men vi kender hendes nysgerrighed og legetrang godt nok til at vide, at når hun lige er færdig med at “straffe” os, ja så bliver der hop og spjæt og nedlagt julepynt lige om lidt.

Det tager vi gerne med, vi er bare flyvende over, at der igen er 2 katte i huset, sådan går det nemlig bedst, synes vi.

 

Jeg skal selvfølgelig nok lægge billeder op her, men den største strøm vil komme på Instragram, så måske ses vi der…

You Might Also Like

14 Kommentarer

  • Reply Liselotte 23/11/2014 at 11:28

    Åh, hvor er han sød altså… og Huxi… ja, jeg kan lige forestille mig det 🙂

  • Reply Helle D 23/11/2014 at 11:37

    Glæder mig til billedspam! Kan også lige forestille mig både ziggas fornærmelse og Huxi’s blik for en ny legekammerat… Imponerende at Saxo tager ham i stiv arm;-)

  • Reply K-V 23/11/2014 at 11:47

    Hej Anne!
    Hvor ER lille Saxo kær. Hvordan finder jeg dig på instagram? Jeg er ikke så trænet instagrambruger….endnu, selvom jeg har været “på” ret længe. Vh K-V

  • Reply Marina 23/11/2014 at 12:14

    Å så kær. Er der noget skønnere end den der første forelskede tid…

  • Reply Conny 23/11/2014 at 13:19

    Han ligner en, der kan få tilgivelse for nærmest alt 🙂

  • Reply Kristina // Frøken Lyngsø 23/11/2014 at 13:35

    Åhh, hvor er han kær! Det er bare det bedste når man får små, pjuskede firbenede i huset 😀

  • Reply Landbokonen 23/11/2014 at 14:52

    Det er da en fantastisk start. Tillykke med ham, han er bare dejlig ????. Hilsen Tine

  • Reply Landbokonen 23/11/2014 at 14:53

    Alle de der spørgsmåltegn skulle have været en forelsket smily, men det ville min ipad ikke.

  • Reply Kirsten 23/11/2014 at 23:09

    Åh, hvor er han kær. Tillykke med ham. Han lyder som én der nok skal få dresseret hele familien, både de to- og fir- benede 😉

  • Reply Madam Sand 24/11/2014 at 16:27

    Ja – helt sikkert – to katte skal der være. Så går det fint. Dem, vi har nu, er brødre – og kan slet ikke undvære hinanden.
    Så til lykke med den lille misling.

  • Reply Frau Putz 25/11/2014 at 10:03

    Uh Saxo er altså også dejlig. Og I har ventet længe 🙂
    Vi fik selv killing sådan lidt impulsivt fredag eftermiddag. Jeg havde fulgt hendes historie på Dyreværnets facebookside. Hun blev fundet i motorrummet på en bil, efter en tur på motorvejen. Hun må være født under en heldig stjerne, siden hun overlevede den tur.
    Efter nogle uger blev hun så sat til adoption – og da der så ikke var andre, der havde adopteret hende fredag eftermiddag… ja så flyttede hun altså ind her og fik navnet Ida, som Lille Ida fra Lønneberg.
    Indtil videre har hun kun ganske kortvarigt hilst på (skræmt livet af) vores gamle kat Pelle – men mon ikke han snart tør nok op til, at hun kan flytte ud af sit pigekammer og ind i resten af huset?
    God fornøjelse med Saxo og resten af de pelsede.

    KH Karina

  • Reply Dorthe H 25/11/2014 at 18:46

    Åh, smelte smelte 🙂

  • Reply Mette 28/11/2014 at 11:34

    Der er ikke noget så sødt i verden som dyrebørn 🙂

  • Reply Pernille 30/11/2014 at 20:12

    Hvor er han dejlig. De der øjne… 🙂

  • Leave a Reply to Landbokonen Cancel reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.