Lidt af hvert

BARE DEN OFFICIELLE KRUSEDULLE MANGLER…

18/05/2014

Red Velvet...

Jeg har gjort noget vildt!
Virkelig vildt!!

Sprunget ud på dybt vand, nærmest bar og uden svømmevinger, men med vidunderlig destination og muligheder liggende foran mig.
Nyt livsafsnit – ny dagsorden – ny kundekreds – nyt over hele linien og så alligevel ikke, for rutinerne og opgaverne er ikke fremmede og jeg er så klar, som nogen kunne være.

I går skrev min skønne varme veninde Liselotte sådan her:
Lørdag kunne også være at fortælle om, hvor meget det glæder mig, at en at mit hjertes mest dyrebare veninder, Anne, har grebet livet ved struben og udfordret det med kravet om retten til at leve drømmen ud.

At hun sprang. Helt og uforbeholden. Ud på dybt vand, hvor jeg bare så meget ved, at hun kan bunde. Hun er så hamrende talentfuld, sød, varm og passioneret, at Vrads Station ikke kunne have fået en bedre repræsentant. Hun skal være stationsbestyrer. Hun skal gøre alt det, jeg véd, at hun er så utrolig god til. Hun skal servere sund, lækker og god mad og nærværende, passioneret og glad oplevelse til os, der kommer forbi efter årsskiftet. Jeg er én af dem. Du skulle også blive en af dem. Det bliver fantastisk og der er naturligvis allerede rift om hende ?

Liselotte var hurtigere på tasterne end jeg med denne nyhed, måske fordi jeg i virkeligheden har rigtigt svært ved at forstå, at dette her ikke bare er en drøm, vidunderlige drøm, men faktisk mit liv lige om lidt…

Jeg har fået fantastisk opbakning af de få, som vidste noget, opbakning fra de, som er mine nærmeste, men også rigtig meget opbakning fra helt uventet side, derfra kom i virkeligheden deT største hep og mest stålsatte puf “Du kan – du skal” og for det vil jeg være evigt taknemmelig.
Der er så skønne folk omkring mig, jeg er et rigt og heldigt menneske og det ved jeg og husker jeg.

Jeg havde 5 minutter til at skrive en ansøgning, men det var intet problem, for aldrig har jeg dog før skrevet med sådan en lethed, alt kom af sig selv, for det var jo dette her jeg skulle, dette her jeg ville, det måtte bare være sådan.
Men ventetiden – den var grum, for da først jeg havde postet brevet, så var det ikke længere bare en mulighed, et ønske, da blev det så stort et håb, nærmest en livsnødvendighed og minutterne og dagene bare sneglede sig.

Men pyt med det, for nu er alt som det skal være, spændingen, forventningen, glæden, sommerfuglene, ideerne, gejsten, viljen, det hele hamrer og banker og mit smil er stort og bredt og kommer lige fra hjertet.

Vi lever i de helt store følelser i disse dage her i Familien Stange, de store glade og gode følelser og hvor er det bare herligt…

Jeg fik mit første barn som 20 årig og siden da er alle mine beslutninger og valg taget ud fra, hvad der ville være bedst for pigerne.
Sådan er det ikke denne gang, valget om det nye liv i Vrads er taget af mig og for mig, kun mig og det giver mig en energi uden lige og heldigvis springer det samme fra min lille flok, de jubler og smiler lige så stort som mig og jeg ved, at jeg vil kunne hente både praktisk hjælp og kærlig opbakning hos dem.

Jeg er lykkelig for og så tilfreds med, at jeg har prioriteret som jeg har indtil nu, sat pigerne og deres behov og trivsel i højsædet, intet andet har været vigtige, ikke job, ikke fritidsinteresser, ikke veninder eller andet, altid har de 3 været mit udgangspunkt.
Og med det i mente, så er det med sindsro og glæde, at jeg nu vælger for mig, for Anne og hvor fuldstændig fantastisk er det så ikke, at alt falder på plads første gang man griber ud efter mulighederne.

Jeg kniber stadig mig selv i armen, er det sandt dette her?!
Det er det, jeg ved det godt, men det er jo for vildt at drømmene får liv i løbet af bare to-tre uger, fra tanke over handling til håndslag.
Kun den officielle krusedulle på det store alvorlige dokument mangler, men den bliver sat en af de næste dage, og så skal tiden bare gå.
Og gå.
Og gå.

For hvor længe tror du, at jeg synes der er, til vi rammer d.1.1.2015.

LÆNGE….

You Might Also Like

58 Kommentarer

  • Reply Toni 18/05/2014 at 08:30

    Det lyder helt vidunderligt; bliver helt oplivet over at læse dine ord – tillykke med en fantastisk beslutning! 🙂

    • Reply Anne 23/05/2014 at 09:53

      Tak skal du ha’, Toni, jeg synes nærmest også, at jeg har fået stærk og fornyet energi efter beslutningen…

  • Reply Liselotte 18/05/2014 at 08:31

    Vi er så stolte af dig og så glade for, at andre også kan se alle de fantastiske kvaliteter, der er i dig. Vi elsker dig 🙂

    • Reply Anne 23/05/2014 at 22:03

      I er de bedste venner at ha’, tak for jer…

  • Reply Eva 18/05/2014 at 08:52

    Et kæmpe tillykke, – mest fordi du tør!

    • Reply Anne 23/05/2014 at 22:04

      Tak, Eva, jeg tør ikke lade vær’, sådanne chancer kommer ikke ofte forbi…

  • Reply Christina 18/05/2014 at 09:13

    Wow! Det er bare stort! Jeg er sikker på det bliver fantastisk – for alle parter. De bedste ønsker om, at det bliver lige så godt som du forestiller dig, og helst bedre!!

    • Reply Anne 23/05/2014 at 22:04

      Tak, Christina, jeg vil gøre mit bedste for, at det bliver herligt…

  • Reply Silje 18/05/2014 at 09:19

    Tillykke, og stor respekt for dit mod. Så dejligt at en drøm kan gå i opfyldelse.

    • Reply Anne 23/05/2014 at 22:05

      Tak skal du ha’, Silje, jeg må bare prøve dette her af. Måske er det mere dumdristigt end modigt 🙂

  • Reply Lonnie Christensen 18/05/2014 at 09:35

    Super tillykke. Det er bare så godt at du tør og har tankerne på dig og dine. Lonnie

    • Reply Anne 23/05/2014 at 22:07

      De 3 er det aller aller vigtigste for mig, Lonnie, og det har været vigtigt for mig at vise det og ikke bare sige det, men nu er tiden sådan, at der også er plads til andet…

  • Reply diana rose 18/05/2014 at 09:49

    Kære Anne.

    Tillykke, tillykke, tillyke – og alt godt fremover. Jeg har fået mit bedste måltid -ever – netop dér, men du skal vide, at nok kører toget på den strækning i adstadigt tempo, men du kommer til at køre det højeste km-antal man må på motorvejen det meste af tiden – men så har du selv valgt, og jeg er sikker på, at du er perfekt til det job.
    Dejligt du nu gør noget for dig selv og dine drømme, nu pigerne kan klare sig selv.
    Lykkekram fra Diana

    • Reply Anne 23/05/2014 at 22:08

      Jeg er udemærket klar over, at jeg kommer til at arbejde meget og hurtigt, Diana, jeg er ikke gået ind i dette her projekt med en lyserød og romantisk drøm, jeg er ret realistisk men også villigt til at knokle.
      Tak for lykkekram, dem kan man ikke få for mange af…

  • Reply Fríða 18/05/2014 at 11:26

    mange, mange gange til lykke söde Anne! du er bare for sej, super godt gået! jeg håber jeg får mulighed til at besöge dig i dit nye drömmeland.
    kh.fra Island
    Frida

    • Reply Anne 23/05/2014 at 22:31

      Det håber jeg også, Frida, for jeg har jo besøgt dit drømmeland. Og gør det gerne igen…

  • Reply Anette 18/05/2014 at 12:46

    Jeg har heppet fra sidelinien, har kigget på websiden, har forestillet mig hvordan du bare bliver en del af Vrads eller nærmere hvordan Vrads bliver en forlænget del sf Anne. Du gør noget utrolig modigt, mange vil misunde dig dit drive.
    Det bliver hårdt, men det er det rigtige valg!
    Du kalder og jeg kommer og hjælper, svinger kosten, penslen eller karkluden.
    Vil elske se dig blomstre i dit nye liv og vil elske at få lov til at dele en flig af din drøm.
    Men hold da op hvor er der længe til næste år!

    • Reply Anne 23/05/2014 at 22:32

      Der er så længe til, Anette, men tænk alle de planer vi kan lægge, inden jeg slår dørene op. Vi skal vel lægge en plan om en sønderjysk specialitet…

  • Reply Charlotte Ørbæk langballe 18/05/2014 at 12:46

    Tillykke Anne 🙂

    • Reply Anne 23/05/2014 at 22:33

      Tak, Charlotte 🙂

  • Reply Susanne 18/05/2014 at 13:16

    Ja hvad skal jeg sige, et tillykke føles ikke nok og du har også fået det på IG, men du får lige et mere, for det er da et helt fantastisk spring i livet du tager. Jeg håber alt flasker sig for dig og ønsker dig alt mulig held og lykke. Knus Susanne

    • Reply Anne 23/05/2014 at 22:34

      Tillykke er dejligt at få, Susanne, også flere af dem.
      Jeg samler al den held og lykke i sender ind, så der er lidt at ta’ af på mere bøvlede dage…

  • Reply Monica 18/05/2014 at 13:21

    Anne det er så fantastisk en følelse at forfølge en drøm – at gøre noget, som får sommerfuglene i maven til at baske med vingerne alt imens nye fremtidsdrømme tager form. Og netop den mavefornemmelse er vigtig at huske på og genkalde sig, når livet som selvstændig viser sig fra sine barske sider. Du får det sjovt, og jeg glæder mig til at besøge stationen med mine drenge. Tillykke med dit valg!

  • Reply ane 18/05/2014 at 13:23

    Hjertelig tillykke med den store beslutning- hvor er du sej at springe ud i det. så skal jeg helt klart til Vrads station…

  • Reply Dorthe H 18/05/2014 at 14:06

    Hjertelig tillykke med beslutningen. Det lyder rigtig spændende. Og vi vil gøre alt for at lægge en udflugt omkring Vrads for at smage din lækre mad 🙂

  • Reply Sylvia 18/05/2014 at 14:09

    Gratulerer med ny jobb,w som jeg er helt sikker på en den perfekte for deg.
    I alle de år jeg har fulgt din blogg, har du en passion for mat, mer enn de fleste.
    Og detver supert at du tok valget for deg selv, og ikke for noen andre.
    Dessuten vil en ny verden åpne seg for deg.
    Men det er da lenge til, 1.1.2015!!!!!!!!
    Lykke til.

  • Reply Fru eiholm 18/05/2014 at 18:52

    Hvor vildt og spændende
    Er sikker på at du bliver en fantastisk stationsbestyrer og får masser af gæster ????????????

  • Reply Tora 18/05/2014 at 20:18

    Du er så tøff, Anne! Jeg gleder meg vilt mye til å komme og se det på ordentlig.

  • Reply Karin 18/05/2014 at 20:21

    <3 lig tillykke – ønsker dig alt det bedste med din nye tilværelse – flot sprunget 🙂

  • Reply Mona Møller 18/05/2014 at 21:37

    TILLYKKE med det nye job, dit nye valg, din nye fremtid, kort sagt TILLYKKE med at du er dig. Det kan kun blive godt. Betyder det både “tog til tiden” og mad med smag? Der er saftsusemig lang tid til jan. 2015, men det betyder bare at vi er endnu flere der når at vende næsen forbi og læse om dine planer. God vind. Husk den gule lap, hvis der er nogen der blokerer “Sporet” Kh. Mona

  • Reply Helle K. 19/05/2014 at 06:14

    Jeg jubler og klapper i mine små fede hænder, mens jeg råber Hurra 🙂

    • Reply Anne 23/05/2014 at 22:30

      Med pink neglelak, Helle 😀
      Tak for jubel og klap. det er jeg glad for…

  • Reply Trine Svendsen 19/05/2014 at 09:06

    Hej
    Jeg har i en del år læst med på din blog og har dermed også ofte set dine fine kager. Jeg vil derfor bare sige, kører gerne fra København og smager : )
    Tillykke.

    • Reply Anne 23/05/2014 at 22:29

      Du skal være så hjertelig velkommen, Trine, og op mod jul vil det nok være muligt at få sendt småkager ud i landet…

  • Reply linda 19/05/2014 at 21:52

    jeg hepper på dig, anne. det er så fortjent! og jeg kommer gerne til jylland kun for din skyld.

    • Reply Anne 23/05/2014 at 22:18

      Det lyder jo helt fantastisk, Linda, jeg vil glæde mig til at trække stolen ud for dig og få lov at forkæle…

  • Reply Pernille 20/05/2014 at 20:33

    Det er så vildt og spændende. Super meget tillykke 🙂

    • Reply Anne 23/05/2014 at 22:18

      Lige præcis vildt og spændende, Pernille, lige meget af det hele…

  • Reply Libbie Melchart 21/05/2014 at 08:25

    Ahrmen hvor er det sejt. Hvor er det vildt. Hvor er det fedt at du bare har gjort det!!!
    pøj-pøj smukke

    • Reply Anne 23/05/2014 at 22:17

      Ja det er sgu da fedt, jeg går nærmest også rundt med et stort smil hele tiden, Libbie, og tænker Fedtfedtfedt…

  • Reply Randi Krog Belseth 21/05/2014 at 10:01

    Rigtig stort og hjerteligt tillykke, Anne. 🙂

    • Reply Anne 23/05/2014 at 22:16

      Tak, Randi, mange gange…

  • Reply Diana 21/05/2014 at 12:35

    Et kæmpe stort og bragende tillykke – hvor er det dog en fantastisk mulighed for dig. Og hvor er du bare modig !!!!

    • Reply Anne 23/05/2014 at 22:15

      Is i maven og rystende knæ, Diana, jeg er så spændt og måske bare mere tosset end modig 🙂

  • Reply Tante T 23/05/2014 at 06:56

    Vildt, vidunderligt og velfortjent. Jeg kommer <3

    • Reply Anne 23/05/2014 at 22:11

      Du kan få en lille overnatning, Trine, så vi kan sidde i sommernatten og sippe gin og lytte til John Mayer ude på sporet 🙂

  • Reply Jette Winther 23/05/2014 at 19:33

    Det lyder fantastisk. Tillykke med det! Hvis nu man gerne vil reservere til en fest om et par år, vil du så overtage de aftaler der er lavet på forhånd? Overvejer at holde en konfirmation der 🙂

    • Reply Anne 23/05/2014 at 22:11

      Du kan ikke lave reservationer derude nu til kommende år, Jette, det skal du gøre hos mig.
      Min mailadresse står øverst til højre her på siden…

  • Reply Solveig 23/05/2014 at 20:05

    Kære Anne. Et kæmpe til lykke og et stort knus. Vi kommer næste sommer. Vi kan næsten heller ikke vente. Det er Johnnys gamle egn, og det bliver et herligt de-ja-vue. Hvor er du stærk og modig 🙂 Kh. Solveig

    • Reply Anne 23/05/2014 at 22:10

      Jeg vil glæde mig til at tage imod jer to, Solveig, det bliver sjovt, i har jo taget vældigt godt imod mig et par gange og det vil jeg gerne gengælde…

  • Reply Marina 23/05/2014 at 20:26

    Å WAW TILLYKKE. Glæder mig allerede til at komme forbi.

    • Reply Anne 23/05/2014 at 22:09

      Vi ses, søde Marina.
      Jeg tænker altid på dig, når jeg er i Holstebro, måske ses vi engang på gaden ved et tilfælde…

  • Reply Britta 24/05/2014 at 08:42

    Kære Anne. Dejligt for dine piger at opleve en mor der går efter drømmen. Det har unge kvinder brug for. Det er helt vildt hvad opfyldelsen af drømme gør ved resten af vores liv. Kæmpe tillykke herfra. Jeg kommer helt sikkert forbi, for at blive forkælet og inspireret. Uden overhovedet at kende dig virker det bare så rigtigt. 🙂

  • Reply Lene 24/05/2014 at 12:12

    Kære Anne, jeg troede at jeg havde kommenteret. Hjertelig tillykke med springet, mon ikke det sted egner sig til en motorcykeltur med pause lige netop der 🙂

  • Reply charlotte thaarup 26/05/2014 at 09:49

    Det var en dejlig nyhed! Stort til lykke med modet og muligheden! Og med studenten:-)

  • Reply Snullemor 26/05/2014 at 22:06

    Tillykke! Jeg kommer forbi ; ) Glæder mig!! Kendte ikke stedet og har aldrig været der ; ) Men det kan kun blive godt med dig som stationsbestyrer, er jeg sikker på : )

  • Reply Elisabeth 18/06/2014 at 18:14

    Så moro, Anne. Du er så tøff. Skulle ønske jeg bodde nær Vrads stasjon. Jeg ville garantert komme som gjest. Ofte.
    Tvi-tvi og lykke til!
    Håper du har gode sommerdager 🙂

  • Reply Margrethe 27/06/2014 at 16:16

    Tillykke! Jeg glæder mig allerede til at komme forbi og smage!

  • Leave a Reply to Christina Cancel reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.